Underviser bruger ChatGPT til studenterfeedback: “Den høster de lavthængende frugter”

ChatGPT kan ikke afløse en vejleder, men den kan hjælpe studerende på rette vej og give vejlederen mere tid til at gå i dybden med de tungere spørgsmål.

Sådan konstaterer Mark Friis Hau, postdoc ved Sociologisk Institut og FAOS på Københavns Universitet (KU), der har udviklet og testet en “sokratisk bot”, der kan stille vejledende spørgsmål til de studerendes tekster.

“Den høster det, jeg kalder “lavthængende frugter”. Det kunne for eksempel være at slå ned på, at de studerende har stillet for mange forskningsspørgsmål, eller at de ikke bruger særlig meget litteratur fra kurset. Det er jo fint, at jeg ikke behøver at sige det, for så kan jeg have mere fokus på at gå dybere ned i teksterne,” siger Mark Friis Hau.

Han underviser i kritisk teori på sociologi og havde udviklet chatbotten som hjælpemiddel for de studerende i forberedelsen af nogle skriftlige eksamensopgaver. Formålet var, at de studerende skulle få en slags forhåndstjek på deres opgavesynopser.

“Jeg lavede et specielt prompt, der gav den her chatbot besked på, at nu skulle den give noget vejledning i forhold til nogle opgaveideer inden for det her fag. Den fik at vide, hvad faget handlede om, hvad de havde læst, og hvad eksamens­målene var. Og så fik den at vide, at den ikke skulle producere tekst, men prøve at stille dem spørgsmål – det, jeg kalder en “sokratisk bot”.”

Diskuterede både teori og ChatGPT

Chatbottens feedback blev gennemgået for hele holdet i en klyngevejledning, hvor hver gruppe sad sammen og diskuterede med hinanden, chatbotten og to undervisere, der cirkulerede rundt.

“Så det blev sådan en blended learning, hvor det både var digitalt, og hvor jeg kunne se, hvad chatbotten sagde. På den baggrund kunne vi diskutere opgaven, men også mere metakognitivt om det, chatbotten foreslog, nu også var en god ide,” siger Mark Friis Hau.

Han oplevede, at de studerende indledningsvist var ret skeptiske over for princippet om at blive vejledt af en chatbot. Men evalueringerne af forløbet var gode.

“De havde en meget kritisk indgangsvinkel til det, og det er jo rigtig sundt, at man ikke bare ukritisk accepterer, hvad man får at vide. Men jeg tror, at de under vores klyngevejledning fik en god forståelse og kunne sondere i forhold til, hvad de følte, de kunne bruge til noget eller ikke kunne bruge til noget. Og forløbet havde den dobbelthed, at de blev trænet i stoffet omkring kritisk teori, samtidig med at de fik en bedre forståelse for AI-teknologien.”

“Alle kan gøre det”

Mark Friis Hau kalder sit værktøj for en gør det selv-løsning. Den er udviklet på gratis værktøjer uden nogen form for programmeringskundskaber.

“Jeg har brugt en tredjehåndside, der hedder poe.com, som baserer sig på ChatGPT3-infrastrukturen, og så designer man en “prompt”, som de studerende skal bruge. Til gengæld lærer den ikke fra interaktion til interaktion, så jeg kan ikke træne eller fintune den. Men det er noget, alle undervisere på alle fag ville kunne lave og bruge forholdsvis hurtigt.”

Han mener, at potentialet ved at indlemme kunstig intelligens i universitetsundervisningen er enormt. Først og fremmest i forhold til at kunne spare tid på trivielle opgaver. Tid, der kan omsættes til kvalitet.

“I forhold til min undervisningsforberedelse har jeg selv oplevet en stor effektivisering. For eksempel når jeg forbereder en lektionsplan, en PowerPoint, referenceguider til studerende eller læsevejledninger – hvad det skulle være. Det kan automatisere nogle af de opgaver, som måske enten er repetitive eller kedelige, og så kan det jo så forhåbentlig frigøre tid til mere personlig undervisning. Håbet – mit naive håb – er jo, at den her effektivisering ikke bliver en besparelse, men at det bliver en opkvalificering.”