Krigen i Ukraine er et wake-up call til EU's grønne omstilling

Alle ligninger for den grønne omstilling blev ændret med et slag, da invasionen mod Ukraine blev indledt. Olie- og gaspriserne tordnede i vejret. Det samme gjorde priserne på kunstgødning og en række fødevarer.

Putins krig truer med at mutere til en international energikrise og fødevarekrise. Men kan klimaet og den grønne omstilling ende som ofre på krigens alter, eller vil politikerne vise lederskab? Noget af sløret blev løftet den 8. marts, hvor Europa-Kommissionen lancerede sin nye energistrategi, REPowerEU.

”Putins krig viser, hvor meget det haster med at accelerere vores omstilling til ren energi,” sagde Kommissionens vicepræsident, Frans Timmermans.

”Lad os kaste os lynhurtig ud i den vedvarende energi. Det er billige, rene og potentielt set uendelige kilder til energi. Vedvarende energi kan skabe arbejdspladser her frem for at støtte den fossile brændselsindustri andre steder.”

Timmermans ønsker at sætte ekstra fart i EU´s Green Deal og at fremrykke og øge investeringerne i vedvarende energi. Også Europa-Parlamentet presser på for at hæve ambitionerne.

Køb af russisk brændsel for 35 mia. euro siden invasionen

Men de nationale regeringer har i årevis vendt det blinde øje til og gjort sig stadig mere afhængige af russisk energi. Cirka 45 pct. af EU-landenes gas- og kulimport og omkring en fjerdedel af olien kommer derfra.

Siden krigens start har EU-landene importeret fossile brændsler fra Rusland for over 35 mia. euro, der er med til at finansiere krigen.

I løbet af det sidste år er energipriserne mere end fordoblet, og EU-landenes årlige import af fossile brændstoffer fra Rusland og autoritære magter i Mellemøsten overstiger nu 400 mia. euro om året.

Hvor længe vil europæerne vende ryggen til det faktum, at energimæssig sårbarhed også er en geopolitisk og sikkerhedsmæssig risiko?

Fossil lock-in kan koste dyrt

Krigen har sat EU under et maksimalt moralsk og politisk pres. Der er en ny brutal virkelighed, som alle regeringer er tvunget til at forholde sig til.

Flere kritikere kræver et stop for al import af fossile brændsler fra Rusland, men store medlemslande som bl.a. Tyskland har sat en fod i døren. Den tyske industri kan ikke holde hjulene i gang, hvis energiforsyningerne fra Rusland stopper fra den ene dag til den anden. I lande som bl.a. Bulgarien kommer næsten al gas og det meste af olien fra Rusland.

Den fossile lock-in er svær at frigøre sig fra, uden at det får store økonomiske omkostninger for borgerne. Ikke alle er lige godt rustet til at håndtere forandringen.

Et solidt flertal af de tyske vælgere er klar til at indføre en embargo mod russisk gas eller olie, men den tyske regering frygter, at en energiembargo vil ramme EU-landene hårdere end Putin-regimet.

Resultatet kan blive voldsom produktionsnedgang i tysk industri og måske en dyb recession i EU-landenes økonomi. Det siger noget om de barske dilemmaer.

Gas-paradoks er svært at slippe ud af

Kommissionen har fremlagt en plan om at skære gasimporten fra Rusland ned med to tredjedel inden vinteren 2022/23. Man vil fylde de europæiske gaslagre op til mindst 90 pct. inden 1. november, men paradokset er, at det kræver fortsat import af russisk gas.

Selv om man bygger flere LNG-terminaler for at sejle flydende gas ind fra Mellemøsten og fra USA, og importerer mere gas fra Norge via Baltic Pipe gasledningen er det ikke nok til at fylde de europæiske lagre op.

Massive energibesparelser kan være nødvendige, hvis enderne skal mødes. Svære valg venter.

Nogle - som bl.a. den polske regering - ønsker, at man brænder mere kul af i de kommende år, og andre taler for at holde de lukningstruede tyske a-kraftværker i drift i en overgangsperiode. Det sidste har den tyske regering dog afvist.

Grøn Tesla-turbo

Den socialdemokratiske kansler, Olaf Scholz, siger, at der ”kun er et bæredygtig svar på energiafhængigheden og høje energipriser: Vedvarende energi og energieffektiviseringer.”

Den tyske koalitionsregering har sat ikke mindre end 200 mia. euro af til en grøn omstillingsfond, der i de næste 4 år skal investere i vedvarende energi, energibesparelser, el-ladestationer og grøn hydrogen.

Den liberale finansminister, Christian Lindner, kalder sol og vind for ”frihedsenergi”, og missionen er at frigøre sig fra de autoritære olie- og gaseksportører.

Omstillingen skal ske med ’Tesla-hastighed’, siger den grønne vicekansler, Robert Habeck, der vil skære alle snubletråde over og sætte turbo på. Også nabolandet Frankrig trykker på speederen.

Atomkraft tales op som løsning

Emmanuel Macron, har som led i sin præsidentvalgkamp lanceret en større energipakke, hvor der i de næste fem år skal investeres 50 mia. euro i den grønne omstilling, mere sol, vind og isolering af boligmassen.

Samtidig ønsker han, at Frankrig for første gang i 40 år bygger nye atomkraftværker. Han ser atomkraft som en del af løsningen på fremtidens energiforsyning i Europa og ikke som en farlig risiko, som den tyske regering gør.

Polen har også meddelt, at man vil bygge nye atomkraftværker, der skal producere mellem 6-9 GW. Problemet er bare, at atomkraft i dag regnes for den dyreste energiform, og det kan tage 15-20 år at få de nye værker i drift.

Atomkraft er derfor ikke et quick-fix på den energiforsyningskrise, som Ruslands krise har skabt. Der er brug for løsninger, der virker hurtigere.

Alternative forslag til at spare energi kan være upopulære

Det internationale energiagentur, IEA, har foreslået, at man

• sætter hastigheden ned med 10 km på motorvejene,
• indfører bilfrie søndage i byerne, gør offentlig transport billigere,
• fremmer delebiler,
• indfører om muligt tre hjemmearbejdsdage,
• skærer ned på antallet af flyrejser og
• fremskynder elektrificeringen af transporten.

Mange spærrede øjnene op, da IEA lancerede disse forslag i marts, men de europæiske regeringer har indtil nu været bange for at udfordre kernevælgerne.

Frygten for de gule veste

I Spanien har chauffører med gule veste strejket i flere uger, fordi de er vrede over de stigende energipriser. En stribe medlemslande som Belgien, Danmark, Frankrig, Grækenland, Holland, Italien, Spanien og Holland har givet midlertidig varmehjælp og energistøtte for at hjælpe trængte borgere med at betale varmeregningen eller holde benzinprisen kunstigt nede.

Man forsøger at lægge låg på borgernes vrede. Men samtidig svækkes de økonomiske incitamenter til at lave energibesparelser og forlænger afhængigheden af de fossile brændsler.

Med opbakning fra landbrugsministrene tog EU-Kommissionen i marts også initiativ til en midlertidig ordning, hvor der gives ekstra støtte til grisefarmere, og bønderne igen får lov til at tage braklagte lavbundsjorde i brug. Det vil føre til højere CO2-udledninger og skade målene for biodiversitet.

Kommissionen henviser til, at krigen i Europas kornkammer – Ukraine – har skabt en særlig nødsituation, men en række NGO´ere, klimaeksperter og fødevareforskere fordømte det som et tilbageskridt, der skader den grønne omstilling.

Bør satse på mere plantebaseret kost

Frem for at producere hvede, byg og soja til husdyr og biobrændstoffer ser kritikerne gerne, at landbruget rykker i retning af mere plantebaseret fødevareproduktion til mennesker.

Krigen har åbnet en ny slagmark i kampen om fremtidens landbrugspolitik i Europa, og sådan er det område for område. Krigen skaber en historisk ’urgency’, som politikerne søger at udnytte. Men hvem vinder slaget?

Vil vi se massive investeringer i vedvarende energi og energieffektiviseringer, eller vil vi se en kaskade af kortsigtede nødværgeforanstaltninger, hvor milliarder af euro bindes til fossile brændsler eller klimaskadelige løsninger?

Det sidste kan være en risikabel vej at betræde

Tre års klimanedtælling

Den 4. april offentliggjorde det internationale klimapanel, IPCC, en ny delrapport, der på det kraftigste advarer regeringerne mod at binde flere penge til fossile subsidier og fossil infrastruktur.

Vi har kun tre år til at ændre kurs og knække vækstkurven for de globale CO2-udledninger, hvis vi skal holde os under de 1,5 grader Celsius over det førindustrielle niveau.

CO2-udledningerne er øget med 12 pct. fra 2010-2019, og selv om de dykkede under coronakrisen, steg de igen med over 6 pct. i 2021.

FN´s generalsekretær, António Guterres sagde ved lanceringen af rapporten, at regeringernes ”tomme løfter” har sat os ”solidt på sporet mod en verden, der ikke er til at leve i.”

Hvis regeringerne holder fast i deres nuværende planer – der også indebærer en kraftig udbygning af fossil infrastruktur – har vi kurs mod global opvarmning på 3,2 grader Celsius eller mere.

Klimapanelets rapport, 'Climate Change 2022. Mitigation of Climate Change', der fylder over 2.900 sider, er dog også spækfyldt med løsningsforslag. Fjerner fx man alle subsidier til fossile brændsler, kan udledningerne af drivhusgasser sænkes med op til 10 pct. frem mod 2030, vurderer forskerne.

Priserne på solenergi og lithium-batterier styrtdykker

Fossil infrastruktur, olie- og gasprojekter og brændstof i undergrunden for en samlet værdi af mellem 1.000-4.100 mia. dollar bør droppes frem mod 2050, hvis vi skal holde os under 2 grader Celsius, fastslår FN-rapporten.

Der findes alternativer, som er økonomisk og teknologisk realistiske at rulle ud i stor skala. Priserne på solenergi og lithium-batterier er faldet med 85 pct. på ti år, og prisen på vindenergi er faldet med 55 pct.

Sol og vind er i dag reelt billigere end fossile brændsler. Det er nu økonomisk dyrere at udskyde investeringer i den grønne omstilling end at gøre det i stor skala i de næste få år.

Behov for massive investeringer for at nå målene

Investeringerne bør frem mod 2030 øges med mellem tre og seks gange, anbefaler klimaeksperterne. Den gode nyhed er, at der findes kapital og likviditet til at lukke investeringsgabet, og mange af løsningerne findes.

Fossile brændsler skal i langt hurtigere tempo og skala erstattes med vedvarende energi:

• Transportsektoren skal elektrificeres,
• bygninger isoleres,
• fødevaresystemet og kostplanerne skal omlægges,
• adfærd skal ændres, industrier kan omstilles til netto-nul produktion,
• byerne må gøres langt grønnere, og
• der kan laves CO2 fangst i større skala.

Det er ikke en umulig mission. EU kan vise et globalt lederskab ved at gå foran med den grønne omstilling.

Det kræver dog markant højere investeringer i vedvarende energi og energieffektiviseringer frem mod 2030.