Naturforvalter har slået "faglig kolbøtte" som projektleder på ny naturnationalpark i Gribskov
”Tidligere har vi jo plejet områderne herude, for at træerne og bevoksningen udviklede sig til træprodukter, der var god afsætning på. Nu skal vi tænke naturforvaltningen helt anderledes,” siger projektleder Anna Thormann.
Anna Thormann er uddannet forstkandidat og blev ansat i Naturstyrelsen i 1996.
Hun har med egne ord ”været vidt omkring” og siddet med alt fra skovtilskud til private skovejere og driftsplanlægning til at arbejde med genetik og genbevaring i træer.
I dag arbejder hun som projektleder for etableringen af den nye naturnationalpark i Gribskov, der forventes at åbne i begyndelsen af 2025.
Anna Thormann kalder sit arbejde som projektleder på naturnationalparken for ”lidt af en faglig kolbøtte”.
”Tidligere har vi jo plejet områderne herude, for at træerne og bevoksningen udviklede sig til træprodukter, der var god afsætning på. Nu skal vi tænke naturforvaltningen helt anderledes,” siger hun og fortsætter:
”Som en af mine forstkollegaer formulerede det til mig: ’Hvis jeg skal vide, hvad jeg skal gøre med den urørte skov, skal jeg bare tænke på, hvad jeg har lært på Skovskolen – og så gøre det modsatte.’ Og det er ikke helt forkert.”
I århundreder er træerne i Gribskov blevet fældet for at ende som tømmer.
Sådan er det ikke længere i det 1.300 ha store område, der udgør den nye naturnationalpark i skoven. Her fældes træerne for at give plads til, at biodiversiteten i højere grad kan blomstre.
Nogle af træerne bliver også fældet for at give plads til en ny hegnslinje, der skal sættes op af tunge maskiner. I alt 22 km hegn skal sættes op, inden Naturnationalparken kan åbne i 2025.
Det har taget noget tid for Anna Thormann at gennemgå omstillingen fra at forvalte naturdyrket skov til naturlig skov, der vokser på egne præmisser uden skyggen af skovdrift.
Men Anna Thormann har gået til opgaven med åbent sind og en stor appetit på ny viden.
"Der eksisterer nogle blinde vinkler i den uddannelse, jeg har taget i sin tid. Derfor har jeg også taget kurser i faget 'restoration ecology' på et åbent universitet i KU. Det har givet mig en ny faglig forståelse for de ting, jeg skal arbejde med", siger hun.
Anna Thormann har med egne ord været meget videbegærlig ift. at lære, og den tendens ser hun også hos sine kollegaer.
"Selv nogle af de ældre skovfogeder, som i høj grad har været med til at lave den her produktionsskov, som vi nu forsøger at restaurere, er nysgerrige. Man kan mærke, at de har hjertet med i det her paradigmeskifte", siger hun.
