Dansk Magisterforening

Rekordmange er i fleksjob, men 30.000 bliver stadig ikke ansat

Rikke Søndergaard er kronisk smertepatient og afviste i starten af sygdomsforløbet muligheden for et få fleksjob. Hun skiftede mening og endte med selv at banke døren ind til et job. I dag er hun en af over 107.000 danskere i fleksjob. Det er rekordmange. © Foto: Privat

Fleksjob
Del artikel:

Tusindvis af mennesker har ret til fleksjob, men bliver ikke ansat. Rikke Søndergaard måtte selv banke døren ind for sit fleksjob.

”Det kræver virkelig meget at finde et fleksjob. Man skal være meget proaktiv og turde at banke på døren, og det clasher sikkert for mange, når man er ramt på sit helbred.”

Rikke El Ofir Søndergaard har en kandidatgrad i udvikling og internationale relationer fra Aalborg Universitet i og bor med sin mand og deres barn i Ølholm lidt nord for Vejle.

Hun har elsket at arbejde, siden hun var teenager og fik hurtigt job efter studierne. Men siden 2014 har hun været kronisk smertepatient på grund af blandt andet af betændelsestilstanden endometriose, fibromyalgi og piskesmæld.

Derfor er Rikke El Ofir Søndergaard en af de rekordmange danskere, som de seneste år er blevet ansat i fleksjob.

I 2023 var der ifølge tal fra Jobindsats.dk 107.179 personer ansat i fleksjob, der gives til personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på grund af en varig og væsentlig begrænset arbejdsevne.

Det er det højeste tal, siden man startede at måle på området tilbage i 2004.

Rikke opfatter sig selv som en optimistisk person, der ser muligheder. En egenskab, der blev sat på prøve i et mere end tre år langt afklaringsforløb med Vejle Kommune frem mod et muligt fleksjob, da hun først skulle finde en praktikplads.

Ved siden af sine tidligere jobs i redningsberedskabet, havde hun arbejdet som freelance tolk for NGO’en AmiAmi, som hun selv kontaktede.

”Det var enormt grænseoverskridende, fordi jeg skulle forklare dem min situation. Men de ville lave en praktikplads til mig på først to timer om ugen, som langsomt blev trappet op.”

Efter et vellykket praktikophold kunne Rikke i 2022 endelig blive ansat i fleksjob 10 timer om ugen som specialkonsulent i AmiAmi, der arbejder for at forbedre vilkårene for ofre for menneskehandel og udenlandske sexarbejdere.

”I starten af mit sygdomsforløb blev jeg introduceret for muligheden til et fleksjob, men det skulle jeg bare ikke, for sådan opfattede jeg ikke mig selv. Som ung er det er svært at erkende, at man måske ikke kan arbejde fuldtid,” fortæller hun.

”Jeg var nok ikke klar over, hvad fleksjob var, og i dag er det pinligt, jeg har tænkt sådan. Men sådan oplever jeg desværre at størstedelen af samfundet stadig ser på fleksjob.”

Jeg var nok ikke klar over, hvad fleksjob var, og i dag er det pinligt, jeg har tænkt sådan

Rikke El Ofir Søndergaard, kandidat fra Aalborg Universitet og i fleksjob i AmiAmi

Selvom rekordmange er kommet i fleksjob, så var over 30.000 personer i december 2023 på ledighedsydelse. De er altså visiteret til et fleksjob, men har ikke fået et sådant job, selvom det danske arbejdsmarked på samme tid skriger efter ledige hænder.

Hvorfor er det sådan?

”Fleksjobordningen er en succes, hvis man alene ser på, at mange flere er kommet i arbejde få timer om ugen. Men realiteterne er samtidig, at rigtig mange i fleksjob oplever at være på en ordning, der ikke giver ret til fuld pension på lige fod med andre kolleger, og stiger man i løn, tager staten det meste, fordi tilskuddet så modsat falder,” siger Jeppe S. Kerckhoffs, faglig og politisk chef i Dansk Handicap Forbund.

