Naturnationalpark Gribskov: ”Det er et totalt brud med, hvordan vi har arbejdet tidligere”
For få år siden var dette naturligt nedsænkede landskab i Gribskov dækket af plantede grantræer. Ved at fjerne træerne og lukke grøfterne til, som holdt vandet væk fra området, er området forvandlet til en skovsø med masser af biodiversitet. Guldsmede, libeller og andre hurtigflyvere er allerede flyttet ind. Thomas Dahl
I 2025 åbner den 1.300 ha store naturnationalpark i Gribskov. Projektleder Anna Thormann viser rundt og fortæller, hvordan klog forvaltning kan fremelske den oprindelige natur og understøtte et mere mangfoldigt liv af både dyr og planter.
Naturstyrelsen Nordsjællands kontorer på Ostrupgård i Græsted må være en af Danmarks smukkeste arbejdspladser. Naturstyrelsens kontorer i de hvide og gule langhuse er omkranset af Danmarks fjerdestørste skov, Gribskov.
Den 5.600 ha store skov udgør den sidste rest af det vildnis, der dækkede det meste af Nordsjælland i oldtiden.
Helt op til 1800-tallet var Gribskov dækket af søer og moser, men da træproduktionen til tømmer for alvor tog til, blev der gravet kilometervis af grøfter og gennemført en omfattende dræning for at lede vandet væk fra skoven.
Den vilde natur, der havde hersket i årtusinder, blev fortrængt, da skoven blev omlagt til produktionsskov.
”Gribskov har været et mønstereksempel på skovdrift. Det var en af de skove, der blev fremhævet som eksempel, da jeg læste skovbrug. Nu skal vi tænke helt anderledes. Vi står midt i et kæmpe paradigmeskifte. Det er et totalt brud med, hvordan vi har arbejdet med skovforvaltningen førhen,” siger Anna Thormann, da hun tager imod DM Bio.
Anna Thormann er uddannet forstkandidat og projektleder på den nye 1.300 ha store naturnationalpark i Gribskov, der åbner i 2025.
Vådområder genetableres
Naturnationalpark Gribskov var blandt de to første naturnationalparker, der blev vedtaget oprettet i juni 2020 – den anden var Naturnationalpark Fussingø ved Randers. Og den nordsjællandske naturnationalpark er kulminationen på det paradigmeskifte, som Anna Thormann taler om.
De senere år er den kommercielle skovdrift i hovedparten af Gribskov og resten af de statsejede skove på Nordsjælland blevet indstillet. I dag er hele Gribskovs samlede areal på i alt 5.600 ha blevet udlagt til urørt skov.
I stedet for at høste tømmer til industrien er hovedformålet med Gribskov nu primært at give naturen de bedste vilkår for biodiversitet.
Arealet af granskov er mindsket til fordel for at give plads til hjemmehørende løvtræarter som eg samt til etableringen af nye mose- og engarealer. Og naturnationalparken er med Anna Thormanns ord ”der, hvor vi giver den et ekstra gear ift. natursiden”.
Præcis hvordan arealerne til den nye naturnationalpark skal forvandles til et biodiversitetsparadis, skal Anna Thormann vise os denne dag i september.
Et af de første stop på turen er en skovsø med en blikstille overflade, der er et postkort værdigt.
Indtil for tre-fire år siden var området fuldstændig tørt og dækket af granbevoksninger. Men ved at lukke den store grøft ude i midten af det sænkede landskab, hvor vandet blev ledt væk, er den naturlige hydrologi blevet genetableret i området.
”Guldsmede, libeller og andre hurtigflyvere er allerede flyttet ind i vådområdet. Og det skete altså ret hurtigt. Hvis du gik derud nu her med et net, kunne du nok allerede fange relativt mange af de forskellige typer insekter, som lægger larveæg i vandet,” fortæller Anna Thormann.
Håb om højmoser
Genetableringen af vådområder er et af de helt store fokusområder for naturforvaltningen af naturnationalparken i Gribskov.
