Landbruget har nået bristepunktet, men det er ikke klimaafgiftens skyld

Der er gode grunde til at lave en gennemgribende reform i landbruget, for det sidste årti er deres udledning af drivhusgasser stort set ikke faldet. Uden reformer vil landbruget i 2030 stå bag op imod 46 pct. af Danmarks samlede udledninger.

Svarer-udvalgets rapport om en grøn skattereform er et solidt og gennemarbejdet bud på, hvordan man kan reducere klimabelastningen i landbrugets produktion. Men er det ambitiøst nok i forhold til at fremme en bæredygtig omstilling af fødevareerhvervet?

I model 1 anbefales en klimaafgift, der i 2030 når op på 750 kr. pr. ton CO₂e, der kan sænke landbrugets udledninger med 3,2 mio. ton CO₂e i 2030. Det er den samfundsøkonomisk billigste model, og den giver ret små prisstigninger på i snit 4 pct. på kød og mejeriprodukter.

I model 2 er afgiften halvt så stor (375 kr. pr. ton), fordi der gives et bundfradrag for halvdelen af afgiften, men den fjerner også kun 2,6-2,8 mio. ton CO₂e i 2030.

I model 3 er den effektive afgift efter bundfradrag kun 125 kr. pr. ton CO₂e i 2030. Det er samfundsøkonomisk den dyreste model, og de afledte miljøgevinster er mindre.

I model 2 og 3 støtter man sig mere til teknologiske fix som bl.a. fodertilsætningsstoffer og pyrolyse/biokul. Der er dog stor usikkerhed om de negative sundheds- og miljøeffekter af de kemiske fodertilsætningsstoffer som Bovaer, der ikke er undersøgt grundigt nok. Og pyrolyse er stadig en relativt umoden teknologi, hvor man håber på teoretiske gevinster i fremtiden, men stadig mangler de nødvendige miljøgodkendelser.

Landbruget slipper ret billigt

Ekspertudvalgets forslag har allerede udløst en del vrede reaktioner fra landbrugerne, men de burde snarere glæde sig.

Ud fra en nøgtern betragtning er de tre modeller relativt skånsomme, i forhold til hvad andre erhverv skal betale.

Her hjalp det, at forskere ved Aarhus Universitet i december 2023 kom med en tidlig julegave og fremlagde nye lavbundstal, der bringer Danmark 1,8 mio. ton CO₂e tættere på at opfylde 2025-målet. Uden disse nye tal i excelarket havde Svarer-udvalget været nødt til at gå hårdere og hurtigere til værks.

Man foreslår, at landbrugets klimaafgift først indfases fra 2027. Og både i model 2 og model 3 – som også drøftes i de såkaldte trepartsforhandlinger for landbruget – er afgifterne lavere, end hvad industrien og serviceerhvervene betaler som helhed.

Da landbruget ikke – endnu – er omfattet af EU’s kvotehandelssystem, ligner model 2 og 3 rabatordninger i forhold til de modeller, som Svarer-udvalget i 2022 anbefalede til industrivirksomheder uden for kvotesektoren. Dengang var det 600-750 kr. pr. ton CO₂e.

Landbruget får årligt statsstøtte på ca. 11,8 mia. kr. Den umiddelbare belastning for landbrugerne af den høje afgift på 750 kr. pr. ton er kun 5,9 mia. kr.

Men da man tilbagefører en del af provenuet, og landbrugerne ændrer adfærd, falder klimaregningen for landbruget over tid til kun 1,9 mia. kr.

Oveni bør tilføjes, at modellerne slet ikke gør noget ved den klimabelastning, der knytter sig til landbrugets energiforbrug. Her kan der potentielt spares omkring 1 mio. ton CO₂e.

Landbruget har været undtaget fra dieselafgiften, der endda er lavere end i Tyskland. Det vil være fornuftigt at forhøje den til det tyske niveau og lade landbruget betale den fulde afgift, så vi får gang i elektrificeringen.

Det er ærgerligt, at Svarer-udvalget ikke høster den gevinst.

Mere skov og mindre gødning

Svarer-udvalgets afgiftsmodel er relativt ubureaukratisk. Man vil bruge data, der stort set allerede er tilgængelige.

Det er klogt, for det er nemmere at administrere. Man fokuserer på udledningerne fra dyrehold, kulstofholdige lavbundsjorde og gødning.

Det er positivt, at man vil give ekstra tilskud til vådlægning af lavbundsjorde og kombinerer med en lav afgift på 10 kr. pr. ton CO₂e. Det skal spare 1 mio. ton i 2032.

Ud over det vil man også give et tilskud på 92.000 kr. for hver hektar ny skov. Håbet er, at der over tid rejses 250.000 ha ekstra skov, som i 2045 kan suge ca. 2,1 mio. ton CO₂e ud af atmosfæren.

Det er en af de mest effektive måder at få negative emissioner på, og det er langt billigere pr. fanget ton CO₂e end de dyre investeringer i CO₂-fangstteknologier, som staten frem til 2040 vil bruge over 38 mia. kr. på.

