Ekspert ikke i tvivl: Fiskeristyrelsen brød loven ved at øremærke 24 mio. kr. til DTU

En konflikt om fordelingen af en pulje på 24 mio. kr., primært fra EU til fiskeriforskning, har udspillet sig i det skjulte med Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet som den ene part og Fiskeristyrelsen under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri som den anden.

I centrum af konflikten står instituttet DTU Aqua, der indtil fusionen med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i 2007 var en sektorforskningsinstitution under ministeriet med navnet Danmarks Fiskeriundersøgelser.

Men ministeriet har fortsat tætte bånd til den tidligere sektorforskningsinstitution. Lidt for tætte, lyder det fra kritikerne, der mener, at DTU Aqua får særbehandling og unfair konkurrencefordele, når Fiskeristyrelsen udbyder forskningsopgaver. Opgaverne ender med at blive udført dårligere og dyrere, end hvis der havde været fri og fair konkurrence. De øvrige universiteter og private aktører burde have lige muligheder for at vinde opgaverne, siger kritikerne.

I forbindelse med fordelingen af 24 mio. kr. fra EHFF (Den Europæiske Fiskerifond) under EU skrev Fiskeristyrelsen direkte i bekendtgørelsen, at midlerne kun kunne søges af DTU Aqua, hvilket fik KU, AU og AAU til at klage højlydt over ulovlig forskelsbehandling, viser dokumenter, som Forskerforum har fået aktindsigt i.

Fiskeristyrelsen selv kalder det for "en samlet, faglig vurdering", der førte til, at udbuddet blev designet på den måde og mener, at det er i overensstemmelse med principperne for god tilskudsforvaltning. Se det fulde svar her.

KU, AAU og AU klagede

Konflikten er kørt bag lukkede døre, og hverken ledelsen eller forskerne på de involverede universiteter har ønsket at udtale sig om sagen, men sagsakterne taler deres tydelige sprog.

Erik Bisgaard Madsen, prodekan på KU, skriver den 26. august 2021 til Anders Holbøll, afdelingschef i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at de på KU er forundrede over at konstatere, at puljen på 24 mio. kr. kun kan søges af DTU Aqua alene:

“På Københavns Universitet har vi som nævnt også viden om og erfaring med udvikling og afprøvning af selektive redskaber, egnede testfaciliteter samt et godt samarbejde med fiskerierhvervet og erfaring med EHFF-midler. Vi er derfor uforstående over for, at de ellers offentlige midler er øremærket til DTU alene, og ønsker en forklaring, herunder på hvordan forskelsbehandlingen af de danske universiteter er lovlig”, skriver Erik Bisgaard Madsen.

Thorkild Ærø, daværende prodekan for myndighedsbetjening og sektorsamarbejde på Aalborg Universitet (AAU), skriver også til styrelsen og påpeger, at AAU har et forskningsmæssigt fyrtårn på feltet.

“Med hensyn til det konkrete udbud ønsker vi ministeriets redegørelse for hjemlen til det lukkede opslag, der for os synes som usaglig forskelsbehandling”, skriver Thorkild Ærø.

Ekspert: Øremærkning i strid med EU-reglerne

Forskerforum har bedt Jens Fejø, professor emeritus, dr.jur. på CBS læse sagsakterne og forholde sig til, om Fiskeristyrelsen har overtrådt loven. Jens Fejø er ekspert i udbudsret og har været medlem af Konkurrenceankenævnet, Klagenævnet for Udbud og Energiklagenævnet samt været formand for Dansk Forening for Europaret.

Han er ikke i tvivl om, at Fiskeristyrelsen har overtrådt loven, da EU-midler som hovedregel skal udbydes i fri konkurrence, hvis det overhovedet er muligt, og der ikke udtrykkeligt er taget forbehold.

Et forbehold, der kunne retfærdiggøre en undtagelse fra hovedreglen, kunne være, hvis beløbet var under bagatelgrænsen, men 24 mio. kr. er væsentligt over grænsen. En anden mulighed ville være, hvis EU i forbindelse med den politiske proces havde tilkendegivet, at EHFF-midlerne skulle tildeles nogle specifikke modtagere, men heller ikke det er tilfældet, vurderer Jens Fejø.

“Jeg vil sige det sådan, at intet tyder på, at det ikke skulle være sendt i udbud, så det er en kedelig sag for Fiskeristyrelsen”, siger Jens Fejø.

Han tilføjer, at “det kan være en alvorlig sag at overtræde reglerne”. EU kan bl.a. give Danmark en påtale med krav om tilbagebetaling af pengene.

Jens Fejø hæfter sig ved, at sagsakterne viser, at Fiskeristyrelsens egne jurister når frem til samme konklusion, da de modtager klagerne fra de andre universiteter.

Således skriver embedsmændene i et internt dokument, at der er rejst begrundet tvivl om lovligheden. De er også i tvivl om, hvorvidt det juridisk er muligt at trække øremærkningen af midlerne til DTU Aqua tilbage, da instituttet har en begrundet forventning om at modtage pengene og er begyndt at disponere over dem.

