Er regeringen ved at skabe et B-gymnasium?

Regeringen præsenterede i denne uge udspillet til den største gymnasiereform i årtier. Centralt lægger regeringen op til at smelte HF, HTX og EUX sammen til en ny ”erhvervs- og professionsrettet” ungdomsuddannelse, EPX, og samtidig hæve adgangskravene til STX og HHX.

Allerede inden udspillet blev offentliggjort har debatten raset mellem regering, opposition, interesseorganisationer, journalister og tilfældige mennesker på gaden.

Skænderierne går først og fremmest ud på, hvorvidt FLERE eller FÆRRE fremover kommer til at gå på gymnasiet og på den måde efterfølgende kan få sig en videregående uddannelse. Regeringen siger FLERE, oppositionen og en masse andre siger FÆRRE. Og det ene må vel udelukke det andet.

Det er oplagt at tænke, at det er det sidste, da det ville være en logisk videreførelse af de anti-akademiske tanker og handlinger, Socialdemokratiet har været bannerfører for de sidste mange år. På handlefronten for eksempel i form af de kommende beskæringer på universiteternes kandidatuddannelser og sløjfning af det sjette SU-år.

På tankesiden har Socialdemokratiets uofficielle chefideolog, udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek, der med bogen ’De Lærdes Tyranni’ fra 2017 rettede en bredside mod akademikere i almindelighed til fordel for faglærte. Bogen var på mange måder en mere aggressiv efterfølger til ’Kloge Hænder’ fra 2013, som Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye stod bag. Tesfaye, der således også er den minister, der i tirsdags kunne præsentere gymnasiereformen.

Det er med andre ord ikke mærkeligt, at udspillet bliver modtaget med forventningen om at være et angreb mod akademikere og det almene gymnasium. At reformen indebærer intentionen om, at færre skal have en studentereksamen og en videregående uddannelse.

Men når nu regeringen påstår, at den faktisk vil det det modsatte? At flere skal gå i gymnasiet, og flere skal have muligheden for en videregående uddannelse?

Ja, så blev jeg jo nødt til rent faktisk at læse udspillet. Og det er faktisk interessant læsning, som jeg vil opfordre alle til at kaste sig over.

Hader du også oldævl?

Man skal dog ikke læse med for tekstens litterære kvaliteter. Sjældent har et politisk udspil været så sovset ind i patos. Latent had mod oldtidskundskab, krydret med ”testimonials” fra forskellige unge mennesker (Arnes børnebørn?), hvor regeringen på anekdotisk vis argumenterer for reformens indlysende kvaliteter.

En sådan indpakning får læseren til at mistænke, at regeringen i bedste fald er bange for, at dens gode idéer ikke kan stå alene, men at de skal drageres i sukker for at glide ned. I værste fald at regeringen dækker over mere slette hensigter.

Skræller man de mange lag af uklædeligt spin af, foreligger der imidlertid en substans, som selv jeg har svært ved at være rigtig sur over.

Den centrale opfindelse, EPX, er (i hvert fald på papiret) måske slet ikke så tovlig, som man skulle tro? Den er tænkt som et tilbud til alle unge om en gymnasial uddannelse, der i en toårig version kan lede hen til en erhvervsuddannelse, og med yderligere 1 eller 1,5 års skolegang kan give adgang til alle videregående uddannelser.

Socialt teenageliv

Adgangskriterierne skal være lave og indholdet mere praktisk og mindre bogligt end på HHX og STX. Der er lagt op til, at EPX skal ligge på de samme matrikler som de øvrige gymnasieuddannelser, og at det sociale liv på de forskellige retninger skal være fælles. Modsat i dag, hvor de erhvervsrettede ungdomsuddannelser ligger geografisk spredt og med en gennemsnitsalder på 26.

EPX skal altså give mulighed for at starte på noget, der i hvert fald ligner gymnasiet - uanset hvor man bor, om man har middelmådige karakterer fra folkeskolen, og om man ved, hvad man vil være, når man bliver stor. Jeg skal hilse og sige, at den slags udfordringer rammer en masse unge i 8-9. klasse. Også mange af dem, der senere i livet scorer topkarakterer og bliver universitetsuddannede.

Højere adgangskrav

Sideløbende vil adgangskravet til STX og HHX blive sat i vejret, så det boglige niveau kan øges. I mine ører lyder det egentlig heller ikke som nogen dårlig idé. Jeg elskede alle mine gymnasiekammerater, men jeg misundte ikke mine lærere, der skulle give undervisning i det store faglige spænd, som var tilfældet. Der blev tabt elever i begge ender af det spektrum.

Jeg er straks mere skeptisk over for nedlæggelsen af 10. klasse, som nedlægges for alle andre end dem, der helt dumper folkeskolens afgangsprøve. For nogle børn er 10. klasse et helt nødvendigt pusterum, inden man starter på en ungdomsuddannelse. Tanken er, at også disse børn med fordel skal tage på EPX i stedet, hvilket jeg tvivler på er godt for EPX. 

10. klasse på efterskole bliver dog stadig en mulighed for dem der er rige nok - eller med udspillet, fattige nok til at få det gratis. Der bliver dog umiddelbart ikke mulighed for en 10-klasses afgangseksamen, hvor man kan forbedre sine karakterer til at komme ind på STX eller HHX, og det kan gå hen og true det faglige niveau på efterskolerne.

Alt det ovenstående forudsætter dog, at EPX bliver et virkeligt solidt tilbud. At regeringens gode intentioner bliver virkeliggjort, hvilket desværre langt fra altid er tilfældet.

Tænk bare på en vis folkeskolereform, der også skulle integrere mere praktisk arbejde, bevægelse og andet godt i undervisningen. Det så vi ikke særlig meget til.

Lykkes det ikke, ender EPX som et B-gymnasium, udelukkende søgt af dem, der ikke har højt nok snit til at komme på ”det rigtige gymnasium”. Med konsekvenser som øgede sociale skel, mere præstationspres i udskolingen, og endnu flere der aldrig får en uddannelse til følge.

Det vil være en katastrofe. Alle kloge mennesker bør derfor holde skarpt øje med, om denne helt afgørende del af planen lykkes både frem til 2030 og efterfølgende. EPX må og skal lykkes, hvis reformen skal lykkes.

Og for at den skal lykkes, kommer det til at koste penge. En stor del af fortidens fiaskoer for erhvervsuddannelserne har skyldtes forældede faciliteter og undervisning, så der er en hel del at rette op på. Til formålet afsætter regeringen 2,3 milliarder årligt, hvilket angiveligt er en forøgelse på 10 procent af samfundets investeringer i ungdomsuddannelser. Spørgsmålet er, om det er nok. For det er jo samtidig meningen, at mange flere skal starte og gennemføre en ungdomsuddannelse.  

Spin & pjat

Alt i alt må jeg, til min egen overraskelse og delvise irritation, erkende, at jeg er overvejende positivt stemt over for udspillet til en gymnasiereform.

Regeringens måde at kommunikere den på – med spin, stunts, grønne EPX-studenterhuer og andet pjat – er jeg derimod meget lidt imponeret over.

Brug nu for Guds skyld hellere kræfterne på at gøre EPX til en succes. Det skylder I fremtidens studenter - uanset farven på huen.