Møllgaard vs. Svarer: CO₂e-afgift på landbruget?

I rapporten ’Grøn skattereform’ fremlagde Michael Svarer og ekspertgruppen tre hovedmodeller for, hvordan en ny og ensartet CO₂e-afgift på landbruget kan se ud og implementeres. Specielt husdyrhold vil blive ramt af en drivhusgasafgift. © Bert Wiklund

Andreas Ebbesen Jensen, journalist i DM Bio
Del artikel:

Kan pyrolyse få landbruget nærmere en grøn omstilling? Hvor skal de tabte arbejdspladser i landbruget genopstå? Og er en forbrugsafgift en dårlig idé? Det diskuterer Klimarådets formand, Peter Møllgaard, og Svarer-udvalgets formand, Michael Svarer, i et interview om landbrugets CO₂e-afgift.

Hvordan kan vi indrette en afgift på landbruget, der sikrer omkostningseffektivitet i klimaindsatsen og samtidig tager hensyn til beskæftigelsen, den sociale balance og ønsket om at undgå CO₂e-lækage, hvor dansk produktion og de tilhørende udledninger flytter til udlandet?

Det spørgsmål har 'Ekspertgruppen for en Grøn skattereform' med professor i nationaløkonomi Michael Svarer i spidsen forsøgt at besvare med deres længe ventede nye rapport ’Grøn skattereform’.

DM Bio satte Michael Svarer i stævne med Klimarådets formand, Peter Møllgaard, for at diskutere nogle af hovedpointerne fra den omdiskuterede rapport.

I rapporten ’Grøn skattereform’ fremlægger Michael Svarer og ekspertgruppen tre hovedmodeller for, hvordan en ny og ensartet CO₂e-afgift på landbruget kan se ud og implementeres. Hvilken af modellerne foretrækker du, Peter Møllgaard?

”De tre modeller for en CO₂e-afgift på landbruget, som fremgår i rapporten, er rigtig spændende, og jeg vil gerne kvittere for et meget grundigt og omfattende grundlag for den videre politiske proces,” siger Peter Møllgaard.

Klimarådets formand er dog bekymret for, om den tredje model i rapporten med den laveste CO₂e-afgift på 125 kr. er nok til at få landbruget i mål med deres reduktioner.

Model 3 har størst fokus på, at teknologiske tiltag skal nedbringe den samlede udledning fra landbruget – og her fremhæves særligt pyrolyse.

”Pyrolyse er en helt ny teknologi, som kan omdanne biomasse til biokul, og den kræver ret store og kloge investeringer at få op i skala. Den slags processer tager altid tid, og der vil uundgåeligt komme bump på vejen. Så derfor ser jeg det som en betydelig risiko at satse på pyrolyse i den grad, som model 3 forudsætter,” siger Peter Møllgaard.

Klimaloven har også et globalt perspektiv. Og skal Danmark være foregangsland på klimaområdet, så kunne vores klimabelastende forbrugsmønstre være et sted at tage fat, betoner økonom Peter Møllgaard, formand for Klimarådet. © Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ekspertgruppens tre modeller til landbrugets CO₂e-afgift

Svarer-udvalget foreslår tre forskellige modeller for en CO₂e-afgift for landbruget til regeringen. Få overblikket over de tre modeller her: 

Model 1

En afgift på 750 kr. pr. ton udledt CO₂e.

I denne model vil der ikke være kompensation fra staten, og det er samfundsøkonomisk den billigste model.

Modellen vurderes at kunne reducere udledningen med 3,2 mio. ton CO₂e i 2030.

Ekspertgruppen vurderer, at prisen på slagteri- og mejerivarer med denne model vil stige med samlet set 3,7 pct. Det betyder, at:

  • 500 gram hakket oksekød forventes at stige med 4,5 kr.
  • 500 gram hakket grisekød forventes at stige med 0,6 kr.
  • En liter mælk forventes at stige med 0,6 kr.

Model 2

En afgift på 375 kr. pr. ton udledt CO₂e.

Modellen vurderes at reducere udledningen med op til 2,8 mio. ton CO₂e i 2030.

Ekspertgruppen vurderer, at prisen på slagteri- og mejerivarer med model 2 samlet set vil stige med 2 pct. Det betyder, at:

  • 500 gram hakket oksekød forventes at stige med 2,3 kr.
  • 500 gram hakket grisekød forventes at stige med 0,3 kr.
  • En liter mælk forventes at stige med 0,3 kr.

Model 3

En afgift på 125 kr. pr. ton udledt CO₂e.

Den sidste model har større fokus på teknologiske tiltag, der skal nedbringe den samlede udledning.

Modellen vurderes at kunne reducere udledningen med op til 2,6 mio. ton CO₂e i 2030.