Fiskeristyrelsen mener selv, at man ikke er omfattet af udbudsreglerne i forbindelse med udmøntningen af tilskudsordninger og derfor ikke har overtrådt nogle regler. Det har styrelsens kommunikations- og pressechef skrevet til Forskerforum efter artiklens udgivelse.

Krav skræddersyet til DTU

Kontorchef Hans Peter Olsen endte med at beklage over for de utilfredse universiteter og love, at der ville komme en ny åben ansøgningsrunde. Og så burde freden være genoprettet, men nej.

Både KU og AAU kritiserede nemlig det nye udbud sønder og sammen for at indeholde en række detaljerede, usaglige krav, der var formuleret sådan, at kun DTU Aqua havde en reel mulighed for at vinde.

“Samlet er det således fortsat KU/SCIENCE’s vurdering, at bekendtgørelsen de facto betyder, at midlerne fortsat er øremærket til DTU, dog uden at dette fremgår eksplicit”, skriver Erik Bisgaard Madsen, prodekan.

KU er bl.a. utilfreds med, at forskernes viden skal være tilegnet efter 1. januar 2017.

De kritiserer også, at ansøger skal benytte et forskningsskib, der er udstyret med systemer til test af selektive trawlredskaber, hvilket de på DTU er de eneste, der kan leve op til.

“På AAU findes ekspertise, der har gennemført over 25 forsøg på kommercielle fiskefartøjer, hvor de mest anvendte danske selektive fiskeredskaber (Bacoma og Seltra) er testet og udviklet. Kun et enkelt forskningsskib, som tilhører DTU, opfylder de yderst detaljerede krav”, skriver prodekan Thorkild Ærø.

Han tilføjer, at de specifikke tekniske detaljer til ansøger, der ikke har været anvendt i tidligere ansøgningsrunder, reelt udelukker højt kvalificerede forskere, bl.a. AAU’s egen ekspert inden for udvikling af selektive trawl, der har udviklet hovedparten af de selektive redskaber, som anvendes i de danske farvande i dag, og i dag varetager nogle af de væsentligste internationale opgaver inden for forskningsområdet med udvikling af selektivt fiskeri.

AAU konkluderer i høringssvaret, at de mange krav og kriterier reelt ekskluderer andre parter end DTU fra at kunne søge EHFF-midlerne.
En forsker, der ønsker at være anonym, siger til Forskerforum, at kravene var så specifikt formuleret mht. evaluering af ansøgerne, at de kun kan have været formuleret af DTU selv.

Ifølge udbudsekspert Jens Fejø må en udbyder af en opgave godt stille krav, men de skal være saglige, og det har han ikke den nødvendige ekspertise til at vurdere i forbindelse med den aktuelle sag.

“Der kan i princippet være saglige krav, som er nødvendige at opfylde for at opnå det optimale forskningsmæssige resultat”, siger han.

Ingen uvildig ekspertvurdering af ansøgninger

Andre kritikpunkter fra KU og AAU lyder, at DTU ikke skulle sende en ny ansøgning og kunne søge om udgifter, de allerede havde afholdt, eftersom DTU var blevet lovet midlerne og var begyndt at ansætte personale til projektet.

Både KU og AAU skrev også, at det er kritisabelt, at ansøgningerne om så store midler ikke skal gennemgå en uvildig faglig vurdering, som det ellers er kutyme at gøre ved forskningsrelaterede innovations- og udviklingsprojekter.

AAU skrev, “at det i dag er generel praksis for uddeling af offentlige projektmidler at foretage kvalitetsvurderinger af ansøgninger udført af fageksperter, som har den fornødne habilitet, da der ellers er risiko for, at den faglige kvalitet sænkes”.

Med andre ord stolede de ikke på, at ministeriets embedsmænd objektivt kan vurdere kvaliteten af ansøgningerne. Ifølge Forsker­forums oplysninger endte DTU Aqua også med at være den eneste ansøger.

Ensidigt og fejlagtigt fokus på trawl

Både KU og AAU undrede sig også over, at ministeriet i den nye bekendtgørelse havde et meget snævert fokus på udvikling og afprøvning af trawlredskaber.

KU gør opmærksom på, at EU’s intention med EHFF-midlerne er at understøtte beskyttelse og genopretning af marin biodiversitet samt bæredygtig udnyttelse af havets biologiske ressourcer.

AAU skriver ligeledes, at EU sigter langt bredere end nærværende opslag, og at man gerne ser, at Fiskeristyrelsen i højere grad følger EU-bekendtgørelsens hensigt.

“Der findes en lang række andre presserende problemstillinger relateret til fiskeri og det danske havmiljø. Eksempelvis udvikling af det trængte kystnære skånsomme fiskeri. Der har allerede været bevilget store beløb til udvikling af selektive trawlredskaber det seneste årti. Alligevel er de primært anvendte selektive trawl i danske farvande Seltra og Bacoma, der blev udviklet for 15-25 år siden”.

