Kampen for biodiversitet kan begynde de mest overraskende steder

De enorme udfordringer med tab af biodiversitet og forringelse af naturen begynder i disse år heldigvis at gå op for flere og flere. Både herhjemme og globalt. Efter at have arbejde praktisk med biodiversitet i 12 år glæder jeg mig over den øgede interesse.  

Borgere, beslutningstagere og praktikere på feltet begynder samtidig at få et mere klart billede af, hvilke typer løsninger der skal til, og hvordan vi kan folde dem ud.  

Det vil jeg gerne her dele nogle perspektiver på i forhold til løsninger, erfaringer og videre anbefalinger.  

Disse bud på løsninger og tiltag er kun en lille del af den meget større indsats, der er nødvendig for at vende tabet af biodiversitet og opnå det, som FN’s nye global aftale om biodiversitet fremhæver som “harmoni med naturen”.  

Målet er at inspirere til at gøre det mulige i dag – med de mindre omdannelser af arealer, oplysninger og samarbejde – og samtidig skubbe på for at vi sætter barren højt for at gøre det (næsten) umulige i morgen.  

Begge dele som led i udviklingen hen imod et samfund, der både fungerer og rummer en vild og mangfoldig natur.  

Fokus på naturen i byen  

Siden jeg var med til at stifte virksomheden Habitats i 2011, har vi fokuseret på at rykke indsatserne for biodiversitet ind i byerne og de bebyggede områder. Det har vi, fordi vi her ser et stort potentiale for løsninger med mange gevinster.  

Der findes faktisk natur i byerne, og en del af det har en ret høj kvalitet – med levesteder, som kan supplere dem i det åbne land.  

Byerne er desværre i mange områder indrettet, så de efterlader ufatteligt lidt plads til, at naturen kan udfolde sig og vokse i kvalitet. 

Millioner, hvis ikke milliarder, af kroner spenderes desuden gennem ret ureflekteret drift med fokus på ’orden’ for at opretholde den flade og kedelige natur.   

Det kan og skal vi gøre anderledes, og heldigvis findes der efterhånden gode eksempler på og erfaringer med dette. I Habitats har vi siden opstarten arbejdet med mange arealer hos et væld af kunder.

Her er fem eksempler til inspiration: 

1. Banearealer blev til unik natur

I 2017 vandt vi en opgave med at hjælpe Banedanmark med at identificere potentialerne for biodiversitet på deres arealer og indarbejde det i organisationen.

Sammen med projektpartnere Aarhus Naturhistoriske Museum og Natur360 analyserede vi 17 banearealer i hele Danmark. Der blev lavet nye plejeplaner for området og arbejdet med at integrere hensyn til biodiversitet i det almindelige arbejde hos forskellige afdelinger hos Banedanmark.

De mest vidtgående tiltag er på de gamle banearealer ved Rødby Havn, hvor der er afsat mere end 14 hektar til vild natur. Projektet er lærerigt på mange niveauer.

Når man besøger området, hvilket jeg klart kan anbefale, får man hurtigt en oplevelse af, at der både er tale om et infrastrukturanlæg, og dele af togperronen er endda tilbage. Arealerne har stor naturrigdom og variation, og optællinger af arter i området viser et væld af arter, heraf en del ret sjældne.

En flok geder – og lejlighedsvist også et æsel – græsser på arealet for at modvirke for kraftig opvækst og sikre den tørre steppelignende karakter på området. De græssende dyr tilføjer et landligt udtryk.

Gode adgangsforhold og skilte har fået området til efterhånden at overgå til at fungere som en slags park.

Alt i alt er der tale om et stærkt og tankevækkende eksempel på såkaldt ’hybrid-natur’, som hverken helt ligner et typisk naturområde, eller et typisk menneskeskabt område med kun plads til os selv.

Disse former for hybrider mellem mange funktioner og udtryk, mener jeg, er meget vigtige at arbejde videre med, og de kan både være i den tætte by eller i udkanten som i Rødby.

2. Kedelig græsplæne blev vild

Ørsted samarbejdede vi med i 2018 om at omdanne en del af deres udeareal i Skærbæk. Vi hjalp dem med at omdanne et areal med en ret kedelig græsplæne, og tilføje strukturer – sten, træ og en samling vilde planter m.m.

