Pragmatisk naturgenopretning: ”Vi vil gerne slå smutvej for at nå hurtigere i mål”

Skovenge og skovmoser er blevet en mangelvare i den danske natur. De fleste er drænet væk for at plante træ til tømmer. Dermed har mange vilde dyr, planter og svampe mistet vigtige levesteder.  

Det er også tilfældet i Lerbjerg Skov, der udgør den nordvestlige del af det 2.000 ha store skovkompleks Hvalsø-skovene nord for Skjoldenæsholm på Sjælland.

Mod sydøst og øst grænser Lerbjerg Skov op til statsejede Bidstrup Skovene, hvor omkring halvdelen af arealet efter planen skal omdannes til naturnationalpark.  

I over 200 år er Lerbjerg Skovs skovmoser blevet afvandet af dybe grøfter for at blive anvendt til tørvegravning eller for at øge skovarealet til træproduktion.  

De naturlige skovenge blev ligeledes ødelagt under den øgede skovdrift, der fandt sted op gennem 1800- og 1900-tallet, hvor skoven var ejet af Ledreborg Gods, og Danmark havde målsætning om at være selvforsynende med træ.  

Men nu er det slut med skovdrift i Lerbjerg Skov.  

I 2021 købte Den Danske Naturfond den 120 ha store skov fra godset, og sammen med Lejre Kommune og Nationalpark Skjoldungernes Land arbejder Naturfonden på at genoprette skovens oprindelige natur i et nyt naturprojekt med 26 mio. kr. i ryggen.  

Missionen er blandt andet at genskabe de drænede moser og ødelagte skovenge, så Lerbjerg Skov kan blive til et nyt hjem for den truede hasselmus, sjældne sommerfugle og mange andre dyr og planter. 

DM Bio har været på skovtur med projektleder hos Nationalparken Skjoldungernes Land Mikkel Eeg for at se, hvordan Lerbjerg Skov er blevet forvandlet, efter at naturen har fået førsteret igen.  

Naturgenopretning uden spændetrøje 

Mikkel Eeg er med egne ord ”Nationalparkens mand i Lerbjerg Skov”.  

Han har været ansat som projektleder i Nationalparken Skjoldungernes Land i seks år og er nu en af hovedkræfterne bag naturgenopretningen i Lerbjerg Skov.  

”Det er spændende og motiverende at arbejde så intensivt med et afgrænset område som Lerbjerg Skov, hvor man ved, man kan følge udviklingen over mange år og blive ved med at gøre en forskel. Og hvor naturen har førsteprioritet,” siger han, da vi begynder vores vandring gennem skoven en kølig formiddag i september.  

Mikkel Eeg og hans kolleger i Lejre Kommune og Den Danske Naturfond har den tilgang til naturgenopretningen, at den gerne må være pragmatisk og fri for fastlåste dogmer, der nogle gange truer med at trække naturgenopretningsprojekter i langdrag.  

”Hvis man slavisk følger én måde at gennemføre naturgenopretning på, risikerer man at give sig selv en spændetrøje på i sit arbejde, der gør det svært at handle konkret på de specifikke problemer, som skal løses. Vi arbejder ud fra en meget pragmatisk tilgang og et mantra om, at vi gerne må slå smutvej for at nå hurtigere frem til målet,” siger han.  

Dermed ikke sagt, at naturgenopretning kan ske med et fingerknips eller med en enkelt smart løsning, slår Mikkel Eeg fast.  

”Vi er nødt til at følge de her processer over længere tid og hele tiden justere på, hvad der skal gøres. Sådan arbejder vi i hvert fald,” siger han.  

Skovmoser blomstrer på ny 

En af de processer, som Mikkel Eeg overvåger, er genopretningen af tre nye skovmoser på i alt tre ha. Før naturgenopretningsprojektet begyndte, var skovmoserne ødelagte, fordi man i mange årtier havde drænet dem for at plante nåletræer til tømmer.  

Da vi spejder ud over den første mose under turen, er det nu et helt andet billede, som åbenbarer sig. Den genoprettede skovmose er blevet ryddet for de tætbeplantede rødgrantræer, som var plantet på tørven, og mosen ser grøn og næsten naturlig ud, kun et år efter at genopretningen fandt sted.  

Den oprindelige mosebund og tørvedannelse er nu godt på vej til at blive genoplivet og agere spirebed for de mange planter, som oprindeligt er knyttet til skovmoser.  

”Allerede nu er der ved at indfinde sig en fin flora, og det er vores forhåbning, at truede sommerfugle som brunlig perlemorsommerfugl, dukatsommerfugl, engperlemorsommerfugl og skovperlemorsommerfugl med tiden indfinder sig i området. Udviklingen går i hvert fald allerede den rigtige vej,” siger Mikkel Eeg begejstret. 

Gamle frø har overlevet i mosebunden i årtier og er igen begyndt at spire i tusindvis, så moserne nu er dækket af urter, siv og star.  

”Vi har også hjulpet processen lidt på vej med hjælp fra frivillige, som har plukket frøkapsler fra de urter, der vokser i området, og efterfølgende spredt dem tilfældigt ud på den bare tørvejord. Her ligger de og eftermodner lidt, inden de spirer igen til foråret,” siger han.  

