Fleksjobbere mister bonus, tillæg og pension: ”Enhver lønstigning bliver ædt op”
Mange fleksjobbere får grundet modregningsregler bare 20 kr. ud af 100 kr., når de modtager lønstigning, bonus eller indbetaling til pension fra arbejdsgiveren. © Foto: Jens Dresling, Ritzau Scanpix
Regeringen vil have danskerne til at arbejde mere, men for mange fleksjobberne kan det slet ikke betale sig.
”Med de nuværende regler bliver enhver lønstigning stort set ædt op af modregning. Hvis jeg stiger 100 kroner i løn, så får jeg bare 20 kroner udbetalt.”
Maria Nygaard er uddannet cand.merc. i finansiering, men blev ramt af psykiske udfordringer og fik tilkendt fleksjob i 2017. I dag er hun ansat 15 timer om ugen som bogholder i en børnehave, hvor hun blandt andet udarbejder løn, statistik og økonomisk rapportering.
Her trives hun og får tæt på en akademisk timeløn. Men fordi hun tjener mere end 16.323 kroner om måneden, bliver det usædvanligt svært for hende at stige i løn.
Hver gang Maria Nygaard får en lønstigning eller bonus, trækker det offentlige 55 procent af tilskuddet til fleksjoblønnen. Plus skat.
Det samme gælder lønstigninger, bonusser og pensionen på knap 15 procent af lønnen, som Marias arbejdsgiver indbetaler hver måned.
”Det synes jeg er absurd”, siger Maria Nygaard.
”Jeg tager dog den lønforhandling med min arbejdsgiver alligevel. Ikke fordi jeg rigtig får noget ud af det økonomisk, men mest af principsag.”
Maria Nygaard ville gerne arbejde mere, hvis helbredet kunne bære det. Samtidig må hun også se i øjnene, at det økonomisk ikke har den store gevinst.
”For mig og mange andre fleksjobbere er der et meget lille økonomisk incitament til at arbejde mere og dårlige muligheder til at spare mere op til min pension, når jeg får så lidt udbetalt eller kan opspare så lidt pension på grund af modregningsreglerne,” siger Maria Nygaard.
Sådan bliver tilskuddet til fleksjob modregnet
Et fleksløntilskud kan højest udgøre 19.952 kr.
Tilskuddet aftrappes med 30 procent af lønnen fra arbejdsgiveren indtil 16.323 kr. per måned. Herefter med 55 procent af det beløb, der overstiger 16.323 kr. per måned.
Hvis du kender din timeløn og antal løntimer per uge, kan du via en beregner få en vejledende beregning af din indtægt i et fleksjob.
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Et problem for mange
Maria Nygaards oplevelser er langt fra enestående.
Faktisk oplever 45 procent af de akademiske fleksjobbere, at lønstigninger, bonusser eller pensionsmidler udbetalt fra arbejdsgiveren bliver fratrukket i deres fleksløntilskud.
Det viser en rundspørge som Akademikerbladet i samarbejde med DM-netværket Fleksajob har lavet i juni måned, hvor 173 akademikere i fleksjob har svaret på en række spørgsmål om fleksjobordningen.
I undersøgelsen kritiserer flere, at det som ansat i fleksjob kan være omsonst at føre lønforhandling, og at man ikke kan belønnes for en ekstra indsats på lige fod med kollegerne.
”Modregning er demotiverende for at tage flere timer. Der er ingen økonomisk gevinst ved det,” skriver en af respondenterne.
”Der bliver trukket for meget af fleksløntilskuddet, så man ikke får meget ud af at arbejde mere eller får lønforhøjelse. Dette er måske meste relevant for jobs med høj timeløn,” skriver en anden.
Det betyder, at fleksjobbere i den høje ende af skalaen ikke kan opnå en indtægt, som kommer i nærheden af at kompensere for deres nedsatte arbejdsevneJeppe S. Kerckhoffs, faglig og politisk chef, Dansk Handikap Forbund
Der er ikke ligestilling i ansættelsen
Dansk Handikap Forbund genkender problemet med, at støtten til personer i fleksjob bliver modregnet med op til 55 procent.
”Det betyder, at fleksjobbere i den høje ende af skalaen ikke kan opnå en indtægt, som kommer i nærheden af at kompensere for deres nedsatte arbejdsevne,” siger Jeppe S. Kerckhoffs, som er faglig og politisk chef i Dansk Handikap Forbund.
Dansk Handicap Forbund vil ikke pege på, hvordan modellen præcist bør se ud for at fjerne disse problemer.
”Men vi kan konstatere, at der på den gamle fleksjobordning (før 2013, red.) var tale om ligestilling i ansættelsen, hvilket langt fra er tilfældet i den nye. Derfor bør der ses nærmere på en ændret aftrapnings- eller tilskudsmodel, som bygger på et princip om, at fleksjobbet reelt skal kompensere for den nedsatte arbejdsevne og stille medarbejderen lige i forhold til andre kollegaer med samme uddannelse og jobfunktion,” siger Jeppe S. Kerckhoffs.
Arbejdsgivere vil skrotte modregningsregler
Også arbejdsgiverne mener, at der er noget galt med fleksjobordningen.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) opfordrer politikerne til at fjerne modregningen, så personer i fleksjob får flere penge, når de arbejdere mere, har vicedirektør Erik Simonsen fortalt i et interview med Akademikerbladet.
”Vi foreslår, at man laver en anden fleksjobmodel. Den indebær blandt andet, at man helt fjerner den offentlige modregning, så man får flere penge, når man arbejder mere. Det vil øge incitamentet til at arbejde mere,” uddybede Erik Simonsen.
Den holdning deler Iben Nørup, som er lektor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, hvor hun forsker i udsatte grupper på arbejdsmarkedet.
”Modregningsmodellen burde helt skrottes. For den diskriminerer fleksjobbere,” siger hun og peger på, at det især rammer akademikere og faguddannede.
Modregningsmodellen burde helt skrottes. For den diskriminerer fleksjobbereIben Nørup, lektor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet
”Efter fleksjobreformen i 2013 er der kommet en indbygget diskrimination i systemet, hvor personer med dokumenterede helbredsmæssige udfordringer ikke længere får muligheden for at blive bedømt og aflønnet på deres uddannelses- og erfaringsmæssige kompetencer på lige fod med deres kolleger,” siger Iben Nørup.
Hun mener, at bestemmelsen om modregning ikke er blevet tilstrækkeligt belyst blandt politikerne på Christiansborg.
”Det er reelt en politisk diskussion, som burde være taget i forbindelse med reformen, men det skete aldrig, og det er heller ikke blevet evalueret siden,” siger Iben Nørup.
