Spring menu over

Grøn Festival – Den Magiske Mad

Grøn Festival

Grøn Festival

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 29. august 2026 10:00 - 17:00
Sted Økologiens Have Rørthvej 132 8300 Odder
Medlemspris Gratis
Pris for andre Kun for medlemmer

Besøg Økologiens Have i Odder, når de inviterer til en sanselig, vidensrig og inspirerende festivaldag i madens tegn

Hvad har det, vi spiser, med biodiversitet, jordens sundhed og den grønne omstilling at gøre? Og hvordan omsætter vi viden om økologi, natur og madkultur til konkrete handlinger i hverdagen?

Grøn Festival – Den Magiske Mad inviterer til en sanselig, vidensrig og inspirerende festivaldag i Økologiens Have i Odder. Her mødes borgere, fagfolk, producenter, frivillige og organisationer om én fælles ambition: at skabe forståelse for sammenhængen mellem grønne madvalg, sunde økosystemer og et mere bæredygtigt samfund. 

Festivalen kombinerer foredrag, workshops, markedsaktiviteter og oplevelser for både børn og voksne. Du kan møde forskere, formidlere og praktikere, der arbejder med fødevarer, biodiversitet, landbrug og forbrug, og få ny viden om alt fra plantebaseret mad og økologisk dyrkning til jordens betydning for klima og natur. Samtidig er festivalen et sted for fællesskab, nysgerrighed og dialog – og for at mærke glæden ved naturen med alle sanser.

For DM’s medlemmer er festivalen en mulighed for både faglig inspiration og refleksion: Hvordan spiller vores professionelle viden sammen med hverdagsvalg, politiske rammer og civilsamfundets engagement? Grøn Festival viser, at grøn omstilling ikke kun handler om strukturer og mål – men også om mad, mennesker og mening. 

Festivalen finder sted i Økologiens Have, Nordens største økologiske demonstrationshave, som for én dag danner ramme om samtaler, smagsoplevelser og læring i øjenhøjde. 

DM Bio støtter Grøn Festival 

DM Bio sponsorerer Grøn Festival – Den Magiske Mad. 
DM Bio er et fagligt fællesskab i fagforeningen DM, og er for alle som interesserer sig for, hvordan vi løser vores tids naturkriser: biodiversitetskrisen, klimakrisen og fødevarekrisen.

DM Bio arbejder for at styrke faglighed, viden og debat om natur, biodiversitet og bæredygtig omstilling.

Gennem støtten til festivalen bidrager DM Bio til at skabe rum for videndeling, engagement og dialog om sammenhængen mellem mad, natur og samfund.

Hold dig orienteret

Hvem er DM Bio?

DM Bio er et fagligt fællesskab, der vil udvide din horisont og inspirere til, at grønne fagligheder samles, vidensdeler og debatterer det, der rører sig. Fra natur, klima, miljø og bæredygtighed til by- og arealplanlægning, teknologi og fødevarer. DM Bio er et resultat af fusionen mellem DM, JA og DSL, som har samlet kræfterne for at bidrage til at forme fremtidens arbejdsmarked med viden i fokus.

Læs mere om DM Bio

Kontakt

Cathrine Norup
Møde- og kursussekretær, netværkskoordinator 

cano@dm.dk 
38 15 67 34

Del artikel: