Vi skal IKKE forbyde sociale medier til de unge - vi skal redesigne dem

Sociale medier er med al tydelighed en social katastrofe. De gør mere skade end gavn. De skaber konflikter, mistrivsel og mindreværd.

Specielt de unge er hårdt ramt. En ung teenager begik selvmord inspireret af TikToks indhold. I den efterfølgende retssag kom det frem, at algoritmen var trænet til at give sårbare unge mennesker mere og mere information om, hvordan og hvorfor selvmord var en mulighed.

Nu vil politikere gribe ind og forbyde dem og den slags destruktive algoritmer. Problemet er, at sociale medier belønner de stærke følelser, jo stærkere jo bedre. Jo mere konflikt og kærlighed, jo mere deles det.

Det handler naturligvis om penge.Tech-giganterne lever nemlig af at sælge vores opmærksomhed videre til annoncører.

Vores opmærksomhed søger altid mod de store følelser, så dem får vi 1000 gange igen og igen digitalt. Vi har derfor skabt et samfund og socialt liv i evige hysteriske love og hate storms. For at gøre ondt værre skaber algoritmen såkaldte filterbobler, hvor vi kun ser indhold, som vi er enige med og liker. Vi omgås på de sociale medier med venner, som tænker som og ligner os. Her hersker derfor en hyperkonform stemning, hvor man rygklapper og signalerer de værdier, som man deler med sine venner.

Vi tror derfor fejlagtigt, at alle i verden er enige med netop vores verdenssyn og værdier om alt fra solceller til speltbrød og masseindvandring. Det skaber sociale konflikter, falsk konsensus og polarisering, fordi vi aldrig ser det andet liv og synspunkt. Hvad der svækker demokratiet og den mellemmenneskelige forståelse.

De sociale medier er en trafikulykke 

Twitter-grundlæggeren Evan Williams udtrykte det engang meget malerisk og metaforisk i et interview i New York Times: De sociale medier fremmer det ekstreme. Alle kender oplevelsen af at køre forbi en trafikulykke. Vi bliver naturligvis nysgerrige og kigger løs på den tragiske scene. Ekstremt usympatisk, men ekstremt menneskeligt. På de sociale medier opfattes kiggeriet som et udtryk for, at folk ønsker flere trafikulykker. Ergo bliver vi alle ulykkeligvis tilskuere til det sociale livs mange "trafikulykker" - jo flere, jo bedre.

Nu har samfundet fået nok. Politiske indgreb er et folkekrav, med krav om bedre moderering af hadindhold fra tech-giganternes side. Naturligvis kombineret med et ønske om, at skolerne skal uddanne og danne borgerne i forhold til, hvordan de mere kritisk skal bruge de sociale medier.

Det er alt sammen uambitiøst og ulykkeligt. Vi har nemlig overset en indlysende bedre løsning. Vi skal ikke forbyde de antisociale sociale medier, men tvinge tech-giganterne til at redesigne dem prosocialt. Vi skal ikke tage det ulykkebringende design for givet. Det er ikke blot en fix idé, men en ny teori udviklet af Taiwans digitaliseringsminister Audrey Tang og højt estimerede forskere fra Kings College i England og Microsoft. Den udfoldes videnskabeligt i artikler og bogen: "PLURALITY: The future of collaborative technology and democracy."

Redesign slår forbud 

Hvad betyder det så i praksis? Vi skal offensivt designe den sociale samtale på de sociale medier i forhold til vores demokratiske idealer. Vi skal eksplicit markere, fremme og formidle indhold, som bygger bro mellem forskellige befolkningsgrupper og værdifællesskaber. Vi skal samtidig gøre det muligt at booste konstruktivt og brobyggende indhold.

Samtidig skal vi kræve, at de sociale medier linker ud og deler forskellige sandfærdige perspektiver og understøtter politisk pluralisme i deres design. På samme måde som politikere får samme afmålte taletid i politiske debatter, skal vi kræve, at de sociale mediers algoritme giver samme synlighed og dermed "taletid" til alle samfundets forskellige værdier.

Tang foreslår at fremme den sociale selverkendelse ved at fremhæve tværgående grupper i designet, som samler folk på tværs. Endelig skal de sociale platforme værdsætte og betale folk for den data, som de bidrager med.

Prosocial slår antisocial

De prosociale principper er allerede delvist implementeret i Community Notes på X (tidligere Twitter), hvor brugere kan tilføje kontekst til potentielt misvisende indhold. Forskning viser, at dette reducerer deling af misinformation med næsten 50%. I Taiwan har Cofacts-platformen gjort dette endnu mere effektivt ved at bemyndige borgere til også at kontekstualisere beskeder i private grupper.

Et andet lovende eksempel er den stigende decentralisering af sociale medier gennem Fediverse - et netværk af forbundne platforme som Mastodon og BlueSky, hvor brugere kan kommunikere på tværs af forskellige tjenester. Dette giver brugere større kontrol over deres data og onlineoplevelser, hvilket er blevet stadig mere værdsat.

Vi skal blive bedre med sociale medier, ikke dummere og ondere

Som Audrey Tang selv har udtrykt det:

"We need to keep investing our emotional energy and to insist that emerging technologies, including AI, amplify what is best in us, to connect us, instead of what's worst in us."


Tang understreger også værdien af at designe teknologi, der fremmer fælles forståelse på tværs af forskelle:

"Plurality handles the conflicts by finding the consensus that we did not know before everyone could join in the conversation"

Vi kigger alle på en trafikulykke i de sociale medier dag og nat i år og årtier- lad os indføre krav om sociale sikkerhedsseler, regler og rammer, som sætter fokus på fællesskabet og sammenhængskraftens muligheder. Lad os bryde med den nuværende model, hvor socialitet er ofret på engagements-alteret, og skabe platforme, der virkelig fortjener betegnelsen "sociale" medier.

Prosociale medier er ikke et utopisk projekt, men en konkret demokratisk nødvendighed. Det handler ikke om at forbyde tech-giganternes forretning, men om at demokratisere den. Deres forretningsmodel kan og bør gentænkes, så den ikke blot optimerer for opmærksomhed, men for et bedre og stærkere fællesskab. 
What not to like?