Bæredygtighed bør vurderes ud fra, hvad Jorden kan klare

Når tv-apparater bliver mere teknologisk effektive og dermed billigere, er vi tilbøjelige til at købe et ekstra apparat eller to til hjemmet.  

Når en boligejendom har gennemgået en energirenovering, og energien udnyttes mere effektivt, er vi tilbøjelige til at skrue en tak op for varmen.  

Når vi udskifter glødepærer med LED-pærer, som kræver mindre energi pr. enhed, er vi tilbøjelige til at installere mere lys og lader lyset brænde i længere tid. 

En anden typisk adfærd er, at hvis vi sparer noget ét sted, bruger vi mere på andre ting. Der bliver frigjort penge til for eksempel luksusvarer og flyrejser. Det kaldes rebound-effekten. 

I alle tilfælde bliver en oprindelig virkning i form af mere bæredygtighed modvirket af et øget forbrug, som belaster klima og miljø.  

Professor Michael Zwicky Hauschild, professor på DTU, fandt den etablerede definition på bæredygtighed fagligt utilfredsstillende. Derfor har han sammen med forskerkolleger udformet et begreb om absolut bæredygtighed. 

”En ny generation af et produkt er typisk bedre, når det gælder miljø- og klimaaftryk, men oppe på samfundsniveau bliver det samlede resultat mindre bæredygtighed. Den relative målestok for bæredygtighed er således ufuldstændig. Det gik op for os, at vi er nødt til at have en absolut målestok. Vi vil gå fra at konstatere, at noget er godt, til at vurdere, om det er godt nok,” siger han. 

Denne målestok opnås ved at anskue produkters og ydelsers miljø- og klimabelastning i forhold til, hvad jordkloden er i stand til at bære.  

Hvert produkt bruger en vis mængde energi og andre ressourcer, og hver produktion resulterer i forurening og restaffald.  

Livscyklusvurderinger i et planetært perspektiv 

Michael Zwicky Hauschild har gennem over 30 år arbejdet med livscyklusvurderinger af produkters miljøbelastning i deres levetid.  

Han har kontor på en anden etage i en af DTU’s gulstensbygninger i Lyngby nord for København, og han fortæller, at i alle kontorer på gangen sidder der folk, som har fokus på livscyklusvurderinger.  

DTU er den vidensinstitution i verden, der publiceret mest om livscyklusanalyser, viser en opgørelse. 

Professoren og hans kolleger er inspireret af konceptet om planetære grænser, som blev lanceret af næsten 30 internationale forskere under ledelse af professor Johan Rockström fra Stockholm Resilience Centre på Stockholms Universitet i 2009. 

Brundtland-rapporten havde forinden fastslået princippet om, at menneskers behov skulle opfyldes på en måde, som ikke bringer fremtidige generationers muligheder for at få opfyldt deres behov i fare. Så her var der også et planetært perspektiv. 

Johan Rockström og de andre forskere udpegede ni processer på jordkloden, som sikrer stabiliteten. Disse planetære grænser fastsætter et råderum – ‘safe space’ – for menneskelig aktivitet. Hvis grænserne overskrides, kan det give pludselige eller uafvendelige forandringer i klima og miljø. 

”Vi forsøger at få tænkningen om absolut bæredygtighed ind i vores livscyklusvurdering, således at vi også tager højde for det råderum, der er, når vi vurderer og sammenligner produkter og ydelser,” forklarer Michael Zwicky Hauschild. 

Regneøvelser, løsninger og praksis

Bestræbelserne er understøttet af etableringen af et nyt DTU-forskningscenter, Center for Absolut Bæredygtighed, der har Michael Zwicky Hauschild som leder. Centret er tværgående og består af i alt tre professorer, hvortil kommer muligheden for at ansætte 10 ph.d.-studerende. Bevillingen rækker foreløbig fem år frem.

Centret er et forskningscenter, som gerne skal levere forskning inden for området. Der er tre hovedsøjler:

• Systemisk modellering, som er alle regneøvelserne om råderum og belastning.
• Systemisk engineering, som er ingeniørkunsten, der kan skabe den rette teknologi.
• Strategisk implementering, som er at omsætte analyse og teknologi til praksis.

”Vi vil gerne levere svar på, hvor vi skal hen, hvad skal der til for at komme derhen, og hvordan får vi det så til at ske,” siger DTU-professoren.

Han tilføjer, at implementeringen handler om at involvere virksomheder og andre aktører udefra.

Michael Zwicky Hauschild siger, at der ligger særlige udfordringer i at få det absolutte perspektiv ind i livscyklusanalyser, når det gælder stedafhængighed. Der er også store mangler, når effekten fra kemikalier skal vurderes.

