Dansk Magisterforening

Katrine har sklerose og fleksjob: ”Folk tror, vi kun kan lave kaffe”

Katrine Balslev-Pfeffer har multipel sklerose og har startet netværket FleksAjob, fordi hun oplever for meget uvidenhed om fleksjobbere på det danske arbejdsmarked. © Foto: Rasmus Kongsted

Fleksjob
Del artikel:

Der er alt for meget stigmatisering af personer i fleksjob, oplever Katrine Balslev-Pfeffer. Hun har startet et netværk, der skal gøre op med uvidenhed.

”Der er så meget stigmatisering og manglende viden om folk i fleksjob. Folk tror, vi er syge og kun kan lave kaffe.”

Katrine Balslev-Pfeffer er cand.mag. i psykologi og dansk fra Roskilde Universitet. Som 30-årig fik hun konstateret multipel sklerose, og hun lider af kognitive forstyrrelser. Derfor har hun svært ved at koncentrere sig over længere perioder og måtte opgive en karriere som fuldtidsansat på det danske arbejdsmarked. 

I dag er hun en af de rekordmange danskere, som arbejder i fleksjob.

Over 107.000 var i fleksjob i 2023, som er det højeste antal, siden man startede med at måle på området i 2004.

Selvom der er rekordmange danskere i fleksjob, så var der i ifølge tal fra Jobindsats.dk i 2023 stadig over 30.000 personer, der har ret til fleksjob, men ikke bliver ansat.

Der er mange myter og stigmatisering om personer i fleksjob, oplever Katrine Balslev-Pfeffer. De myter havde hun også selv.

”Jeg havde kun hørt dårlige rygter om fleksjobordningen, så jeg var bekymret for selv at være den syge person, der skulle gøres noget ved. Så i starten arbejde jeg bare videre, men måtte indse, at det gik bare ikke,” siger Katrine, der i dag er glad for sit fleksjob.

Jeg havde kun hørt dårlige rygter om fleksjobordningen, så jeg var bekymret for selv at være den syge person, der skulle gøres noget ved

Katrine Balslev-Pfeffer er cand.mag. fra Roskilde Universitet og i fleksjob hos Børnehuset Mælkebøtten

At Katrine måtte opgive fuldtidsarbejdet betød også et farvel til drømmen om at blive jobkonsulent, der hjælper psykisk syge, unge og flygtninge i arbejde.

I stedet endte hun i et længere rehabiliteringsforløb med Egedal Kommune og arbejdsprøvninger på 5 timer om ugen, som langsomt blev optrappet. I 2018 fik Katrine en bevilling til fleksjob 15 timer om ugen.

”Hvis ikke det havde være for min familie, min mand og datter, havde jeg ikke klaret det,” siger hun.

Efter først en stilling som miljøterapeut i behandlingsskoler for børn med diagnoser og derefter som konsulent i den socialøkonomiske virksomhed Huset Venture er hun i dag i fleksjob 20 timer om ugen som pædagogmedhjælper i Børnehuset Mælkebøtten i Egedal Kommune.

Og nu har Katrine aldrig været gladere for at gå på arbejde, selvom hun slet ikke bruger sin uddannelse. 

”Min karriere har aldrig været bedre, end den er i dag. Jeg arbejder i en børnehave. Det er ikke akademisk arbejde, og det er jeg glad for. Jeg ville føle mig utilstrækkelig, hvis jeg arbejdede på en akademisk arbejdsplads og ikke kunne levere som de andre,” siger Katrine Balslev-Pfeffer.

FleksAjob: Et netværk for akademikere i fleksjob

FleksAjob er et DM-netværk for akademikere visiteret med fleksbevilling.

Netværket er siden starten i 2021 vokset til nu 235 medlemmer.  

Vil du være med i netværket eller leder du efter en akademiker til et fleksjob i din virksomhed, kan du kontakte netværkets grundlægger, Katrine Balslev-Pfeffer på  katrinebalslev@hotmail.com eller telefon 30 28 85 19.

Fleksjobnetværk har vokseværk

Selvom Katrine Balslev-Pfeffer ikke bruger sin uddannelse i sit fleksjob, så laver hun alligevel akademisk arbejde på andre områder.

Da hun kontaktede sin fagforening DM om råd til, hvilke fleksjob hun kunne søge, fandt hun nemlig ud af, hvor lidt kendskab der er til akademikere i fleksjob.

Det blev startskuddet til at lave et fleksjobnetværk for akademikere, FleksAjob, som er forankret i DM.

”Jeg føler mig stadig som akademiker, og alt det arbejde, jeg laver nu med FlekAsjob-netværket, er med en akademisk tilgang. Det gør mig glad og tilfreds. Så kan jeg bruge andre kompetencer i mit arbejde som pædagogmedhjælper,” siger hun. 

Og Katrines netværk er der tydeligvis brug for. FleksAJob er det eneste netværk for akademikere i fleksjob, som er forankret i en fagforening, og det tiltrækker hele tiden nye medlemmer. Siden starten i 2021 har netværket netop rundet 235 medlemmer.

 

Har du en historie om fleksjob?

Rekordmange danskere er i fleksjob de seneste år. Men samtidig er tusindvis stadig uden for arbejdsmarkedet. Det sætter vi fokus på i en serie om fleksjob.

Har du en historie, som du vil dele med os?

Måske er du i fleksjob og har erfaringer, du vil dele? Eller er visiteret til et fleksjob, men kan ikke finde et sådant job?

Skriv meget gerne til journalist Martin Ejlertsen på me@dm.dk.

”Der er masser af problemer med fleksjobordningen. Det gælder for eksempel refusionsreglerne, som rammer mange i fleksjob. Og man får kun pension for de timer, man arbejder. Som visiteret i fleksjob er mange desuden meget ensomme på arbejdspladsen, fordi man er den eneste i den slags ansættelse. Derfor er der både meget støtte og hjælp i netværket, og det er enormt nyttigt for os som gruppe,” siger hun.

Katrine Balslev-Pfeffer efterspørger, at der etableres et konkret fleksjobarbejdsmarked, hvor personer med en fleksjobbevilling og virksomheder kan finde hinanden. Det findes ikke i dag.

Min karriere har aldrig været bedre, end den er i dag

Katrine Balslev-Pfeffer er cand.mag. fra Roskilde Universitet og i fleksjob hos Børnehuset Mælkebøtten

Derfor håber hun, at FleksAjob-netværket i mellemtiden kan blive en direkte rekrutteringskanal. Og så håber hun, der vil komme større fokus på de svære livsvilkår, som mange i fleksjob lever under.

”For os alle gælder, at den samlede indtægt fra job og fleksløntilskud er lav set i forhold til indtægt ved ordinær beskæftigelse. Udregningen af den enkeltes effektivitet og de antal timer, man kan arbejde, udnyttes også i nogle tilfælde til løndumping med jobcentrets hjælp, da kommunen ikke modtager refusion på ledighedsydelsen til borgeren, når denne har været ledig ud over ét år. Så der er nok at tage fat på.”

}