Så stor forskel er der på klimabelastningen fra forskellig fastfood

Takeaway er i stigende grad populært hos os danskere. I 2016 bestod 5 pct. af vores aftensmåltider af takeaway, mens tallet i 2022 var 8 pct.

Det svarer til, at ca. 360.000 voksne danskere hver dag spiste takeaway til aftensmad. Det viser en undersøgelse fra den statslige videns- og forandringsorganisation Madkulturen.

Danskernes årlige forbrug af fastfood passerede 10 mia. kr. i 2017.

Når du køber fastfood eller takeaway, kan det være svært at se præcist hvilke ingredienser, der indgår. Det er endnu mere udfordrende at gennemskue, hvor klimabelastende dit måltid er.

DM BIO fik i forbindelse med Klimafolkemødet 2023 i Middelfart CONCITO til at beregne klimaaftryk for konkrete retter på folkemødet.

Tallene for 50 opskrifter giver et nuanceret billede af, hvilken mad der har størst klimabelastning.

Kød vejer tungt på klimakontoen

Det er næppe overraskende, at rødt kød er dårligt for klimaet. En burger med 180 g hakkebøf samt bacon og ost belaster således med over 6 kg CO2e. Det er mere end 15 gange så meget som en burger med 113 g plantebøf, hvor aftrykket er 0,4 kg CO2e.

En chili con carne med hakket oksekød belaster med over 3 kg CO2e for et måltid.

Hvis oksekød skiftes ud med svinekød og især kylling, reducerer det klimabelastningen fra kødet betragteligt. En pulled pork-burger eller flæskestegssandwich med op til 100 g svinekød har et klimaaftryk på under 0,6 kg CO2e.

Wraps med bønner, kikærter og grønt har meget lave klimaaftryk på under 0,3 kg CO2e.

Brød, wraps og lignende udgør kun en meget lille klimabelastning som del af et måltid.

Fisk har også ret høj klimabelastning

Fisk har et relativt højt klimaaftryk uden at være så højt som rødt kød. En portion fish and chips eller panerede fiskefileter med pommes frites eller rugbrød belaster med ca. 1,5 kg CO2e. Her står de ca. 180 g hvid fisk eller fladfisk for en stor del af aftrykket.

En bowl med 80 g røget kulmule belaster med 1,25 kg CO2e, mens klimaftrykket er under det halve i en bowl med falafel i stedet for fisk.

Fiskefrikadeller indeholder typisk en større mængde fisk end paneret fisk, og her når et måltid med 180 g fiskefrikadeller samt pommes frites eller rugbrød derfor op på over 2 kg CO2e.

Fiskenes høje værdier for klimabelastning skyldes en helhedsbetragtning af forbruget i Den store klimadatabase, forklarer Michael Minter, der er programchef for Fremtidens fødevarer i CONCITO:

”På verdensplan bliver der fanget omtrent den samme mængde fisk hvert år, men efterspørgslen stiger. Det betyder, at der skal produceres flere fisk i dambrug, hvilket kræver foder, varme m.m., som påvirker klimaet.”

Kylling kan derfor ud fra en klimabetragtning overordnet være et bedre valg end fisk, selv om der kan være forskelle imellem dambrug og kyllingeproducenter:

I opskrifter fra Klimafolkemødet er klimaaftrykket for en bowl med laks 1,2 kg CO2e, mens det er under 0,8 med kylling.

Reduceret mængde kød letter belastningen

Hvis man ikke helt kan undvære kødet, var der i boderne på Klimafolkemødet eksempler på, at klimabelastningen fra maden bliver noget lavere, hvis man anvender mindre mængder kød. Eller hvis store dele af retten består af andet end kød eller andre animalske produkter.

Det viser bl.a. beregningen for en fennikelsalamisandwich, der belaster 1,2 kg CO2e. Det er dog stadig er det dobbelte af en tilsvarende vegansk variant.

Tortillas med kun 20 g kylling eller svinekød har et aftryk på under 0,4 kg CO2e, og vegetarudgaven er kun lidt lavere. I en burrito med 140 g kylling eller svinekød kommer belastningen til gengæld over 1,2 kg CO2e og er 1,4 kg CO2e med rejer.

Empanadas på 100 g med skinke og ost belaster med under 0,3 kg CO2e og under 0,2 med kylling, mens vegetarversionen er på 0,1.

Lavere animalsk forbrug gør en reel klimaforskel

Klimabelastningen kommer fra mange forskellige kilder, men det betyder faktisk noget i det store perspektiv at hver enkelt forbruger nedbringer aftrykket fra sine fødevarer, fastslår Michael Minter fra CONCITO.

30 pct. af det globale klimaaftryk kommer fra fødevareproduktion, hvoraf over halvdelen stammer fra husdyrproduktion, især drøvtyggere. Det kræver store arealer til dyrkning af foder.

”Det enkelte måltid har jo ikke det store klimaaftryk, men mange bække små betyder noget i det lange løb,” siger programchefen om de mere end 1.000 måltider, vi hver indtager årligt.

”Alle sektorer skal holde for, hvis vi skal nå klimamålene. Der kan vi også selv gøre noget ved at skære i vores forbrug af kød og mejeriprodukter. Hvis vi spiser mere plantebaseret, kan vi producere flere fødevarer på mindre areal og får mulighed for at frigøre arealer til skov og anden natur,” siger han.

”Desværre er der globalt set en stigende efterspørgsel på fødevarer og også på kød. Så vi skal have vendt udviklingen, bl.a. med plantebaserede alternativer, der skal være attraktive med god smag og fornuftig pris,” understreger Michael Minter.

CONCITO lancerede i januar 2024 version 1.1 af Den Store Klimadatabase med store ændringer i bl.a. resultaterne for fiskeprodukter. Disse nye tal er ikke inkluderet i denne artikel.