En god chef, men en dårlig leder

Gennem mit arbejdsliv har jeg haft mange forskellige chefer. Omkring 25 efter hvad jeg lige kan tælle. Nogle af dem har haft virkelig mange kvaliteter, andre har haft færre.

Noget, jeg har noteret mig, er, at man groft sagt kan dele deres indsats op i to: Om de er en god leder, og om de er en god chef. Det ene udelukker ikke det andet, men det er langt fra altid, at de to følges ad. Nu skal jeg forklare hvorfor.

Den gode chef

Den gode chef sørger for, at medarbejderne trives og er produktive. En god chef er behagelig, lyttende, empatisk og anerkendende. Hun sørger for, at du får tildelt opgaver, du godt kan lide at lave. En god chef går i brechen for dig. Over for kunderne, hvis de er urimelige. Og over for sine egne chefer, hvis du har brug for ressourcer, lønforhøjelse eller noget andet, der står uden for deres magt.

På et tidspunkt havde jeg for eksempel nogle udfordringer på hjemmefronten. De var af en karakter, der måske kunne være svære at dele med sin chef, men min havde for længst opbygget et stærkt tillidsforhold, så jeg uden problemer kunne involvere ham.

Og som den gode chef han var, gav han mig den nødvendige plads til at holde lidt ekstra fri, sætte tempoet ned, og i det hele taget accepterede han uden forbehold, at jeg i en periode ikke var fuldt ud produktiv og mit sædvanlige glade jeg.

Ved at give mig den elastik, fik min chef det absolut bedste ud af mig i en periode, hvor jeg alternativt kunne være endt med masser af sygedage og alvorlig lav produktivitet. Og bagefter fik han kun en mere taknemmelig, dedikeret og loyal medarbejder. Så det er ikke bare god stil at være en god chef. Det er også superrationelt.

Den gode leder

En god leder er noget andet end en god chef. En god leder er fremfor alt en person, der formår at sætte en klar retning, så medarbejderne bruger deres tid optimalt til organisationens bedste. Hun formår at koordinere og udnytte alle ressourcer.

En god leder skaber fremdrift, har overblik, ser tre skridt frem. Hun har en plan. En god leder går heller ikke af vejen for at træffe upopulære beslutninger – for eksempel at fyre sine ansatte - hvis det er nødvendigt for, at helheden lykkes, og hun slår gerne brutalt ned på de eksterne barrierer, der ligger i vejen for hendes medarbejderes succes.

Netop det med de upopulære beslutninger står umiddelbart i kontrast til den gode chef, der skaber trivsel. Men det behøver det ikke at gøre. Man kan sagtens kombinere de to discipliner, og hvis en god chef bedriver god ledelse, vil det kun yderligere bidrage til trivslen og medarbejdernes produktivitet.

De fleste medarbejdere vil faktisk også gerne være på et hold, der har succes. Og hvis en fyring sker ordentligt, transparent, berettiget og med den rette omsorg for den afskedigede, kan kollegaerne som regel godt acceptere det.

Hjælp, jeg er psykopat

Der findes selvfølgelig dårlige chefer, og jeg har også været uheldig at arbejde for et par af dem. Det har som oftest været mennesker med sociopatiske træk, der har manglet empati og derfor dybest set ikke har evnet chefrollen.

Folk som tilsyneladende er blevet chefer, fordi de ambitiøst og nådesløst har efterstræbt den magt og lønramme, der ligger i at være boss. Den slags mennesker skaber ofte et giftigt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne mistrives og langsomt bliver nedbrudt, indtil de bliver syge og siger op.

Men jeg håber og tror, de er en uddøende race, der har eller får svært ved at overleve på et moderne arbejdsmarked.

Medarbejdertrivsel og fastholdelse er i de fleste organisationer afgørende for vurderingen af en chef og dermed deres videre karriere.

De dårlige chefer får ringe evalueringer, måske endda klagesager på halsen, og de har svært ved at holde på folk. De har i hvert fald haft svært ved at holde på mig. Du skal altså være en nogenlunde god chef, hvis du vil blive ved med at være chef. De dårlige har en udløbsdato. Det håber jeg i hvert fald.

Hvor skal vi hen, du?

De dårlige ledere er der derimod bedre plads til. Jeg kender i hvert fald en del mennesker, der i deres arbejde skriger efter kompetent ledelse, selvom de egentlig er glade for deres chef.

Selv de mest selvkørende har ind imellem brug for en retning og nogle overordnede mål at køre efter, og de fleste har brug for at kunne se, at deres indsats gør en forskel. Ellers kører de vild eller ud over skrænten.

En rigtig god chef, men ikke super god leder, jeg engang havde, kom cirka hver anden dag med nye idéer og projekter, vi skulle kaste os over. Det var umuligt at nå det hele, og derfor blev der sjældent fulgt op på de igangværende projekter, der enten blev glemt eller halvhjertet gennemført.

Mig og mine passionerede og kompetente kollegaer løb ofte rundt som hovedløse høns. Det vil sige i hver sin tilfældige retning og ofte ind i hinanden. Stressniveauet var højt, og det samme blev antallet af stresssygemeldinger.

På den måde kan selv en god chef skabe uproduktive medarbejdere. I længden kan de færreste medarbejdere leve med, at der aldrig er en plan med det, de laver. Hvis man skal stå tidligt op og bruge otte timer på sit arbejde, er det ikke nok at få løn. Arbejdet skal også give mening i sig selv.

Den perfekte kombi

Det er påfaldende, at man sprogligt set godt kan lede. Men man kan ikke chefe. Chef er noget man er, mens ledelse er noget man gør.

Chef er en relation, mens leder er en funktion. At være en god chef har derfor meget at gøre med dine menneskelige kvaliteter, værdier, måske din opdragelse. God ledelse er til gengæld noget, man kan lære og beslutte sig for at udøve. Der burde derfor være flere gode ledere derude. Hvorfor det er så sparsomt, forstår jeg faktisk ikke rigtigt.

Når jeg i mit arbejdsliv har oplevet, at begge discipliner blev løftet fremragende, har det været magisk. Når den produktivitet, loyalitet og passion den gode chef har opdyrket hos mig og mine kollegaer, kompetent er er blevet kanaliseret til resultater af den gode leder, har det for alvor været sjovt at gå på arbejde.

Og så har det næsten været underordnet, hvad vi har arbejdet med, for det har været indlysende, at det betød noget og at det gjorde en forskel.