Dansk Magisterforening

Fleksjob er en særlig dansk succes. Det er også jobcentrenes fortjeneste

Fleksjob
Del artikel:

Regeringen vil lukke de kritiserede jobcentre. Men i mange tilfælde hjælper jobcentre borgerne med at finde fleksjob, og virksomhederne er udstrakt grad tilfredse med samarbejdet, viser kommunernes egne tal.

Det skorter ikke på kritikken.

Igennem årene er jobcentrene igen og igen blevet skældt huden fuld fra flere sider, ofte beskyldt for at være både ineffektive, dyre og for at forværre livet for arbejdsløse borgere.

I 2022 kulminerede kritikken med SMV-regeringens løfte om at lukke jobcentrene i 2030. I stedet skal de jobsøgende omfattes af ”mere værdige indsatser med større effekt”, lyder det i regeringsgrundlaget.

Men opfattelsen, af at jobcentrenes indsats ikke virker, eller at ressourcerne i udstrakt grad forvaltes forkert, er ikke helt retvisende. Eksperter har tidligere peget på, at politikerne selv har skabt de rammer, som jobcentrene skal operere under, og at grimme enkeltsager kommer til at overskygge det arbejde, jobcentrene faktisk gør godt.

Og her er fleksjobordningen et godt eksempel.

Da Kommunernes Landsforening sidste år foretog en rundspørge blandt virksomheder i hele landet, fremgik det, at 57 procent af de adspurgte virksomheder, som har ansat medarbejdere i fleksjob, har været i kontakt med jobcenteret inden for det seneste år.

Når jobcentrene tager kontakt, bliver det med andre ord omsat til fleksjob i over halvdelen af tilfældene.

Man skal tage borgerne alvorligt

I Silkeborg Kommune genkender man undersøgelsens resultater.

”Vi har i kommunen over 2000 mennesker ansat i fleksjob. Vi er rigtig stolte, hver gang det lykkedes at matche en virksomhed med en arbejdstager,” siger Grethe Ahlmann Olesen, som er funktionsleder på Fleksjobservice på Jobcenter Silkeborg.

I en pilottest fra Kommunernes Landsforening fra oktober sidste år, som Silkeborg Kommune har fremsendt til Akademikerbladet, udtrykker 68 procent af de adspurgte borgere, at de er ”meget tilfreds” eller ”tilfreds” med deres forløb i jobcenteret. Det er 9 procentpoint højere end gennemsnittet af de 13 deltagende kommuner.

Hvis man mister dele af sin arbejdsevne, så er det for mange et rigtigt stort identitetstab

Grethe Ahlmann Olesen, funktionsleder i Jobcenter Silkeborg

For Grethe Ahlmann Olsen handler det om at tage borgere, der er visiteret til fleksjob, alvorligt og støtte dem i at anvende deres kompetencer på en måde, der matcher det, virksomhederne efterspørger.

”Hvis man mister dele af sin arbejdsevne, så er det for mange et rigtigt stort identitetstab. Hvis man har været leder i et større firma, men efter eksempelvis en blodprop har mistet nogle kognitive evner, så kan det være et stort nederlag, at man ikke kan varetage de samme opgaver som før,” siger hun.

I den situation forsøger jobcenteret at finde nye muligheder for både fleksjobber og arbejdsgiver.

”Her forsøger vi at hjælpe med at se på, hvordan man som medarbejder kan anvende sine kompetencer og resterhvervsevne. Kan man eventuelt benytte sin faglighed i et andet job, eller i en anden funktion?”

Vi bør være stolte

Anne Brændbyge, som er seniorkonsulent i videnshuset Cabi, rådgiver jobcentre og virksomheder om blandt andet fleksjob. Ifølge hende er der rum til forbedring, også for jobcentrene, men alligevel kan vi godt være glade for ordningen. 

”Vi bør være stolte af, at Danmark har en effektiv beskæftigelsespolitik, som er en af verdens bedste, og at vi er foran på områder som eksempelvis fleksjob. Det er også forskningsmæssigt belyst, at det danske fleksjobsystem virker til gavn for både arbejdsgivere og mennesker med nedsat arbejdsevne,” siger Anne Brændbyge.