”Pyntegrønt har ikke plads i skoven længere” 

Naturgenopretningen af skovmoserne er et godt eksempel på den pragmatisme, som præger Mikkel Eeg og hans kolleger i Lejre Kommune og Naturfondens arbejde med naturgenopretningen af Lerbjerg Skov.  

”Arbejdet med moserne ud­­sprang af en meget pragmatisk tilgang: Hvad er udfordringerne i lige præcis vores moser, og hvordan kommer vi hurtigst hen til en genskabelse af et selvoprettende økosystem? Svaret var nogle indgreb, som jeg ikke var bekendt med, og det blev en kæmpe øjenåbner for mig. For indsatsen har jo i den grad vist sig at være succesfuld,” siger han.  

Ikke kun moserne har fået en hjælpende hånd. Adskillige hektar træer er enten blevet fældet eller skal fældes inden for den nærmeste fremtid for at give plads til nogle af de skovlysninger, som er blevet fortrængt af nåletræer i årtier.  

”Pyntegrønt har ingen plads i skoven længere,” siger Mikkel Eeg, da han viser en af de skovenge, som nu står fri for træer som lysåben natur.  

”Når de sidste nåletræer er fældet, får vi en mere eller mindre ubrudt sammenhæng mellem de gamle og nye enge i skoven, så arterne kan bevæge sig igennem en næsten ubrudt korridor uden at stå i skygge under træer,” fortsætter han.  

Mere lysåben skov tiltrækker flere truede arter 

Prioriteringen af de lysåbne naturområder og indre skovbryn kommer dog ikke kun skovens gæster til gode som en varieret landskabsoplevelse. Den mere lysåbne skov tiltrækker flere truede arter, bl.a. hasselmusen, som har været forsvundet i skoven i årtier.  

Biodiversiteten blomstrer også i et område af skoven, hvor nogle af skovens oprindelige og over hundrede år gamle bøgetræer står side om side med nye bøge. Nogle af træerne er spillevende, andre har fået lov til at ligge døde hen.  

Mikkel Eeg kører sin ene finger gennem et hul i en af træstammerne, så der drysser træsmuld ud på jorden. 

”Billerne mæsker sig i de her træer og kan flyve fra det ene træ til det andet, fordi der er en kontinuerlig produktion af dødt ved. Det er et slaraffenland for biller og andre insekter og svampe,” siger han.  

”Det er vi ved at lave mere af.” 

Højmose er Lerbjerg Skovs kronjuvel 

Skovturen i Lerbjerg Skov er ved at være slut, men inden turen går hjem, skal vi lige forbi skovens ’kronjuvel’, som Mikkel Eeg formulerer det.  

Et godt stykke fra skovstien, godt skjult mellem træer og nedfaldne grene, ligger en tidligere højmose i en lille lysning.  

For 200 år siden flokkedes lokale fra skovens tilstødende gårde til højmosen for at grave tørv op og bruge det som brændsel. Fortidens gravearbejde har sat sine tydelige spor i området. Mosen er inddelt i firkantede huller, som de lokale gravede for at få adgang til tørven.  

Omkring højmosen findes stadig nogle balker, der har fungeret som et slags transportsystem, som landmændene kunne trække deres trillebøre henover, når tørven skulle fragtes hjem.  

I dag er grøfterne blevet lukket helt, så der ikke løber for meget vand ud af mosen. Det betyder, at vandstanden er blevet hævet med ca. 30 cm og kan holde sig mere stabil hen over tørre perioder. 

Spagnummosen er langsomt begyndt at vokse frem igen, og elletrunter, som er sjældne i skoven, får igen plads for de andre træer, der er indvandret, mens mosen blev drænet.  

Der er dog ingen planer om at fjerne ’transportsystemet’, for det fortæller historien om de mennesker, der levede i og af skoven i gamle dage.  

Mikkel Eeg forventer, at ‘kronjuvelen’ i Lerbjerg Skov også kan blive en fin seværdighed for besøgende. Derfor planlægges der også at lave en kort stiadgang til højmosens ene hjørne i form af en plankebro, så man med Mikkel Eegs ord kan ”komme ind og gå på balkerne og opleve det her flotte naturområde”. 

Om ti år skal skoven klare sig selv 

Efter et par timer i skoven med Mikkel Eeg som guide står det klart, at naturgenopretningsprojektet i Lerbjerg Skov er kommet virkelig godt i gang.  

Men arbejdet er ikke slut endnu. De næste ti år vil Mikkel Eeg og hans kollegaer fortsætte med at genoprette skovens oprindelige natur gennem veteranisering af træer, fældninger, skovgræsning og lignende tiltag.  

Pragmatismen skal dog fortsat være i højsædet i genopretningsarbejdet.  

”Dogmer og firkantede regler kan spænde ben. Skoven skal hjælpes med udgangspunkt i det, der er i dag, så vi ikke af ren stædighed mister naturværdier på vejen,” slår Mikkel Eeg fast. 

Og om ti år er levegrundlaget for skoven forhåbentligt så sundt, at skoven kan passe sig selv.  

”Vores mål er, at der ikke skal laves radikale tiltag efter ti år. Derefter tager vi tingene lidt mere slag i slag, men i sidste ende skal vi jo have en skov, der lever og trives på sine helt egne præmisser. Og der er jeg sikker på, at vi nok skal nå hen. Vi er i hvert fald godt på vej allerede,” siger han.