Før skovdriften for alvor gjorde sit indtog fra sidste halvdel af 1800-tallet, bestod en fjerdedel af Gribskov af vådområder.
Som led i den stigende træproduktion blev Gribskov intensivt grøftet op gennem det 20. århundrede. Det kulminerede i 1990, hvor blot få pct. af de oprindelige vådområder var tilbage i skoven.
En langsigtet genopretning har de seneste årtier udvidet omfanget af vådområder, som efter planen skal dække 10-12 pct. af Gribskovs samlede areal. Yderligere flere kilometer grøfter skal lukkes de kommende år.
”Med naturnationalparken kommer vi et ordentligt ryk videre med at genskabe de naturlige vådområder i området. Det bliver en vådere del af Gribskov,” siger Anna Thormann.
Hun slår fast, at ikke alle vådområder bliver til små skovsøer som den, vi spejder ud over.
”Andre steder bliver det til moser. Det afhænger af, hvad de naturlige forhold dikterer. Det blander vi os ikke i,” siger hun, inden hun begejstret tilføjer:
”Og lur mig, om ikke nogle af de her nyetablerede vådområder bliver til højmoser i løbet af de næste par hundrede år.”
Sammenhængskraft er vigtigt
Gribskov er et af Danmarks vigtigste hotspots for biodiversitet knyttet til skov. I alt 204 plante-, dyre- og svampearter, som er truet i forskellige kategorier fra ’næsten truet’ til ’kritisk truet’, findes her. Fra stor enggræshoppe og daggræsugle til stenkløverkøllesværmer og mosarten almindelig strengløv, der – på trods af navnet – ikke eksisterer noget andet sted i Danmark. For nylig fandt en natsværmerekspert en sjælden art ved navn skinnende jordfarveugle, der ikke er set i Gribskov siden 2006.
De nye vådområder føjer endnu flere plante- og dyrearter til Gribskov. Og Anna Thormann er forbløffet over, hvor hurtigt det er gået.
”Det er utroligt, hvor hurtigt moseplanterne kommer igen efter at have været fortrængt af granskov i så mange årtier. Også insekterne har vist sig at flytte relativt hurtigt ind i de nye vådområder. Og med dem følger en række fuglearter, som lever af at spise dem. Så med vådområderne får vi altså en masse nye levesteder i skoven,” siger hun.
Levestederne skal dog ikke fungere som små øer af biodiversitet, der skal dyrkes og forvaltes isoleret, forklarer Anna Thormann.
”Små biodiversitetshotspots med lange afstande imellem hinanden er meget mere sårbare. Hvis de små hotspots derimod ligger tæt sammen, eller hvis der eksisterer store bestande imellem dem, får vi også en langt mere robust natur,” siger hun og slår fast:
”Det er dét, vi sigter efter med den nye naturnationalpark: at få den store sammenhængende natur og det store sammenhængende skovlandskab, der indbefatter alle skovlandskabets naturtyper, til at trives og udvikle sig inden for parkens indhegnede område.”
Hegnsopsætning kræver stort maskineri
Indhegningen, som Anna Thormann taler om, er endnu ikke sat op, men arbejdet med at gøre klar til det i alt 22 km lange vildthegn af stål omkring naturnationalparkens område er allerede i fuld gang.
Da vi passerer et område med granbevoksning, viser Anna Thormann os en lille træpæl med en rød farve øverst. Den markerer, hvor hegnslinjen kommer til at være.
Skovbunden under vores fødder er blevet trampet ned af store maskiner, der har ryddet området for mindre træer og anden vegetation for at give plads til opsætningen af hegnet.
Når hegnspælene og en såkaldt hegnstracé er blevet sat op, ruller store maskiner ind i området og opsætter et vildthegn af stål. Hver enkelt hegnsrulle vejer flere hundrede kilo, og pælene vil tårne 2,5 meter op i landskabet.