Fleksjob er især korte job

I 2013 gennemførte en socialdemokratisk ledet regering en bred politisk aftale om en fleksjobreform.

Det skete på trods af talrige protester fra talrige handicap- og faglige organisationer.

Den betød, at unge under 40 år som udgangspunkt ikke længere kan få førtidspension, men via et rehabiliteringsteam forankret i kommunerne skal tilbydes ”en tværfaglig og helhedsorienteret indsats”.

Tilskudsmodellen til fleksjobordningen blev ændret, så tilskuddet reguleres med lønnen. Stiger lønnen, falder tilskuddet.

Og noget tyder på at kommunerne virkelig har omfavnet reformen og nu sender tidligere kontanthjælpsmodtagere i fleksjob.

For kommunernes udgifter til kontanthjælpsmodtagere er siden fleksjobreformen i 2013 faldet fra 18,7 milliarder kroner til 6,8 milliarder kroner.

Samtidig er kommunernes udgifter til fleksjobordningen vokset med 48 procent alene siden 2018 til over 9,5 milliard kroner i 2023. Det viser tal, som Akademikerbladet har fået af KL.

Den udvikling genkender Thomas Bredgaard, professor på Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) på Aalborg Universitet.

Der var grupper førhen, der ikke tidligere kunne få fleksjob, som nu får det. Det gælder blandt andet unge under 40 år og mange langvarige kontanthjælpsmodtagere

Thomas Bredgaard, professor og arbejdsmarkedsforsker på CARMA, Aalborg Universitet.

”Der var grupper førhen, der ikke tidligere kunne få fleksjob, som nu får det. Det gælder blandt andet unge under 40 år og mange langvarige kontanthjælpsmodtagere, som har gået lang tid på ressourceforløb. Så der er kommet langt flere ufaglærte og unge i fleksjobordningen,” siger Thomas Bredgaard.

Han er med i et igangværende forskningsprojekt om, hvordan der skabes et mere rummeligt fleksjobmarked, som skal være færdigt i slutningen af 2024.

Fleksjobordningen er forringet

Frem til reformen i 2013 var personer i fleksjob reelt ansat på lige fod med andre på arbejdspladsen. Det betød en fuld overenskomstbaseret løn og ret til fuld pension.

I dag aflønnes fleksjobbere kun for den effektive arbejdsevne, mens man så kompenseres via tilskud for resten. Retten til fuld pension er også væk.

Det har fået store konsekvenser for fleksjobberens månedlige løncheck.

Hos Dansk Handicap Forbund har man set eksempler på, at en person i fleksjob som læreransat ville miste 8.000 kroner om måneden, hvis man vælger at skifte job og dermed gå fra den gamle til den nye fleksjobordning.

Har du en historie om fleksjob?

Akademikerbladet sætter fokus på fleksjobordningen, som generelt har været og stadig er underbelyst i danske medier.

Rekordmange er kommet i fleksjob de seneste år, men tusindvis visiteret til fleksjob og står stadig uden for arbejdsmarkedet.

Har du en historie om fleksjobordningen, du vil dele med os?

Måske du er i fleksjob og har gode/dårlige erfaringer, du vil dele? Eller, du er visiteret til et fleksjob, men kan ikke finde et sådant job? Måske har din virksomhed ansat en eller flere i fleksjob – hvorfor og hvordan er det gået?

Skriv meget gerne til journalist Martin Ejlertsen på me@dm.dk,

 

At forholdene er blevet forringet så mærkbart efter 2013 betyder, at fleksjobbere på den gamle ordning føler sig stavnsbundet.

”Ved et jobskifte vil de automatisk ryge over på den nye ordning, og så mister man fuld løn og fuld pension. Man kunne derfor starte med at prioritere fleksjobordningen og fjerne skævhederne i dag og på den måde sikre, at mennesker i fleksjob kan være med på arbejdsmarked på lige vilkår,” siger Jeppe S. Kerckhoffs.