Arealet er placeret lige foran deres kantine, og der er desuden offentlig adgang til området, så det giver stor opmærksomhed om biodiversitet.

Projektet er nu fem år gammelt, og fremstår i dag som lidt simpelt og tidligt ift. ambitioner og rækkevidde. Men da vi lavede det, var det noget af det første af sin slags i Danmark, og vi skulle også selv lære meget om det praktiske og processerne.

Trods sin simpelhed håber jeg, det stadig bidrager biodiversiteten i området, og samtidig træner de forbipasserendes blik for den vildere natur samt flyder ind i samtalerne under frokosten eller under slentreture og udendørs møder.

3. Indsats i boligområder i dialog med beboerne

Vi samarbejdede intenst med KAB fra 2019 til 2022. KAB er Danmarks største almene boligorganisation og administrerer omkring 6 km2 areal i Storkøbenhavn.

KAB satte gang i en indsats for at kortlægge arealerne hos mange af de ejendomme, de administrerer, og skabe opmærksomhed om indsatser for biodiversitet.

Habitats hjalp både med at udvikle værktøj til at screene områderne for eksisterende natur og potentialer samt udvikle forslag til omdannelser af arealer for at booste biodiversiteten.

Det særlige ved at arbejde med udearealer i en organisation som KAB er selvfølgelig beboerdemokratiet. Det betyder, at alle indsatser for biodiversitet skal respektere og være i dialog med beboerrepræsentanter. De steder, vi lavede forslag til større omdannelser af arealer til biodiversitet, skulle det diskuteres på generalforsamlinger.

I den sidste del af samarbejdet med KAB hjalp vi dem også med at forankre biodiversitet bredere i deres organisation, gennem planer for biodiversitet i forbindelse med renovering / helhedsplaner og nybyggeri.

Denne sidste del er ret krævende, og der findes endnu ikke mange eksempler på organisationer, der systematisk har lavet planer for at integrere biodiversitet i deres kernearbejde og sørget for strategisk forankring.

For nyligt har PensionDanmark givet sig ud på en lignende rejse, og jeg håber, mange flere følger med.

4. Massiv omdannelse af enorm græsørken ved kontorer

I 2021 gik vi i gang med at samarbejde med KMD, som har et kontor og kæmpearealer i erhvervsområdet i Ballerup.

Dette er et område som vi siden vi startede Habitats har drømt om at tage fat på massive omdannelser af de enorme græsørkener, og håbløst døde og uinspirerende omgivelser, som tusinder af mennesker arbejder i hver dag.

Så det var en særlig god oplevelse at gå i gang med samarbejdet med KMD, og endnu bedre da vi opdagede at deres areal faktisk var en hel del større end først antaget.

I forbindelse med opstarten af samarbejdet betingede vi os, at vi ikke kun ville lave indsatser for biodiversitet på udearealer, men også forankre og sprede indsatsen ind i organisationen, med info og involvering af medarbejdere.

Heldigvis har KMD været rigtige gode til at dele nyheder og opslag om initiativerne på arealerne, og jeg glæder mig til at følge den videre udvikling i projektet.

5. Et væld af arter på universitetsområde

Man kan gøre meget på egne arealer, og der er forskningsmæssigt belæg for, at det faktisk virker til at tiltrække og understøtte et væld af arter, også nogle af de mere sjældne. Det ved vi fx fra et studie af omdannede arealer på Københavns Universitet Nørre Campus.

Naturligvis kan man ikke få alt ind på mindre arealer, da mange af især de truede arter kræver meget lang kontinuitet og helt særlige forhold for at trives. Det vil ofte være uforeneligt med bebyggede områder og i byerne.

Men husk, at biodiversitet ikke kun handler om de truede arter. For nogle af dem, der er truede i dag, var almindelige engang. Og ligeledes kan dem, der stadig er ret almindelige i dag, blive voldsomt decimeret de næste år, hvis ikke vi gør noget. Så indsatser, der bare understøtter mere almindelige, men dog interessante arter, har også en vis berettigelse.

