Data om jordforhold kan give stærkere klimasikring og bedre vandreruter
Thorbjørn Vang Søndergaard er uddannet skov- og landskabsingeniør og GIS-administrator hos Vejle Kommune. Som GIS-administrator er det bl.a. Thorbjørns opgave at levere geografiske data til borgere og politikere, som kan være med til at forebygge oversvømmelser. Foto: Karin Majland.
Vil man som kommune forhindre fremtidige oversvømmelser og lave gode vandreruter, kræver det data fra geografiske informationssystemer (GIS). DM-medlem Thorbjørn Vang Søndergaard er GIS-administrator i Vejle, og fortæller her, hvordan geografisk data om jordbundsforhold bl.a. kan ruste os bedre i kampen mod oversvømmelser.
To gange sidste år blev Vejle ramt af voldsomme oversvømmelser, da Vejle Å løb over sine breder.
Og det kommer til at ske igen, hvis ikke man gør noget aktivt for at forhindre det.
Her kommer skov- og landskabsingeniør, GIS-administrator og DM-medlem, Thorbjørn Vang Søndergaard, og hans kolleger ind i billedet.
Det er nemlig dem, der skal levere den geografiske data til borgere og politikere, så det kan forebygges.
"Vi har en å midt i byen, og når det regner meget, kommer der for meget vand i den, og så risikerer vi oversvømmelser, fordi vandet ikke løber hurtigt nok ud i fjorden. Her er et af værktøjerne, man kan bruge, en tilbageholdelse af vandet, hvor man laver nogle bassiner, der forsinker udledningen, så vandet ikke kommer så kraftfuldt ned i åen," forklarer Thorbjørn Vang Søndergaard.
Og sådan et tiltag kræver en række geografiske data.
"Det drejer sig om bl.a. om data vedrørende højden i terrænet, som i sin tid er samlet ind via fly, der har fløjet hen over jorden med en laserscanner. Ud fra de målinger, har man lavet en terrænmodel, og ud fra den, kan man så få en ide om, hvor vandet vil flyde hen, hvis man samler det i bassiner," siger Thorbjørn Vang Søndergaard.
Et andet eksempel på data, der skal bruges i forbindelse med tilbageholdelse af vandet, er data om jordbundsforholdene, der hvor vandet ledes hen.
”Hvis man fx kan se, at der er tale om ren sandjord, er det fint, for så siver vandet bare ned, medmindre grundvandet står lige under terræn. Men hvis jorden er meget lerholdig og bliver vandmættet i løbet af de våde vintre, kan der på ådalenes og kysternes skrænter ske jordskred, siger han. Så der knytter sig en række data til forskellige geografiske lokaliteter,” siger han og fortsætter:
”Man kan sammenligne hver type data, vi ligger inde med, med lag af madpapir. Når du lægger det oven på hinanden og sætter en knappenål igennem et specifikt punkt, får du al den data, der knytter sig til det punkt. Det er fx også det, man gør, i byggesagsbehandling, og ud fra den data, laves der så en rapport, om de ting knappenålen har ramt, som man som bygherre eller entreprenør skal forholde sig til," siger han og fortæller, at sådan en rapport ofte baserer sig på 100-150 forskellige data.
Jeg kalder nogle gange mig selv for overkartograf, fordi jeg også er inde over selve kartografien i de kort til vandreturspjecer kommunen laver til borgerne, som både findes på papir og på nettet.Thorbjørn Vang Søndergaard
Ledninger, CPR-numre og træer
De data, som Thorbjørn Vang Søndergaard og hans kolleger håndterer i dagligdagen, og som danner baggrund for lokalplaner, byggetilladelser, dispensationer osv., kommer fra en række forskellige databaser.
Heriblandt Danmarks Miljøportal, der består af data samlet fra de gamle amter, som så siden er blevet vedligeholdt af kommuner og forskellige styrelser og organisationer.
Her finder man typisk det, der har at gøre med natur og miljø, som forurenede arealer, lossepladser, jordbundsforhold osv.
Derudover er der Ledningsejerregistret, LER, der hører under staten, og hvor alle ledningsejere – fx el-, gas-, energi og vandforsyningsselskaber indberetter om kabler og ledninger, så man ved, hvad der ligger i jorden, hvis der skal graves i et område.
Et andet sted, hvor der hentes geografisk data, er hos Datafordeleren, der ligger inde med data, der er statens ansvar.
Det er bl.a. data vedrørende veje samt kritisk infrastruktur, det kan fx være hospitaler eller transformatorstationer.
De fleste af de data, Thorbjørn Vang Søndergaard og hans kolleger håndterer, er allerede tilgængelige, men en sjælden gang imellem, er de også selv med til at indsamle dem.
"Det er få ting, vi selv registrerer, men jeg har selv været ude i forbindelse med registrering af de træer, som vi som kommune selv har ansvar for, og hvor der kan være risiko for, at de vælter, eller at der falder grene ned,” siger han.
Thorbjørn Vang Søndergaard er uddannet skov- og landskabsingeniør og har her brugt sin viden til at designe det system, som kommunens skovarbejdere bruger til at registrere træerne med.
"Systemet sikrer, at man får tjekket op på træerne og får dokumenteret, at det er blevet gjort ved fx at tage billeder, som man kan lægge i systemet via sin telefon eller tablet."
Vandreturspjecer til borgerne
En anden opgave, der også ligger på Thorbjørn Vang Søndergaard bord, er nogle af de kort med fx vandreruter, som kommunen gør tilgængelige for borgerne.
"Jeg kalder nogle gange mig selv for overkartograf, fordi jeg også er inde over selve kartografien i de kort til vandreturspjecer kommunen laver til borgerne, som både findes på papir og på nettet. Her er grafikerne gode til at sørge for, at de bliver flotte, men det er jo også vigtigt, at man er helt sikker på, hvad der f.eks. er cykelrute, og hvad der er gangrute, og hvor der helt præcist skal drejes af, og det kan vi sige med vores data," siger Thorbjørn Vang Søndergaard.