Man kunne derfor starte med at prioritere fleksjobordningen og fjerne skævhederne i dag og på den måde sikre, at mennesker i fleksjob kan være med på arbejdsmarked på lige vilkår

Jeppe S. Kerckhoffs, faglig og politisk chef, Dansk Handicap Forbund

Ufaglærte og unge styrter ind i fleksjob

Med fleksjobreformen i 2013 lavede man også løntilskudsordningen om, og gjorde det på den måde mere attraktivt at ansætte folk i fleksjob under 12 timer om ugen.

Når over 30.000 personer stadig ikke er kommet i fleksjob, så er årsagen ifølge arbejdsmarkedsprofessor Thomas Bredgaard formentlig simpel: Mange arbejdspladser er ikke blevet kontaktet af et jobcenter.

”Vores undersøgelser viser, at kun halvdelen af alle arbejdspladser har været i kontakt med et jobcenter om fleksjobordningen. Har en virksomhed først været i kontakt med et jobcenter, er der stor sandsynlighed for et længerevarende samarbejde med at ansætte én i praktik, løntilskud eller fleksjob. For erfaringerne er oftest gode, og så gør man det gerne igen,” siger Thomas Bredgaard.

Den voldsomme vækst i fleksjobbere er ifølge Thomas Bredgaard godt nyt for virksomhederne, samfundsøkonomien og for den enkelte, som ellers ville være blevet parkeret på permanent forsørgelse.

Skal de resterende i fleksjob, kræver det et langt bedre match mellem udbud af fleksjobbere og efterspørgsel for arbejdskraft. Der skal laves et fleksjobmarked, mener Bredgaard.

”Et af problemerne er, at det er under 10 procent af arbejdsgiverne, der har prøvet at opslå et fleksjob, som typisk skal designes til personen. Så der er et stort potentiale for, at flere arbejdsgivere tænker i fleksjob.”

Forskernes tal indikerer ifølge Thomas Bredgaard, at mange arbejdsgivere stadig tænker, fleksjob er for administrativt besværligt.

”Men det bliver modbevist af virkeligheden, for der er jo sket en voldsom vækst af fleksjobbere, og det ville ikke være sket, hvis det var så tungt og besværligt.”

Rikke Søndergaard er i dag ansat i fleksjob 10 timer om ugen hos NGO'en AmiAmi. © Foto: Privat

Fleksjob er ikke et fejedrengsjob

Rikke El Ofir Søndergaard har på trods af sit skrantende helbred været heldig. Hun er ansat i fleksjob et sted, hvor hun elsker at arbejde, med gode kolleger og på overenskomstmæssig løn med ret til pension.

Baseret på sine egne erfaringer og sit netværk er hun ikke tvivl om, hvorfor så mange stadig ikke kommer i fleksjob: Samfundet ved ikke, hvad én i fleksjob er.

Og jobcentrene, som har ansvaret, skal tænke mere ud af boksen for at støtte op om de mange jobmuligheder, der relativt nemt kan oprettes til alle dem, som står parat, men endnu ikke har fået et fleksjob, mener hun.

”Jeg bliver ked af det og også sur, når jeg ser, at jobcentrene forsøger at sælge et fleksjob som et slags fejedrengsjob, der kan løse småopgaver, andre ikke gider lave. Et fleksjob kan faktisk varetages af fagprofessionelle mennesker, som er mindst lige så dygtige og erfarne som andre, men blot skal imødekommes med nogle tilpasninger, hjælpemidler og som regel færre timer.”

Et fleksjob kan faktisk varetages af fagprofessionelle mennesker, som er mindst lige så dygtige og erfarne som andre

Rikke El Ofir Søndergaard, kandidat fra Aalborg Universitet, fleksjob i AmiAmi

Det kunne ifølge hende være så nemt at få flere i fleksjob, hvis bare nogen kunne forklare danske virksomheder og samfundet, hvad det går ud på.

”Fleksjobbere er en overset guldgrube. Når en organisation ikke har budget eller opgaver nok til en på fuldtid, er det en fantastisk mulighed at ansætte en i fleksjob til at løse de opgaver.”

}