Dansk Magisterforening

Hver anden virksomhed ansætter ikke fleksjobbere: "Den barriere skal nedbrydes"

Mange private virksomheder udnytter ikke fleksjobbere, som visiteres til fleksjob af jobcentrene. Her er det jobcenteret på Skelbækgade i København. © Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.

Fleksjob
Del artikel:

De arbejdsgivere, der ansætter personer i fleksjob, har overordentligt gode erfaringer med det. Alligevel ser mange bort fra en gruppe mennesker, der ofte er ”rigtig god arbejdskraft”, siger forsker.

”At være i et fleksjob har ændret mit syn markant. De almindelige myter holder simpelthen ikke.” 

58-årige Dorthe Birkelund Rasmussen er efter et alvorligt styrt på cyklen og syv operationer blevet visiteret til fleksjob.  

Først fandt hun et fleksjob i den socialøkonomiske virksomhed Powerjobsøgerne, men da direktøren blev beskæftigelseschef hos jobportalen Jobindex, blev Dorthe inviteret med. 

I dag arbejder hun i fleksjob 15 timer om ugen som beskæftigelseskonsulent i Jobindex. Dels fra sit hjem i Esbjerg og to-tre gange om måneden på virksomhedens hovedkontor i Valby.  

I sin søgen efter det helt rigtige fleksjob, lagde Dorthe mindre vægt på jobtitler og mere vægt på at finde en virksomhed, der passede til hendes værdier.  

”Målet var at finde et sted, hvor jeg kunne bidrage specifikt gennem de opgaver, der matcher mine styrker og interesser. Det har jeg fundet. Og jeg må sige, at jeg virkelig bedre kan lide denne version 2.0 af mig selv.” 

Men Dorthes historie er ikke som de fleste.

Erfaringerne viser tydeligt, at en person i fleksjob oftest er en rigtig god arbejdskraft

Thomas Bredgaard, professor, Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA), Aalborg Universitet

For selv om knap 16.000 fleksjobbere er vurderet parat til at arbejde og alligevel lige nu går ledige, så kigger mange private virksomheder ikke i de ledige fleksjobberes retning.  

Det viser helt nye tal, som Akademikerbladet har fået indsigt i. 

58 procent af de private virksomheder har aktuelt ikke en eneste i fleksjob ansat. Det samme gælder for 28 procent af de offentlige virksomheder.  

Og 72 procent af de private virksomheder har ikke haft nogen fleksjob-visiterede til jobsamtale indenfor det seneste år. Det samme gælder for 63 procent af de offentlige virksomheder.  

Tallene kommer fra en survey blandt arbejdsgivere i 2055 virksomheder og er en del af et nyt forskningsprojekt fra Aalborg Universitet, der undersøger, hvordan man skaber et mere rummeligt fleksjobmarked. 

Hvad er fleksjob?

Fleksjob er et tilbud til personer, der på grund af en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.  

Tilbuddet om fleksjob gives fra Jobcentret.  

I fleksjobbet tages der hensyn til, at medarbejderes arbejdsevne er begrænset, og kommunen udbetaler et tilskud til lønnen, der kompenserer for den nedsatte arbejdsevne. 

”Det er altså mere end halvdelen af de private virksomheder, som hverken nu eller tidligere har haft nogen i fleksjob ansat. Når vi sammenligner med andre beskæftigelsesordninger, er det højt. Fleksjobordningen har eksisteret siden 1998 og er i dag faktisk en af de mest omfattende og udbredte ordninger herhjemme, så der er et stort potentiale i at få flere arbejdspladser med,” siger Thomas Bredgaard, professor på Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) på Aalborg Universitet og en af forskerne bag studiet.  

De virksomheder, der rent faktisk ansætter medarbejdere i fleksjob, har ellers rigtig gode erfaringer med det. 

Hele 83 procent af de adspurgte arbejdsgivere, som har eller har haft en fleksjobber ansat, har ”meget gode” eller ”overvejende gode” erfaringer med fleksjobansatte, viser Aalborg Universitets survey. Kun tre procent har dårlige erfaringer.  

Alligevel har man ifølge Thomas Bredgaard faktisk halveret sine chancer for at komme til jobsamtale, hvis man har nedsat arbejdsevne og for eksempel sidder i kørestol. Man bliver helt enkelt frasorteret.  

”Den barriere skal nedbrydes, for erfaringerne viser tydeligt, at en person i fleksjob oftest er en rigtig god arbejdskraft. Den fortælling skal mere frem, for så er chancen for at lykkes større,” siger Thomas Bredgaard.  

Ledigheden er højere for folk i fleksjob  

Med aktuelt knap 16.000 på ledighedsydelse er der potentiale for, at flere personer, som er visiteret til fleksjob, kommer hurtigere i arbejde. Det medgiver Peter Halkier, som er arbejdsmarkedschef for Dansk Erhverv, brancheorganisation for mere end 18.000 medlemsvirksomheder.   

”Men det skal også være nemmere for virksomheder at fastholde en ansat, som får nedsat arbejdsevne. Langt de fleste, der visiteres til et fleksjob, ansættes i en ny virksomhed, og der er vejen til job markant længere, end hvis man kan fortsætte i fleksjob på sin arbejdsplads, fordi man her allerede kender kollegerne og jobbet og har vigtig erfaring og viden. Det gælder især for akademikere med specialistviden.”  

Ifølge DE’s arbejdsmarkedschef tager det generelt længere tid at finde et fleksjob, end hvis man søger job på ordinære vilkår. Derfor er ledigheden også større.  

