Fokus på spild er centralt i Gladsaxes bæredygtighedspagt
Måling af madspild er afgørende for at kunne tackle problemet effektivt. Fire private virksomheder og et kommunalt genoptræningscenter blev valgt som pilotvirksomheder, og de fik opsat FoodOps digitale madspildsvægte i kantinen. Gladsaxe Kommune har sat som mål at reducere madspild med 50 pct. inden 2030. Foto: FoodOp. © FoodOp
Virksomheder og uddannelsesinstitutioner i Gladsaxe har sammen med Gladsaxe Kommune sat turbo på grøn omstilling med en pagt om bæredygtighed med fokus på madspild, transportspild, elektronikspild, byggespild mv. Der er allerede markante resultater på madspild.
Spild af mad, spild af telefoner og computere, spild af energi og spild af tid brugt i kø på motorvejen. Spild er et fælles problem, og det skal løses i fællesskab.
Den erkendelse har fået virksomheder, kommune og uddannelsesinstitutioner i Gladsaxe Kommune til at arbejde sammen i partnerskabet Gladsaxe Erhvervsby og indgå en bæredygtighedspagt om at reducere spild.
Bæredygtighedspagten handler om, at virksomhederne og kommunen i Gladsaxe gerne vil gå forrest og skabe mere bæredygtige virksomheder og erhvervsområder.
Konkret sker det ved, at aktørerne samles i Bæredygtighedsgruppen, inspirerer hinanden og igangsætter konkrete initiativer om fælles udfordringer og deler de nye løsninger.
Initiativerne handler blandt andet om madspild, byggespild, elektronikspild og transportspild.
Reduktion af madspild betaler sig
Madspild står for 8-10 pct. af den globale udledning af drivhusgasser, da en tredjedel af alt spiseligt mad går til spilde. Alene i Danmark er der ifølge Miljøstyrelsen et samlet årligt madspild på 814.000 ton.
Medarbejdere stiller samtidig større krav til bæredygtighed i kantiner, og reduktion af madspild kan ikke mindst give en væsentlig økonomisk gevinst for virksomhederne.
Argumenter for at bekæmpe madspild er der nok af. Gladsaxe Kommune har derfor sat som mål at reducere madspild med 50 pct. inden 2030, og i samarbejdet med Erhvervsbyen er der sat fokus på madspild.
Den fælles erkendelse af, hvor stort problemet med madspild egentlig er, blev startskuddet til et samarbejde mellem iværksættervirksomheden FoodOp, specialestuderende og professorer i cirkulær økonomi fra DTU samt cateringvirksomheden, Jespers Torvekøkken.
Første skridt var at samle erfaringer med at reducere madspild fra forskellige typer køkkener. Der blev udvalgt fire private virksomheder og et kommunalt genoptræningscenter, som skulle agere pilotvirksomheder.
De fire virksomheder var Alfa Laval, Krüger, AGC Biologics og JJW-arkitekter. Kildegården Genoptræningscenter repræsenterede det kommunale køkken.
Måling afgørende
Alle erfaringer viser, at måling af madspild er afgørende for at kunne tackle madspildsudfordringen effektivt. Så først blev der etableret en baseline for madspildet ved, at alle pilotvirksomheder fik implementeret FoodOps digitale madspildsvægte.
Med afsæt i målingerne blev der sammen med de studerende fra DTU og FoodUp udviklet konkrete løsninger og vejledninger til at nedbringe madspildet.
Madspild faldt med op til 50 pct. Pilotprojektet viste, at det er svært at komme problematikken til livs, når man ikke er klar over omfanget. Men da først data var indsamlet og analyseret og målrettede indsatser igangsat, begyndte resultaterne lynhurtigt at tikke ind.
Kildegården Genoptræningscenter kunne således fx rapportere en 40 pct. madspilds reduktion på bare tre måneder. Det svarer til en besparelse på 6.000 kr. om måneden i indkøb af råvarer, som kan bruges på bedre råvarer.
Eksemplet på Kildegården var ikke et enkeltstående. Et andet eksempel er Alfa Laval, som efter to måneder kunne rapportere om 50 pct. reduktion i madspild fra ikke-solgte frokostkuverter. Også de andre pilotvirksomheder oplevede, hvordan data om madspild skabte en bevidsthed, som gjorde det lettere at skabe adfærdsændringer og få styr på spild.
JJW arkitekter delte data på en planche i kantinen og gjorde det nemt at give feedback til deres frokostleverandør.
Endnu vigtigere har initiativerne givet parterne i Gladsaxe Erhvervsby blod på tanden. Det viser nemlig, hvordan man ved at skabe samarbejder mellem lokale virksomheder, kommunen og studerende kan finde nye veje til at løse problemerne med spild. Dét at samle forskellige parter med forskellige perspektiver på et problem gør, at man inspirerer hinanden til at finde nye løsninger.
FoodOp bruger data til at reducere madspild
FoodOp er en startupvirksomhed, som er udsprunget af Jespers Torvekøkken. De hjælper professionelle køkkener med at måle madspild og gæsternes smagspræferencer og bruge disse indsigter til at lave bedre mad for miljøet og de spisende gæster.
Deres platform består af et menuplanlægningssystem, der bygger på data fra vægte, som placeres under alle fade og organiske skraldespande i kantinen. Derfra indsamler vægtene automatisk data på, hvor meget der bliver taget og spildt for hver ret.
Data bruges til at optimere fremtidige menuer ud fra bl.a. sammensætning, mængder og kantinegæsternes smagspræferencer.
Visionen er at digitalisere branchen og gøre det økonomisk bæredygtigt at lave bedre mad.
Flere institutioner og kommuner tager konceptet til sig
I Gladsaxe udbredes konceptet nu til flere børneinstitutioner og ældrecentre, og der bliver lavet en baseline på tværs af kommunen. Herlev Kommune har netop startet et lignende pilotprogram og flere kommuner er på vej.
Jo mere man kan samarbejde og inspirere hinanden, desto bedre resultater kan man opnå, især når man arbejder med data og bæredygtighed.
Den digitale datadrevne tilgang til at bekæmpe madspild har vist sig at være let at kopiere og skalere. Pilotprojektet har med andre ord allerede skabt store ringe i vandet og har skabt stor værdi hos mange flere end de involverede parter i Gladsaxe Kommune.
Fælles front mod transportspild
Madspild er ikke det eneste, der optager kommune og virksomheder i Gladsaxe. Der er også meget fokus på transportspild. Ligesom med madspild er der mange gode grunde til at reducere biltrafikken.
Transport udgør 45 pct. af CO2-forbruget i Gladsaxe, og antallet af biler er steget med 70 pct. på ti år. Samtidig spildes der meget tid i kø på vejene.
Som en del af arbejdet med at reducere transportspild har Gladsaxe Kommune sammen med Erhvervsbyen stillet ti elcykler til rådighed for virksomhederne, så medarbejderne havde mulighed for at teste dem af og blive inspireret til selv at købe en elcykel som alternativ til bilen.
Foruden cykler har Gladsaxe Kommune indgået et samarbejde med NABOGO, der er en plat form for samkørsel. Det er en app, der formidler kontakt mellem chauffør og passager, som gerne vil køre sammen til og fra arbejde.
Før coronaen satte en stopper for den regelmæssige trafik til og fra arbejde, var der 28 større virksomheder, som valgte at gå med i partnerskabet med NABOGO og opfordre sine medarbejdere til at køre sammen med kollegaer til og fra arbejdspladsen eller fra nabovirksomhederne.
Eksemplerne viser tydeligt, hvor afhængige offentlige og private aktører er af hinanden i forhold til at skabe de nødvendige forandringer i den grønne omstilling.
Med bæredygtighedspagten i Gladsaxe er der skabt en platform for at handle i fællesskab. Med alle de man ge initiativer, som er igangsat i partnerskaber, er der rejst en fælles og meget kraftfuld bevægelse i retning af grøn omstilling.
I Gladsaxe er vi ikke i tvivl: Det er det fælles træk og den fælles energi, der skal til for at nå i mål med 70 pct. CO2-reduktion i 2030. Gladsaxe fortsætter bæredygtighedssamarbejdet på andre områder og deler ud af erfaringerne.
Gladsaxe Erhvervsby og Gladsaxe Kommunes arbejde med Verdensmål
Gladsaxe Erhvervsby er et ambitiøst partnerskab mellem virksom heder, ejere og uddannelsesinstitutioner og Gladsaxe Kommune.
De mødes i en lang række netværk – bl.a. en bæredygtighedsgruppe, hvor de har sat fokus på spild.
Gladsaxe Kommune har som den første kommune integreret FN’s Verdensmål i kommunens strategi – Gladsaxestrategien – og i en ny strategi for Grøn Omstilling er der sat ambitiøse mål for at øge grøn mobilitet, grøn energi og cirkulær økonomi.
Det overordnede mål er at nå 70 pct. CO2-reduktion i 2030. Innovative partnerskaber om grøn omstilling er derfor højt prioriteret i kommunen, og Erhvervsbyen er blevet omdrejningspunkt for et tæt samarbejde mellem offentlige og private parter om at undgå spild og fremme FN’s Verdensmål i bred forstand.
Eksempler på initiativer i Gladsaxe Erhvervsby:
National portal for byggematerialer
Gladsaxe Erhvervsby har i samarbejde med Gladsaxe Kommune og en lang række store byggeaktører i Gladsaxe udviklet og lanceret en national portal (www.bygcirkulært.dk), hvor professionelle kan søge, sælge og efterspørge brugte byggematerialer og på den måde nedbringe CO2-udslippet i byggeriet.
Der har været stor interesse for initiativet fra hele Danmark, og det har ført til et nationalt netværk om udviklingen af markedsportaler for byggematerialer, som Erhvervsbyen faciliterer.
Konkrete værktøjer til at reducere elektronikaffald
Gladsaxe Erhvervsby har sammen med en gruppe DTU-studerende og den lokale virksomhed 3stepIT, som arbejder med livscyklusser for IT-udstyr, sat fokus på, hvordan man konkret kan håndtere elektronikaffaldet mere bæredygtigt.
E-affald er den hurtigst voksende affaldsstrøm i verden, og Danmark er den 4. største producent af e-affald pr. indbygger.
Der blev testet løsninger af hos bl.a. Alfa Laval og NNIT. Det har handlet om et fælles screeningsværktøj, fælles indsamling af brugt IT-udstyr, leasingaftaler mv.
Verdensmålsbænk med biodiversitet bygget af unge
Gladsaxe Erhvervsby har sammen med Gladsaxe Kommune udviklet et koncept for en Verdensmålsbænk med biodiversitet.
Den første verdensmålsbænk er blevet indviet på FGU (Forberedende Grundskole) på ’Verdensmålshjørnet’ ved Vandtårnsvej i Gladsaxe.
Bænken er bygget af elever fra FGU og er sponsoreret af lokale virksomheder. Det er et vartegn for arbejdet for verdensmål og biodiversitet og åbner arealerne op og inviterer til mere byliv.
Læs mere om klimaløsninger