”Det er et globalt problem, men mekanismerne er ofte lokale. Det er ikke det samme, om man forurener med et bestemt stof i Skjern å eller i Amazonas,” siger han.

Sociale behov og andre parametre

Det nye center holder sig til biofysiske parametre og bevæger sig ikke ind på andre faktorer, som kunne være bestemmende for råderum i konkrete tilfælde.

Der er en debat om, hvorvidt lande og virksomheder, der historisk har forurenet meget, skal nøjes med samme krav som de, der har noget at indhente med hensyn til industriudvikling, eller som allerede har udrettet meget for at mindske deres klimaaftryk.

Der er også en debat om, i hvilket omfang sociale behov skal opfyldes, for at en praksis kan betegnes som bæredygtig. Hvad skal der til, for at mennesker kan siges at have et anstændigt liv? Det handler om mere end mad i munden. Det handler om muligheder i livet.

Den britiske økonom Kate Raworth har med sin såkaldte doughnut-model forsøgt at skabe en balance mellem planetære grænser og sociale behov. Hun opererer med 12 områder for menneskelig velfærd.

”Vi følger spændt disse allokeringsdiskussioner, men det er ikke et forskningsfelt for vores center,” siger Michael Zwicky Hauschild.

Hør webinar om doughnut-økonomi og bæredygtig udvikling 7. februar

Anvendelsen til konkrete udfordringer

Michael Zwicky Hauschild fortæller, at han og kolleger allerede har haft samarbejde om absolut bæredygtighed med den internationale Unilever-koncern, der fremstiller fødevarer, vaskepulver og hygiejneartikler, samt med vand- og spildevandsselskabet VandCenter Syd på Fyn.

Unilever-projektet havde fokus på bæredygtig tøjvask, og der indgik seks scenarier for forbedringer, heriblandt muligheden for at anvende andre indholdsstoffer, ændre på emballagen og skaffe renere energikilder.

Yderligere forbedringer kunne være at vaske tøj sjældnere og at fylde vaskemaskinen helt op.

Hensigten var at udpege, hvad elementerne bidrager med, og hvor det giver størst udbytte at forbedre i forhold til det miljø- og klimamæssige råderum for vaskepulver/tøjvask.

I tilfældet VandCenter Syd hjalp DTU med evaluering af detaljer om miljø- og klimapåvirkningen fra vand- og spildevandsprocesser sammenholdt med råderummet. Også den lokale påvirkning fra kvælstof- og fosforudledning var medtaget.

Bioteknologi kan hjælpe

Landbrug/fødevareproduktion, transport og byggeri er foruden energi de sektorer, der bidrager mest til den globale opvarmning.

Når det eksempelvis gælder landbruget, vil det ifølge Michael Zwicky Hauschild især være relevant at undersøge, hvordan bioteknologi kan hjælpe til en tilpasning til det planetære råderum.

”Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at se et helt andet landbrug i fremtiden. Der er et godt udgangspunkt, fordi Danmark er en stærk landbrugsnation med dygtige landmænd," siger Michael Zwicky Hauschild.

"Der har været en sektorudvikling og en teknologinnovation lige siden andelsbevægelsen, som vi kan bygge videre på med biotek. Vi har en fantastisk bioteksektor, og DTU er stærk på biotek. Landbruget er omstillingsegnet – vi må se, om det også er omstillingsparat,” siger han.

Der er langt til målet

Det nye Center for Absolut Bæredygtighed og den nye bæredygtighedsbegreb har fået en fin modtagelse af erhvervslivet samt af andre vidensinstitutioner, som er indbudt til samarbejde.

Der var 250 deltagere til indvielsen, og cirka halvdelen var virksomhedsrepræsentanter. Virksomhederne udtrykker primært interesse for kompetenceudvikling, og centret tager tilløb til at etablere et virksomhedsnetværk.

”Virksomhederne kan godt lide at have et pejlemærke, så de ved, hvor de skal hen. Og dette til trods for, at det vil kræve meget at blive absolut bæredygtige. Det er ikke vilkårligt. Det er absolut,” siger Michael Zwicky Hauschild.

Han vurderer, at erhvervslivets interesse skyldes forståelse for, at Danmark er et rigtig godt laboratorium til at demonstrere for andre, at nye løsninger er levedygtige.

Hertil at der er mulighed for at tjene penge på at gå forrest, siger han og nævner det danske vindmølleeventyr.

”Men det er ikke nok, at de absolut bæredygtige løsninger kun kan fungere i Danmark. De skal kunne skaleres, så de kan bruges i andre steder i verden og i større lande. Løsningerne skal være noget, der virkelig batter,” siger Michael Zwicky Hauschild.