Lidt overraskende vil det være for nogle, at i FN-systemet handler biodiversitet også om at beskytte variationen i de kultiverede afgrøder – for at sikre forsyning og levebrød for især fattige mennesker.

I det lys kan man altså også vælge at eksperimentere med at fremme vilkårene for arter og sorter, som ellers ikke har meget plads, for at sikre deres overlevelse og dermed mere af den slags biodiversitet.

Muligheder, barrierer og videre anbefalinger

Indsatser for biodiversitet kan altså med fordel starte i byen og bebyggede områder som infrastrukturanlæg. Her er der både nogle biologiske potentialer – men også anledninger i forbindelse med investeringer, nybyggeri og omdannelser mv.

Desuden er der et kæmpe potentiale for at skabe øget opmærksomhed om problemerne med tab af biodiversitet – og træne blikket for, hvordan en vildere natur egentlig ser ud.

Bare gå i gang, lyder min klare opfordring. Omdan endelig masser af arealer – eller dele af arealer. Leg og lær om samspillet med den vildere natur.

Et par udvalgte anbefalinger i den forbindelse kan være:

• Det er vigtigt at være klar over, hvad der findes på arealerne i forvejen. Selv om det for det utrænede øje kan se ud som det rene ingenting, kan der faktisk være masser af interessant natur, særligt undseelige planter, som måske vil trives bare med ændringer i driften.
  Så vent med at bombardere med dyrt indkøbte frø.
• Beboere, borgere og medarbejdere er vigtige at have med. De biologiske og praktiske tiltag, skal ske sammen med en øget deltagelse, og dermed også forståelse og opbakning.
  Den langsigtede indsats kan give læring og oplevelser. Også selv om arealet måske ikke helt bliver perfekt biologisk set eller har kurs direkte med det højeste potentiale for naturkvalitet.
• Når omdannelse planlægges og er udført, så husk kulturen omkring det. Altså at opbygge en organisering, der kan tage vare på følge og formidle naturen udvikling samt sikre menneskers involvering og opbakning.
• Det er vigtigt at sikre tilstrækkelig ekspertise på området for at sørge for, at området ikke bare slavisk følger en plan og design, der er lavet for at opretholde et bestemt udtryk.
  Arbejd dynamisk med naturens udvikling. Naturen udvikler sig aldrig som planlagt, og det kan være dumt og dyrt at arbejde imod den.

Den større indsats for biodiversitet giver mening

Indsatser for egne arealer, i byerne, blandt borgere og virksomheder er virkelig en god måde at komme i gang med arbejdet med biodiversitet. Det giver mening på mange niveauer.

Men i lyset af, hvor omfattende problemerne med tab af biodiversitet er, og hvor meget det haster med at vende det tab, er indsatser på egne arealer komplet utilstrækkeligt.

Ifølge det internationale naturpanel IPBES er det kun, hvis vi igangsætter såkaldt ’transformative forandringer’, at vi har en chance for at vende tab af biodiversitet og opfylde de andre verdensmål.

Det kan selvfølgelig være svært og uklart for den enkelte virksomhed at give sig i kast med omfattende og transformative forandringer, men her hjælper ny lovgivning og krav heldigvis på vej.

Øgede krav til virksomheder giver mere natur

Både regulering fra EU og et internationalt pres via FN-aftaler betyder, at virksomheder forventes at igangsætte meget større og vidtgående indsatser for biodiversitet. Det er fx kravet via EU’s CSR-direktivet om, at virksomheder skal rapportere på deres indsatser, planer og resultater i forhold til biodiversitet. Det gælder i første omgang de store og senere de mellemstore virksomheder.

De nye lovkrav har potentiale til at rykke meget, og det betyder også, at man som virksomhed lige så godt begynde på indsatser for biodiversitet nu.

Indsatser på egne arealer kan være et godt startskud og en daglig påmindelse om betydningen af biodiversitet, men skal selvfølgelig kobles til de omfattende og transformative indsatser for biodiversitet.

Vores generations enorme opgave med at vende tabet af biodiversitet og sikre et godt liv for alle – også alle arter – på denne vidunderlige planet, kan godt begynde der, hvor du befinder dig lige nu. Men det slutter ikke der.