Ekspertgruppen vurderer, at prisen på slagteri- og mejerivarer samlet set med denne model vil stige med 1,1 pct. Det betyder, at:

  • 500 gram hakket oksekød forventes at stige med 1,4 kr.
  • 500 gram hakket grisekød forventes at stige med 0,2 kr.
  • En liter mælk forventes at stige med 0,2 kr.

 

Specielt husdyrhold vil blive ramt af en drivhusafgift, og særligt i den vestlige del af Jylland vil en drivhusgasafgift ramme hårdt. De økonomiske konsekvenser for landbruget er med andre ord ujævnt fordelt

Peter Møllgaard

Usikkerhed med pyrolyse

Michael Svarer er enig med Peter Møllgaard og Klimarådet i, at der hersker stor usikkerhed om, hvor meget pyrolyse kan drive omstillingen af landbruget.

”Model 3 er den teknologisk optimistiske version af den grønne omstilling af landbruget. Vores pointe i rapporten er: Hvis politikerne vælger model 3, skal de være klar på at re-optimere undervejs, hvis det viser sig, at pyrolyse er en urealistisk metode,” siger han.

”Der er kun seks år, til vi skriver 2030, og hvis pyrolyse skal op i en skala, som model 3 i Svarer-rapporten særligt foreskriver det, skal der ske en gevaldig opskalering af pyrolyseanlæg herhjemme,” slår Peter Møllgaard fast.

De langsigtede effekter af at pløje biokul ned i jorden i store mængder er ifølge Klimarådets formand heller ikke belyst godt nok, og den usikkerhed skal analyseres først.

”Det er ikke, fordi vi i Klimarådet ikke tror på pyrolyse som teknologi. Vi sætter blot spørgsmålstegn ved, om vi kan nå at få det op i en skala i tide,” siger han.

Der kommer til at være mindre beskæftigelse i landbruget. Men det er jo ikke sådan, at den samlede beskæftigelse kommer til at falde af det. De berørte vil over tid søge over i andre sektorer

Michael Svarer

Tusindvis af ansatte i landbruget vil skifte erhverv

Regeringen krævede på forhånd, at en CO₂e-afgift på landbruget ikke skulle medføre tab af arbejdspladser, men det kan ikke undgås, slår Svarer-rapporten fast.

Modellen med den højeste afgift på 750 kr. pr. udledt ton vil medføre et permanent fald i beskæftigelsen på 8.000 fuldtidspersoner, fremgår det af udvalgets beregninger.

Alle tre foreslåede modeller vil dog indledningsvis koste arbejdspladser i landbruget.

Over tid vil de tabte arbejdspladser dog blive optaget i den resterende økonomi, fortæller Michael Svarer.

”Vi forventer ikke, at der kommer et samlet fald i beskæftigelsen i Danmark, men der kommer til at være mindre beskæftigelse i landbruget, ligesom vi har set historisk, at der har været. Men det er jo ikke sådan, at den samlede beskæftigelse i Danmark kommer til at falde af det. De berørte vil over tid søge over i andre sektorer,” siger han.

Hvert år skifter omkring 800.000 danskere arbejde. Så tabet af 8.000 stillinger i landbrugssektoren er en meget lille del af den samlede naturlige jobomsætning i landet, som ikke bør volde de store problemer, fastslår Michael Svarer.

Peter Møllgaard er enig i den analyse, men fremhæver, at der internt i landbrugssektoren eksisterer en skævhed, ift. hvem der bliver hårdest ramt af afgiften – både geografisk og sektormæssigt.

”Specielt husdyrhold vil blive ramt af en drivhusgasafgift, og særligt i den vestlige del af Jylland vil en drivhusgasafgift ramme hårdt. De økonomiske konsekvenser for landbruget er med andre ord ujævnt fordelt, og den pointe er vigtig at have med, fordi det er noget, politikerne på en eller anden måde kan tage stilling til, om de vil kompensere for,” siger han.

Produktionsafgift vil give adfærdsændringer

Ingen af modellerne i rapporten anbefaler en direkte forbrugsafgift, da det ifølge beregningerne er mere effektivt at lægge afgiften på produktionen end hos forbrugerne. Hvordan er I kommet frem til den konklusion?

”Vores analyser viser, at for en given forbrugsafgift og en given produktionsafgift får man langt mere klimareduktion for pengene med produktionsafgiften, og derfor foretrækker vi den model,” pointerer Michael Svarer.

En produktionsafgift gør det lettere at holde styr på de præcise udledninger og giver samtidig landmændene større incitament til at slippe af med deres udledninger ved at indføre teknologier eller ændre adfærd i produktionen, lyder Svarer-udvalgets analyse.