Har du en historie om fleksjob?

Rekordmange danskere er i fleksjob de seneste år. Men samtidig er tusindvis stadig uden for arbejdsmarkedet. Det sætter vi fokus på i en serie om fleksjob.

Har du en historie, som du vil dele med os?

Måske er du i fleksjob og har erfaringer, du vil dele? Eller er visiteret til et fleksjob, men kan ikke finde et sådant job?

Skriv meget gerne til journalist Martin Ejlertsen på me@dm.dk.

Hun peger på, at der i 2005 var 40.000 mennesker i fleksjob, og at det tal er steget til knapt 100.000 sidste år.

”Der er en andel af de fleksjobansatte, som tidligere ville have været førtidspensionister og helt uden for arbejdsmarkedet. Men fordi ordningen nu også rummer mennesker med en meget lav arbejdsevne, er de nu i job på nedsat tid," siger hun.

"Det er sket som følge af en ihærdig arbejdsindsats fra kommunens virksomhedskonsulenter og en stor specialviden fra medarbejdere i jobcentrene. Mange af de fleksjobansatte ville ikke selv kunne lykkes med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet,” siger Anne Brændbyge.

Hun peger også på, at der kan være et stort identitetstab forbundet med at indstille sig på et fleksjob – for eksempel hvis man som akademiker skal gøre sig klar til at arbejde på et ufaglært område.

”Det, man troede lå i fremtiden, kan pludseligt se helt anderledes ud. Det er en lang og svær vej at finde ro i alt det nye, både i den nye situation og også til overhovedet at finde et arbejde, der passer til de skånehensyn, man har fået. Her er hjælp at hente i jobcentrene, da medarbejderne ofte trækker på ret stor erfaring med at bistå akademikere i at finde ny retning.” 

Der er stadig plads til forbedring

Men der er også plads til forbedring – for eksempel når det kommer til at få akademikere i fleksjob.

Det siger Henriette Friis Højer, der er direktør for FlexFabrikken, der er et bureau, som både tilbyder jobkurser til ledige, men også udlejer ”fleksibel arbejdskraft”, som de siger – altså fleksjobbere.

”Jobcentrene er rigtig gode til at få ufaglærte i fleksarbejde,” siger Henriette Friis Højer, der hører, at fleksjobvisiterede får at vide, at de skal finde et arbejde, hvor de for eksempel skal tørre borde af eller lave kaffe. 

”Det giver mening i lyset af, at det er den slags fleksjobåbninger, der er langt flest af, og som jobcentrene har erfaring med. Men en akademiker kan skabe stor værdi i kraft af sin faglighed, også selvom vedkommende har nedsat arbejdsevne,” siger Henriette Friis Højer.

En akademiker kan skabe stor værdi i kraft af sin faglighed, også selvom vedkommende har nedsat arbejdsevne

Henriette Friis Højer, FlexFabrikken

På FlexFabrikken har de ifølge Henriette Friis Højer skabt en ”lille niche for akademiske fleksjobbere”.

”En virksomhed kom til mig og sagde, at de godt kunne bruge en personalejurist i en fleksstilling, men ikke kunne finde en. Det kunne vi sagtens,” siger hun.

Men ifølge hende er det sjældent den slags succeshistorier, som får omtale.

”Der er hos nogle også forbundet noget skam med at være i fleksjob, og derfor taler de akademikere, der arbejder sådan, muligvis ikke højt om det,” siger Henriette Friis Højer.

De ting medvirker ifølge hende til, at der ikke er særligt meget viden hos virksomhederne om, at man med fordel kan have ansat en akademiker i fleksjob.

”Men man kan sagtens have en tekstforfatter, en jurist eller en HR-medarbejder i arbejde 13 timer om ugen. Hvis bare man tænker lidt mere kreativt i, hvordan man dele arbejdsopgaverne op, så ligger der utroligt meget guld og venter,” siger Henriette Friis Højer.

”Man kan tænke i, om der er opgaver - også dem, der kræver specialviden - som man med fordel ville kunne give fra sig. Eksempelvis at se kontrakter igennem eller andet specifikt. Det kan aflaste medarbejderne og højne produktiviteten, hvis de kan overdrages til en fleksjobber.”

}