”Det er kraftigt maskineri, vi har med at gøre. Det er ikke helt ligesom at lave en ny jernbane, men vi er lidt derhenne ad,” siger Anna Thormann med et smil.
Hegnet etableres med henblik på at holde græssende dyr inde i parken og på den måde sikre et naturligt ekstensivt græsningstryk i området.
Fugle, insekter og mindre pattedyr kan frit passere hegnet, som ikke fastgøres til jordoverfladen.
Nordens giraffer skal sikre diversitet
Gribskov rummer allerede Danmarks største vildtlevende bestand af dåvildt på ca. 1.400 dyr, hvoraf 250 af dem lever i naturnationalparken. Sika og rådyr lever også i skoven, og snart får dyrene følgeskab af elge, krondyr og stude, som skal udsættes i naturen.
I foråret 2026 vil seks til otte elge fra svenske elgparker blive sat ud i Gribskov. Nordens giraf, som elgen kaldes, kan nå tre meter op, når den stiller sig på bagbenene.
”Elgene kan nå vegetation, der er uden for de andre dyrs rækkevidde. Elgene nipper skud af træerne og højtliggende buske og tager altså ikke mad fra de andre dyr. Derudover ved vi fra Sverige, at elge meget gerne går i vand til knæene. Så de kommer også til at færdes i moserne og spise birk,” siger Anna Thormann.
Den store planteæder æder sig gennem 30 kilo grene og blade hver dag og skaber derigennem variation i de ellers mørke skove. Elgen sikrer åbne pletter i landskabet, hvor der kan vokse blomster og urter, som vil give levevilkår for flere insekter og flere fugle, forklarer Anna Thormann.
”De forskellige dyrearter virker så forskelligt på naturen. Hvis man kan have flere af dem inden for det samme område, er sandsynligheden for at få en mere varieret natur også meget større. Det er lidt ligesom en helgardering i tipning,” griner hun.
Efter lidt over en times rundvisning er vores guidede tur gennem Gribskovs nye naturnationalpark nået til vejs ende.
Da vi kører ud af skoven, passerer vi en tæller i et område, der på sigt skal have parkeringspladser og borde-bænke-sæt.
Forventningen er, at besøgsintensiteten i Gribskov vil stige markant, når naturnationalparken åbner.
Ifølge en spørgeundersøgelse foretaget af Danmarks Naturfredningsforening i 2022 var 70 pct. af de adspurgte ”en del” eller ”meget interesserede” i at besøge en naturnationalpark.
Men Anna Thormann og hendes kollegaers arbejde slutter ikke, når gæsterne forhåbentlig strømmer til naturnationalparken i Gribskov.
”Vi kommer til at bruge meget krudt på at sikre, at de dyr, vi udsætter i skoven, har det godt og trives. Og så fortsætter vi selvfølgelig også arbejdet med at fremme vådområderne og biodiversiteten i det hele taget i Gribskov,” siger hun.
Naturnationalpark Gribskov
Naturnationalpark Gribskov udgør 1.300 hektar og ligger i den centrale del af Gribskov.
Naturnationalparken dækker cirka ¼ af Gribskovs samlede areal.
Der er 7 km fra naturnationalparkens nordligste punkt til det sydligste.
Naturnationalpark Gribskov afgrænses af et 2,5 meter højt hegn på i alt 22 kilometer.
Her skal elge sammen med andre store planteædende dyr fremover være med til at holde naturen åben og mere varieret samt skabe grobund for vilde blomster og et summende insektliv.
I naturnationalparken vil landbrugsdriften ophøre, og skoven henlægges som urørt skov. Der udvikles en mosaik af forskellige naturtyper, der skal give gode levesteder for de vilde dyr og planter.
Derudover skal den naturlig hydrologi genskabes, så moser og vandhuller vender tilbage i landskabet. Derved vil der blive skabt mange varierede levesteder for en lang række sjældne og truede dyr og planter.