Den vurdering deler den mindre af de danske fiskeriorganisationer Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producent­organisation (FSK-PO).

I sit høringssvar skriver FSK-PO således, at Fiskeristyrelsens prioritering af EHFF-midlerne til udvikling og afprøvning af særligt trawlredskaber er opsat med det ene formål, at kun DTU Aqua kan komme i betragtning.

“Uden at komme med yderligere betragtninger om, hvorvidt dette er i tråd med reglerne, er det dårligt for konkurrencen og kvaliteten af potentielle projekter, at det kun er én forskningsinstitution, der gør sig relevant”, skriver foreningen.

Fiskeriorganisationen mener ligesom de to universiteter, at formålet med midlerne fra EU er meget bredere: “Det er derfor en eklatant fejlfortolkning af det politiske opdrag at udarbejde en bekendtgørelse, der udelukkende prioriterer og målretter indsatser til trawlforsøg. Ifølge den politiske aftale er det vigtigt, at det samlede program kommer hele fiskeriet til gode, og at hele fiskeriet sikres igennem innovation, nytænkning og investeringer. Dette rummer i så fald også det skånsomme kystfiskeri, som dog i udkastet til bekendtgørelsen ikke prioriteres eller nævnes en eneste gang”, skriver FSK-PO i høringssvaret.

FSK-PO har ikke ønsket at uddybe foreningens holdning til sagen.

Notat: DTU er biased

Forskerforum er kommet i besiddelse af et notat, hvori der over seks sider resumeres en række eksempler på, at DTU-forskerne har en forudindtaget holdning til fordel for fiskeri med trawl.

“DTU Aqua er ikke uredelige. De har ofte “bare” den vinkel på forskningsresultater, der i vid udstrækning taler ind i en virkelighed, der bibeholder status quo, og peger på allerede velkendte løsninger. Løsninger, der efter 20 år måske skulle skiftes ud”, står der.

Forskerforum er bekendt med navnet på forfatteren, men vedkommende ønsker at være anonym af frygt for konsekvenserne for samarbejdet om mulige fremtidige projekter, som i dag i stor udstrækning ligger ved DTU Aqua.

Et af eksemplerne på bias, der nævnes, er en ekspertvurdering fra DTU Aqua til Folke­tinget fra 2021:

“Et totalt forbud mod bundtrawling forventes dermed ikke at øge biodiversiteten af fisk, havpattedyr og fugle, medmindre det suppleres med restriktioner på brugen af andre redskaber. En overgang til stationære redskaber kan desuden føre til en stigning i mængden af spøgelsesgarn og plastik i havet”, skriver DTU-forskerne.
Den konklusion undrer forfatteren til notatet, der skriver:

“Argumentet om, at et trawlforbud ikke skulle påvirke biodiversiteten positivt på fiskebestande, er absurd og tilbagevises af mange studier. Se blandt andet eksempler fra farvandet omkring Hongkong, hvor man indførte et trawlforbud i 2012. Øresund er et eksempel, og så er der også Lyme Bay i England”.

Fiskeriformand: En uskøn proces

Kenn Skau Fischer, administrerede direktør for Danmarks Fiskeriforening PO, der er den største fiskeriforening i Danmark med mere end 650 fartøjsmedlemmer, siger, at organisationen gennem mange år har haft et godt, konstruktivt samarbejde med DTU.

“DTU Aqua har formået at bevare den internationale respekt om fiskeriforskningen i Danmark, og det er noget, fiskerisektoren nyder godt af på flere måder. Men vi har aldrig sagt, at vi ikke vil samarbejde med andre forskningsinstitutioner end DTU Aqua”, siger han.

Kenn Skau Fischer vurderer, at Fiskeristyrelsen øremærkede midlerne til DTU Aqua, fordi det var hurtigst og lettest for ministeriet at samarbejde med den tidligere sektorforskningsinstitution, som man stadig har tætte relationer til.

“De føler nok i Fiskeristyrelsen, at de er mere i kontrol med, at de får det ønskede produkt inden for rammerne af det, de har defineret som opgaven. De ved, at DTU Aqua kommer i mål med et resultat inden for tidsrammen, men det er ikke sådan, at de i styrelsen kan bestemme konklusionerne”, siger han.

Han tilføjer, at EU-midlerne stammede fra en pulje, som var ved at blive afviklet, så det ville se skidt ud, hvis projektet ikke var blevet gennemført inden for tidsrammen, og derfor har embedsmændene sikkert tænkt, at søgeprocessen skulle gå hurtigt.

Når det er sagt, er Kenn Skau Fischer enig i, at det virker underligt at skrive i et opslag af forskningsmidler, at de kun kan søges af et universitet.

“Jeg studsede selv over det og tænkte, om man kan foretage sådan en afgræsning. Jeg ville ikke selv lave sådan nogle formuleringer, men ministeriet har forhåbentlig lært noget af den uskønne proces”, siger han.

DTU har meddelt Forskerforum, at man ikke ønsker at medvirke i artiklen.