Det skal også være nemmere for virksomheder at fastholde en ansat, som får nedsat arbejdsevne

Peter Halkier, arbejdsmarkedschef, Dansk Erhverv

”Ledigheden for fleksjobbere svinger generelt meget, men ligger typisk på 14-15 procent. Det er jo markant højere, end hvis man kigger på resten af resten af det ordinære arbejdsmarked. Det er derfor nok heller ikke realistisk at tænke sig, at vi kan opnå en ledighed for fleksjobbere, som er lige så lav som for resten af den ordinære arbejdsstyrke,” siger Peter Halkier.  

Tudetosset af arbejdsgiverne 

Det er uforståeligt, at ikke flere arbejdsgivere i højere grad udnytter fleksjobbere som arbejdskraft. Det mener Camilla Gregersen, forperson i fagforeningen DM.  

”I lyset af at arbejdsgivere de seneste år har skreget på arbejdskraft, virker det tudetosset, at arbejdsgiverne ikke i højere grad rækker ud til fleksjobbere, som vi ved, virksomhederne har rigtig gode erfaringer med. Vi skal have skabt et mere rummeligt arbejdsmarked,” siger hun. 

Hun påpeger, at DM som arbejdsplads selv har gode erfaringer med at have fleksjobbere ansat. Nu gælder det om at få de gode historier frem, så flere får øjnene op for, at der er meget kompetent arbejdskraft blandt fleksjobbere.  

”Det er der mange, der ikke ved. I DM har vi siden 2021 haft et netværk for fleksjobbere, hvor medlemmerne mødes regelmæssigt, deler viden og hjælper hinanden. Den viden skal vi bringe endnu mere ud, så flere - også private arbejdspladser - kan få øjnene op for, at fleksjobbere har så meget at byde på,” siger Camilla Gregersen.  

Det virker tudetosset, at arbejdsgiverne ikke i højere grad rækker ud til fleksjobbere, siger DM-forperson Camilla Gregersen. © Rasmus Kongsgaard

Meget få fleksjobannoncer   

Kigger man nærmere på jobmarkedet, så afspejler de aktuelle niveau af jobannoncer, at mange virksomheder ikke søger en fleksjobber – sammen svar, som forskerne fra Aalborg Universitet kom frem til.  

Den 24. april viste en søgning på Jobnet, at der var opslået 16.692 jobannoncer. Men bare 79 fleksjob. Det var for eksempel som vagt, indenfor rengøring, sygeplejerske, taxachauffør eller administrativ konsulent.   

Så fleksjobbene findes, men i meget lille skala sammenlignet med ordinære jobs.  

Alligevel mener Peter Halkier ikke, at der bør laves et arbejdsmarked for fleksjobbere.  

”Jeg forstår logikken, at et fleksjobarbejdsmarked skulle få flere i fleksjob. Men arbejdsgiverne vil drukne, hvis vi laver et arbejdsmarked for alle udsatte grupper. Det er ikke alle stillinger, der kan besættes af en fleksjobber. Men der er tæt på 97.000 fleksjobbere i arbejde lige nu, så det lykkes jo for rigtig mange at finde et fleksjob indenfor de givne rammer, selvom det måske tager lidt længere tid.” 

Har du en historie om fleksjob?

Rekordmange danskere er i fleksjob de seneste år. Men samtidig er tusindvis stadig uden for arbejdsmarkedet. Det sætter vi fokus på i en serie om fleksjob.

Har du en historie, som du vil dele med os?

Måske er du i fleksjob og har erfaringer, du vil dele? Eller er visiteret til et fleksjob, men kan ikke finde et sådant job?

Skriv meget gerne til journalist Martin Ejlertsen på me@dm.dk.

Sådan kommer flere i fleksjob 

Men hvordan kommer flere så i fleksjob i de private virksomheder?  

En af løsningerne er ifølge Thomas Bredgaard, at jobcentrene i endnu højere grad får kontakt til virksomhederne om fleksjobordningen. Når først den kontakt er etableret, bliver udfaldet oftest positivt, og det vil derfor sprede sig som ringe i vandet.  

”Så bliver det på sigt mere naturligt for flere virksomheder også at indkalde fleksjobbere til jobsamtale,” siger Thomas Bredgaard.  

Han påpeger, at for 15 procent af arbejdsgiverne er døren bare lukket for den type arbejdskraft som fleksjob.  

”Her er holdningen typisk, at man ikke er et socialkontor, og de er meget svære at få omvendt. Derimod er 38 procent af arbejdsgiverne passive. De er altså interesseret i fleksjobordningen, men får ikke gjort noget ved det. Det skal vi have undersøgt nærmere, så vi bliver klogere på de mulige barrierer, der står i vejen.” 

Det er en fantastisk ordning, og vi skal virkelig værdsætte og tale den op

Dorthe Birkelund Rasmussen

Dorthe Birkelund Rasmussen påpeger, at uden fleksjobordningen ville mange måske være endt på førtidspension.  

”Det er en fantastisk ordning, og vi skal virkelig værdsætte og tale den op,” siger Dorthe Birkelund Rasmussen.

For hende har det været en personlig succes at lande i det rette fleksjob.  

At være i et fleksjob har desuden ændret Dorthe Birkelund Rasmussens eget syn på ordningen markant.  

”Både i Jobindex og tidligere i Powerjobsøgerne har jeg mødt tillid og respekt. Jeg behandles som en ligeværdig del af teamet, og det har gjort det muligt for mig at udnytte mine evner fuldt ud og bidrage væsentligt til vores team succes. Hos Jobindex har vi en arbejdsplads, hvor der er plads til tilpasning og forståelse for hver enkeltes behov, så alle kan yde deres bedste.” 

}