Dansk Magisterforening

Søger du fleksjob? Her er eksperternes 5 tip

Lektor Tanja Dall og postdoc Mikkel Bo Madsen fra Aalborg Universitet giver deres råd til, hvordan man som akademiker kan gå til jagten på fleksjob. © Foto: Aalborg Universitet. Collage: Akademikerbladet.

Fleksjob
Del artikel:

Mange fleksjobvisiterede står uden arbejde – ikke mindst akademikere. Men selvom det ikke er enkelt, er der alligevel ting, man selv kan gøre for at forbedre chancerne.

Det tog lang tid for Marianne Hansen.

Der skulle gå fem år, fra hun blev syg, til at hun blev visiteret til fleksjob. Og da hun på jobcentret spurgte om hjælp til at finde akademiske stillinger, fik hun at vide, at man fra centerets side slet ikke regnede med, hun kunne varetage den slags opgaver.

”Det var jeg fuldstændigt overbevist om, at jeg kunne. Det var demotiverende. Jeg stod meget alene,” siger hun.

Hun begyndte at researche forskellige virksomheder og ringede dem op for at forhøre sig om muligheden for en samtale. Blandt andet Københavns Universitet.

”De var meget imødekommende, men de vidste ikke så meget om ordningen, eller hvordan det ville fungere. Men jeg spurgte, om jeg ikke skulle komme ind til en samtale, og så fandt vi ud af, at der jo faktisk er akademiske opgaver, der kan løses af en, der er ansat på under 37 timer,” siger Marianne Hansen.

Akademikere skal i høj grad lave vores egne jobs, og med et fleksjob er det endnu sværere

Marianne Hansen, AC-fuldmægtig i fleksjob

Det mundede ud i et job som AC-fuldmægtig, som Marianne Hansen også har i dag.

”Men det var også svært og hårdt. Akademikere skal i høj grad lave vores egne jobs, og med et fleksjob er det endnu sværere, fordi arbejdsgiverne ofte slet ikke ved noget om ordningen. Det er faktisk rigtig svært at finde fleksarbejde med akademisk indhold.”

En unik ordning, der også er svær

Fleksjobordningen er en unik dansk opfindelse og er af eksperter blevet kaldt en succeshistorie, som har sikret mennesker med nedsat arbejdsevne adgang til et godt arbejdsliv.

Men fleksjobordningen har også udfordringer. Af de 107.000 danskere, som i 2023 var visiteret til et fleksjob, stod 30.000 uden arbejde.

Det står i skærende kontrast til beskæftigelsen på resten af arbejdsmarkedet, som er historisk høj. I august sidste år var rekordhøje tre millioner danskere i arbejde.

Det er ikke fordi, virksomhederne er negative overfor ordningen. I en undersøgelse fra Kommunernes Landsforening sidste år, fremgår det at 81 procent af de adspurgte virksomheder mener at de har ”en social forpligtelse til at ansætte personer i fleksjob.”

Alligevel er det kun halvdelen af dem, der faktisk har fleksjobbere ansat. Potentielt er der altså rigtig mange, som gerne vil ansætte, men hvordan kan man som fleksjobsøger få omsat den velvilje til et godt job?

Har du en historie om fleksjob?

Rekordmange danskere er i fleksjob de seneste år. Men samtidig er tusindvis stadig uden for arbejdsmarkedet. Det sætter vi fokus på i en serie om fleksjob.

Har du en historie, som du vil dele med os?

Måske er du i fleksjob og har erfaringer, du vil dele? Eller er visiteret til et fleksjob, men kan ikke finde et sådant job?

Skriv meget gerne til journalist Martin Ejlertsen på me@dm.dk.

Her er 5 gode råd til dig, der leder efter fleksjob

Tanja Dall er lektor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, og har i en årrække forsket i blandt andet samspillet mellem jobcenter, mennesker i fleksjobforløb og erhvervslivet.

Ifølge hende er der en række faktorer, som kan medvirke til, at man kan lande et godt fleksjob, der passer til ens kvalifikationer.

