Forskervenner
© Foto: Jacob Nielsen
Der er ikke skarpe grænser mellem arbejde og privatliv i forskningsgruppen Social Complexity Lab, der netop har vundet prisen som Årets Forskningsmiljø. Men de tætte relationer er med til at skabe et trygt og kreativt arbejdsrum.
Det er ikke tanken “optimalt forskningsmiljø”, der slår en, når man træder ind i forskningsgruppen Social Complexity Labs lokale på det gamle kommunehospital i København. Rummet i sig selv er ganske hyggeligt med højt til loftet, plakater på væggene og en masse grønne planter. Men med 6-7 skriveborde stuvet sammen på det, der i bedste fald kan kategoriseres som et firemandskontor, er det noget forkrampede arbejdsforhold.
Men det er ikke noget problem, fastslår gruppemedlemmerne bag skærmene. Den ene grund er, at der sjældent er fyldt. Gruppen har også kontorer på DTU, hvor den formelt hører hjemme, så folk cirkulerer mellem København, Lyngby og hjemmekontorerne, alt efter hvad der passer.
Den anden grund ligger lidt mere mellem linjerne, men den er tydelig nok alligevel: Folk i gruppen kan godt lide hinanden, og de kan lide at være sammen. Den gode og trygge sociale atmosfære går igen, når gruppens medlemmer prøver at forklare, hvad der gør Social Complexity Lab til et særligt godt forskningsmiljø.
“Der er en god kultur med at hjælpe hinanden uden at forvente noget til gengæld. Andre steder kan der godt ligge en bagtanke, for eksempel om at man så lige skal skrives med på forfatterlisten. Men her hjælper man virkelig hinanden, fordi det føles naturligt”, siger Louis Boucherie, der er ph.d.-studerende.
Hyggesnak før fagsnak
Social sammenhængskraft handler om mennesker, men det handler også om at skabe rammerne for det. Flere i gruppen peger på de faste, ugentlige gruppemøder, hvor der snakkes meget åbent fagligt, men også privat, som en nøgleaktivitet.
“Man kan bringe alt op i gruppen, og der er i høj grad plads til at være den person, man er, og fortælle om det”, siger Lasse Mohr, også ph.d.-studerende.
Det tætte og personlige forhold gælder også i forhold til gruppens to forskningsledere.
“Når jeg taler med Sune, går de første 5-10 minutter altid med hyggesnak. Jeg vil ikke kalde det et venskab, men det føles heller ikke som et ledelsesforhold, hvor Sune fortæller mig, hvad jeg skal lave. Man taler med en ligesindet og deler sine tanker”, fortæller Peter Edsberg Møllgaard med henvisning til sin ph.d.-vejleder Sune Lehmann, der også er den ene af gruppens to forskningsledere.
Venskabelige vejlederrelationer og gruppemøder, hvor faglige og private forhold diskuteres side om side. Det følger ikke helt principperne om at adskille arbejde og privatliv. Men det er heller ikke oplagt at adskille de to forhold, siger den anden gruppeleder", Laura Alessandretti.
“Nogle gange er forskning også bare meget personligt. For mig er det en stor del af, hvem jeg er. Det er det, vi bruger det meste af vores tid på, vi rejser sammen. Så tingene hænger sammen”, siger hun.
Tryghed skaber kreativitet
Den joviale og venskabelige stemning gør det til et rart sted at være, men det skaber også et rum, hvor kreativiteten har frit spil.
“Forleden diskuterede jeg med en besøgende ph.d., at det i København er relativt mere udbredt med tværfagligt samarbejde, end hvor hun kom fra. Og så opstod spørgsmålet: Har vi egentlig data, og hvad ville vi kunne gøre med det? På den måde er der en stor grad af åbenhed for, at alt kan være et godt spørgsmål”, siger Lasse Mohr.
Alle spørgsmål er gode – også de dumme spørgsmål. Og forskningslederen går gerne forrest med at udstille egne fejl.
“Sune har jo enorm succes, men han viser gerne sine dårlige artikelreviews frem. Det sætter jeg meget stor pris på, fordi det skaber noget tryghed for os andre at vide, at det er helt normalt at begå fejl”, siger Lasse Mohr.
Kreativitet, balance, menneskelighed
Priskomiteen for Årets Forskningsmiljø fremhæver følgende grunde til, at Social Complexity Lab får prisen:
Vægtningen af kreativitet ses bl.a. ved, at gruppens juniorforskere opfordres til specifikt at bruge tid på at stimulere deres kreativitet, fx i form af kunstnerisk videnskabsformidling. Gruppen ser en kreativ styrke i at være tværdisciplinær og rumme forskelligartede faglige baggrunde og perspektiver.
Vægtningen af balance ses bl.a. i miljøets anerkendelse af, at der i et travlt forskerliv med publikationsræs og møde- og undervisningsforpligtelser også skal være plads til at lade tankerne og fantasien vandre.
Konkret organiseres ugen med to fællesskabsorienterede gruppedage med struktureret indhold, møder og fællesskaber, mens resten af ugen er løsere organiseret med friere arbejdsforhold.
Vægtningen af at være menneskelig ses bl.a. ved, at forskerne opfordres til at værne om deres liv uden for forskningen, og ved at gruppen på ugentlige møder åbent taler om de fejltrin, som de hver især, både seniorforskere og juniorforskere, begår i løbet af ugen.
Social Complexity Lab fejrer ikke kun forskningsgruppens egne succeser, men også større opdagelser og fremskridt hos andre i deres forskningsfelt.
Samlet set fremstår Social Complexity Lab som en gruppe med en smittende forskningsentusiasme og med en balance mellem strategiske top down-initierede fokuserede fællesaktiviteter på den ene side og forskningsfrihed og fordybelse i egne tanker for den enkelte forsker på den anden side.
Prisen som Årets Forskningsmiljø uddeles af Det Unge Akademi og blev indstiftet i 2022 for at skabe fokus på forskningsmiljøets betydning for den enkelte forskers arbejde, præstationer og velvære.
Læs mere