I det lys må det undre, at man kun vil investere knap 8 mia. kr. til skovrejsning i perioden 2026-2035 eller ca. 20 mia. kr. frem til 2045.

Mere attraktivt at sænke gødningsforbruget

Danmark kunne med fordel udtage mere landbrugsjord og accelerere skovrejsningen i de næste få år, hvilket også kan gavne vand- og havmiljøet, som bl.a. Klimarådet har påpeget.

Svarer-udvalget vil også gøre det mere attraktivt at sænke gødningsforbruget, der fremover pålægges en klimaafgift på 750 kr. pr. ton CO₂e.

Måske sænkes gødskningen med 7-10 pct. på den konto, men det er ikke nok til at sikre, at Danmark i 2027 kan overholde EU’s vandrammedirektiv.

Skal vi nå det, bør mængden af kvælstof mindst reduceres med 30 pct., og der bør udtages 600.000-800.000 ha landbrugsjord, hvis man lytter til eksperter som bl.a. professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet.

Svarer-udvalgets forslag er et delskridt, der bringer os lidt tættere på målet, men der er givet vis brug for yderligere regulering, fx i form af skrappere gødningsnormer.

Her kommer vi næppe uden om at tage fat på det helt store tabu i dansk landbrug: den animalske produktion.

Priselastik kan måske rykke adfærd

Udvalgets klimaafgift i model 1 vil måske reducere kvæg- og griseproduktionen med 17-20 pct.

Måske. For det er ret usikkert, om forbrugerne i større omfang ændrer adfærd, hvis prisen på et halvt kilo hakket svinekød blot stiger 60 øre, eller et halvt kilo oksekød øges med 4,50 kr.

En højere afgift kan i et vist omfang væltes over på forbrugerne. Ændrer landbrugerne, forbrugerne og supermarkedskæderne ikke adfærd, fordamper klimagevinsterne som dug for solen.

Der er i høj grad brug for adfærdsændringer, men vi har ingen garanti for, at en afgift med så små pris­effekter i forbrugsleddet bliver en gamechanger.

Supermarkederne kører allerede slagtilbud, der ligger langt under den standardpris, som økonomerne har regnet på. Fortsætter de med det, er det virkelig op ad bakke.

Kan sende klare signaler til markedet

Svarer-udvalget har den grundopfattelse, at en høj og ensartet afgift er den mest omkostningseffektive vej i den grønne omstilling, men nogle gange er lovindgreb, faste rammer og normkrav hurtigere og mere effektive.

Misforstå mig ikke. Jeg er varm tilhænger af en høj og ensartet klimaafgift i landbruget, der som minimum bør være 750 kr. pr. ton. Den kan sende klare signaler til markedet.

Men hvis afgiften i løbet af de første år ikke sikrer et betragteligt fald i den klimabelastende kødproduktion, bør politikerne vise mod og tage fat på det mest effektive middel: strukturtilpasning og at reducere antallet af dyr.

Omkring 80 pct. af landbrugsjorden bruges i dag til at dyrke foder til dyr i stedet for til mennesker. Der er omkring 1,4 mio. kvæg og malkekøer, der produceres over 30 mio. grise og over 100 mio. fjerkræ.

Behov for meget mere end en klimaafgift

Den intensive og industrialiserede landbrugsindustri har for længst nået sit bristepunkt. Danmark har verdens største kødindustri i forhold til indbyggertal, men vores natur, biodiversitet, drikkevand og havmiljø kan ikke længere bære størrelsen af det intensive landbrug, som vi har fået.

Havmiljøet i fjorde og kystnære områder er truet af kvælningsdøden, hvilket i første række skyldes landbrugets overgødskning med kunstgødning.

Det har en høj pris, da regningen for oprydningen hober sig op over generationer. Enten lukker man øjnene for det og ender i fornægtelse. Eller også vokser følelsen af tab over landets naturværdier.

Medregnes alle negative samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets afledte miljøbelastning og tab af biodiversitet, er erhvervet i dag desværre en underskudsforretning.

De årlige miljøskader er større end erhvervets indtjening, fraregnet statsstøtten.

Antallet af heltidslandbrug er skrumpet 42 pct.

Det er fuldt forståeligt, at mange landbrugere føler sig presset. Antallet af heltidslandbrug er skrumpet med ca. 42 pct. – dvs. fra 12.412 i 2010 til 7.223 i 2022.

Til sammenligning skønner Svarer-udvalget, at en høj klimaafgift på 750 kr. pr. ton i model 1 vil føre til, at 1.040 heltidslandbrug kan blive truet af konkurs.

Så faktisk ser strukturudviklingen ud til at være en langt større udfordring for Danmarks landbrugere end klimaafgiften.

Klimaafgiften er en del af løsningen, men vi trænger til en bredere debat om, hvordan landbruget kan udvikles i fremtiden.

De plantebaserede fødevarer skal fylde meget mere, og kødproduktionen bør skæres kraftigt ned af hensyn til klima, miljø og sundhed.

Vi skal i gang med at udvikle et bæredygtigt landbrug, der kan blive klimaneutralt og holder sig inden for de planetære grænser.