”Problemet med en forbrugsafgift er, at omkring halvdelen af alle danske landbrugsvarer eksporteres til udlandet. Så hvis landbruget kun er pålagt en forbrugsafgift, giver man ikke incitamenter til at ændre adfærd for den produktion, der eksporteres,” forklarer Michael Svarer.

Peter Møllgaard og Klimarådet er ”helt på linje” med Michael Svarer og ekspertgruppens konklusioner om, at en produktionsafgift er det vigtigste redskab til at reducere klimabelastningen for dansk landbrug.

”Det er dog vigtigt at huske på, at klimaloven også har et globalt perspektiv. Og skal Danmark være foregangsland på klimaområdet, som klimaloven foreskriver, så kunne vores klimabelastende forbrugsmønstre være et sted at tage fat,” slår Peter Møllgaard fast.

For en given forbrugsafgift og en given produktionsafgift får man langt mere klimareduktion for pengene med produktionsafgiften, og derfor foretrækker vi den model,” pointerer Michael Svarer, professor i økonomi og formand for Svarer-udvalget – eller mere formelt ’Ekspertgruppen for en Grøn skattereform’.

Forbrugsafgift kan være en god idé

I november 2023 udsendte Klimarådet rapporten ’Danmarks globale klimaindsats’, der opfordrer til større politisk bevågenhed på at sænke vores forbrugsbaserede klimaaftryk.

”Den rapport viser, at vores forbrugsbaserede klimaaftryk er ca. 40-50 pct. større end vores samlede territoriale udledninger. Set i det lys mener vi i Klimarådet, at det er oplagt at lægge afgifter på klimabelastende varer, ligegyldigt om de produceres i Danmark eller i udlandet. Vi tror på, at en forbrugsafgift sammen med en produktionsafgift vil kunne drive en vigtig og nødvendig omstilling af vores vaner,” siger Peter Møllgaard.

Afgifter er dog ikke det eneste redskab til at ændre vores usunde klimavaner, slår Klimarådets formand fast.

Peter Møllgaard anbefaler også, at der indføres mere klimavenlige måltider i de offentlige køkkener, som producerer omkring en halv million måltider dagligt.

”Hvis de offentlige køkkener bliver omlagt til at lave mere bæredygtige måltider, vil man både nedsætte klimaaftrykket direkte, men lige så vigtigt normalisere nogle grønne vaner, som kan smitte af i privaten,” siger Peter Møllgaard.

Når Peter Møllgaard og Klimarådet anbefaler en forbrugsafgift, skal det dog ses i et bredere lys end det, Michael Svarer og ekspertgruppen har haft for øje i deres anbefalinger til landbrugets drivhusgasudledninger.

Klimarådets mandat er skrevet ind i klimaloven, og deres rolle er bl.a. at rådgive regeringen om, hvordan fremtidige klimamål bedst kan nås.

”Vi kan jo både påvirke loven, sådan som den er, men måske også hvordan den kommer til at se ud i fremtiden,” siger Peter Møllgaard.

Nu er det op til politikerne

Hvor Klimarådet med formandens egne ord har ”hele spillepladen at gøre godt med”, er Michael Svarer og hans ekspertgruppes råderum og fokusområde begrænset.

”Vores opgave er meget mere snæver end Klimarådets, og heldigvis for det. Vi synes jo, at arbejdet med at udforme en CO₂e-afgift til landbruget har været omfangsrigt og komplekst nok i sig selv,” siger Michael Svarer.

I regeringsgrundlaget står der ordret, at ”drivhusgasafgiften skal udformes på en måde, hvor erhvervet understøttes, således at erhvervets konkurrenceevne ikke forringes, og der dermed ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set.”

Alle tre modeller i Svarer-rapporten kan ifølge Peter Møllgaard ikke undgå at give en eller anden forringelse af konkurrenceevnen i erhvervet – hvilket altså er i direkte modstrid med regeringens eget grundlag.

Ifølge Michael Svarer indgik regeringsgrundlaget dog ikke i ekspertgruppens kommissorium og har derfor heller ikke været nogen rettesnor i Svarer-udvalgets arbejde med CO₂e-afgiften på landbruget.

”Det er svært at se, hvordan vi både skal få indført en drivhusgasafgift i landbruget og samtidig leve op til det, der står i regeringsgrundlaget. Derfor ser jeg også med stor spænding frem til, hvordan alt dette foreslås løst i trepartsforhandlingerne.”

”Forhåbentlig ender vi med en ambitiøs drivhusgasafgift, som også indføres hurtigt og bredt. Men det er jo i sidste ende op til politikerne at beslutte, og så kan man overveje en lidt bredere fortolkning af konkurrenceevnen og gå efter at vinde nogle konkurrencefordele på den længere bane ved at få sat landbrugets klimaomstilling i gang,” siger Peter Møllgaard.

Læs mere i Magasinet DM Bio

Klimaafgiftens dilemmaer
}