1. Få et ansigt på

Det er vigtigt at give virksomheden et menneske at forholde sig til. Der kan nemlig være fordomme i spil om mennesker med fleksjob og deres handicap og udfordringer.

”Mange kan have alle mulige forestillinger og billeder i hovedet af mennesker i fleksjob. Er det ikke for svært at ansætte en person med synsnedsættelse? Er autister ikke sådan og sådan?” siger Tanja Dall.

”Men når man pludselig står med et menneske i kød og blod, tænker man: Nå, jamen Pernille er både sød og har jo et helt fornuftigt CV, og så er det langt lettere for arbejdsgiveren at forestille sig en ansættelse.”

2. Se pragmatisk på virksomhedernes motivation

Selvom mange virksomheder siger, at de har en social forpligtelse til at ansætte personer i fleksjob, så skal man ikke opfatte det sådan, at de uden videre vil gøre det af deres hjertes godhed.

”Man skal ikke være blind for, at virksomhederne har et økonomisk incitament. Det er ikke ren altruisme,” siger Tanja Dall.

Ifølge hende har mange virksomheder ikke overvejet, hvordan en akademiker i fleksjob kan bidrage til deres virksomhed og kan skabe værdi, som kan omsættes økonomisk.

”Nogle arbejdsgivere vil sige: Vi har slet ikke en passende stilling af den art. De er ikke vant til at skulle tænke akademikere i fleksjob ind i deres arbejdsgang,” siger Tanja Dall.

”Men mange jobcentre med erfaring i fleksjob er gode til at opdele job i underopgaver, som kan varetages af en fleksjobber. Også en akademiker.”

3. Overvej, hvor ærlig du skal være

Der kan være mange grunde til, at man har nedsat arbejdsevne og derfor søger fleksjob.

”Mange kan være tøvende i forhold til, hvor meget de skal fortælle arbejdsgiveren om deres forhold,” siger Tanja Dall.

Det er ifølge hende ”helt forståeligt” af den årsag, at mennesker med handicap eller diagnoser kan være udsat for stigmatisering.

På den anden side peger hun på, at man bliver nødt til at være åben om sine begrænsninger, hvad man kan, og hvad man ikke kan, for ellers kan der komme knuder på den relation, man har til arbejdsgiveren, som gerne skal udmunde i et job.

”Jo færre misforståelser og jo mere, man er på bølgelængde, desto bedre chancer for at få et job,” siger Tanja Dall.

4. Vær tålmodig

Mikkel Bo Madsen, postdoc på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, giver det råd, at man skal væbne sig med tålmodighed – desværre.

”Virksomhederne skal være fleksible og omstille sig til at have personer ansat, som ikke passer ind i den gængse forestilling om en fuldtidsansat,” siger Mikkel Bo Madsen.

”Og den anden vej kan det være, at man også selv skal vænne sig til at være til stede på sit arbejde på en anden måde, end man plejer. Man kan ikke holde til at være 37 timer om ugen på et travlt forlag. Hvordan kan man skabe noget værdifuldt for sig selv og arbejdspladsen i den nye ramme? De ting tager tid.”

5. Brug jobcenteret – eller find i værste fald et andet

Ifølge Mikkel Bo Madsen er nogle kommuner er ved at blive rigtig gode til at få visiteringsprocessen til at køre rigtig glat. De har kendskab til lokale virksomheder og kan få hjulpet folk godt videre til stillinger, som er givende for både arbejdsgiver og arbejdstager.

Men ikke alle.

”Det, jeg siger nu, er kontroversielt. Når man ser ind i diverse Facebook-grupper, hvor folk deler erfaringer fra jobcentre, så er der nogen, der undertiden anbefaler andre at finde et andet jobcenter, hvis det, de har, ikke kan hjælpe dem ordentligt,” siger Mikkel Bo Madsen.

”Jeg er ked af at bringe det til torvs, men jeg tror desværre det i nogle tilfælde er rigtigt. I de tilfælde vil det være en fordel at finde et andet sted.”

}