Klimatilpasning skal drives af de bedste data for at modvirke udfordringerne

”Når det kommer til vand, er vi truet fra alle sider,” siger specialkonsulent Morten Beha Pedersen, fra Hvidovre Kommunes Center for Plan og Miljø.  

”Vi har udfordringer i forhold til vandløb, vi har udfordringer i forhold til stigende grundvand, og vi har udfordringer i forhold til havet.”  

Han forklarer, hvordan Hvidovre ligger lavt ud til Køge Bugt og farvandet Kalveboderne mellem Sjælland og Amager og med tæt kontakt til to større vandsystemer. I vest er det Vestvoldens Voldgrav og i øst er det Harrestrup Å, der løber gennem Vigerslevparken, som udgør grænsen til Københavns Kommune. 

Og faktisk har begge vandsystemer inden for de seneste år givet oversvømmelser. 

”Ved det, som blev kaldt den stille stormflod den 4. januar 2017, havde vi den største beredskabsindsats i nyere tid, fordi vandet løb baglæns op gennem Harrestrup Å og over nogle diger, så vi fik vandet bagom fra Københavns Kommune. En del huse fik skader og to eller tre blev totalskadet og måtte rives ned,” siger Morten Beha Pedersen. 

På samme vis havde kommunen problemer med for meget vand under det omfattende københavnske skybrud om aftenen den 2. juli 2011. 

”Harrestrup Å gik over sine bredder og oversvømmede mange ejendomme på vores side af åen fra Roskildebanen og ned til Gammel Køge Landevej. Vestvoldens voldgrav gik også over sine bredder og endte med at spærre Amagermotorvejen i flere dage.” 

Ifølge Morten Beha Pedersen skyldes udfordringerne, at Hvidovre har et efterslæb i forhold til den risiko, kommunen allerede lever med til hverdag – men også at der er en række områder, hvor vand vil give større problemer i fremtiden.  

Kommunalt samarbejde skal styre vandet 

Kommunen har taget udfordringen op og er i gang med at sikre sig gennem klimatilpasning. 

Klimatilpasning er en fællesbetegnelse for løsninger, som modvirker effekterne af et klima med højere temperatur, kraftigere skybrud, større stormfloder og længere tørker. 

”Overvejelserne om skybrudssikring startede efter det store skybrud i 2011, og vi har indledt et samarbejde mellem de ti kommuner, der leder vand ud til Harrestrup Å,” forklarer Morten Beha Pedersen. 

Målet er, at åen skal være en skybrudsvej, som alle kan bruge uden at oversvømme hinanden.  

”I praksis er projekterne langs åen designet, så der i den øverste del af å-systemet kan tilbageholdes så meget vand som muligt. Det kan fx være områder, hvor vandet kan få lov til at brede sig ud. I den nedre del af å-systemet sendes så meget vand som muligt hurtigt ud i Kalveboderne og Køge Bugt. Der skal også fjernes en del flaskehalse, fx steder hvor åen løber under en vej, hvor der ikke er plads nok.” 

Det såkaldte kapacitetsprojekt for Harrestrup Å skal over 20 år gennemføre anlægsprojekter for 1,1 mia. kr. Projektet kan følges på harrestrupaa.dk 

For at forstå, hvor meget vand, åen skal kunne transportere uden at skabe oversvømmelser, har kommunerne allieret sig med et rådgivende ingeniørfirma til at hjælpe med at modellerer vandets vej, fra det falder fra skyerne til det løber ud ved Kalvebod Strand. 

”Det har været et kæmpe arbejde at få alle modellerne til at spille sammen. Altså hvad der sker i kloakkerne, på overfladen og i åen,” siger Morten Beha Pedersen. 

Usikkert klima udfordrer tilpasningen

Før kommuner overhovedet kan beregne den fremtidige vandføring i åer som Harrestrup Å, er der behov for detaljer på fremtidens klima.

Som på resten af kloden er også klimaet i Hvidovre under forandring. Temperaturen stiger, og det samme gør havet. Samtidig regner det mere, når det regner, og set over fx et år kommer der samlet mere nedbør.

Faktisk går de globale klimaændringer nu så stærkt, at FN’s klimapanel IPCC for nylig forudså, at vi risikerer at misse målet fra Paris-aftalen allerede om cirka ti år.

Læs: Grøn omstilling er ikke nok til at afbøde klimaforandringer

I Paris-aftalen fra 2015 gav et stort flertal af verdens nationer hinanden håndslag på, at den globale temperaturstigning skal holdes under 2 grader, og at de vil arbejde for at begrænse den til 1,5 grader. Men i praksis er de 1,5 grader altså allerede ved at blive overskredet.

Årsagen kender forskerne udmærket. Det er de stadigt stigende mængder af drivhusgasser som for eksempel kuldioxid i atmosfæren. Siden industrialiseringen begyndte, har vi hævet koncentrationerne med cirka 50 pct. fra 280 milliontedele, PPM, til nu 420.

Til trods for Paris-aftalen stiger koncentrationerne fortsat med ca. 3 PMM om året, og det er usikkert, hvornår kurven vender eller bare flader ud. Dermed er det også usikkert, hvor voldsomme klimaændringerne bliver globalt og i Danmark.

”Jeg tror, det bliver svært at holde os under 2 graders ekstra temperaturstigning frem mod år 2100 i forhold til i dag,” siger Martin Olesen, klimaforsker på Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Martin Olesens arbejder til dagligt med værktøjet Klimaatlas.dk, som blev finansieret med 27 mio. kr. på finansloven i 2017. Siden det blev lanceret i 2019, har atlasset haft til opgave at være den autoritative kilde på fremtidens danske klima.

Vand er Danmarks ærkefjende

Martin Olesen påpeger, at der også før 2019 lå masser af klimadata på nettet. Men de var hverken opdaterede eller kvalitetssikrede.

”Som bruger var det en udfordring at finde frem til den nyeste relevante viden om fremtidens klima i Danmark,” forklarer han.

I dag forsøger forskerne bag Klimaatlas derfor gennem løbende opdateringer at sikre kvaliteten, men også at ingen går tomhændede fra et besøg. Der er nemlig helt bogstaveligt data for alt mellem himmel og jord.

”Er man nu en kystkommune, er man jo interesseret i havet. Bor man nær et stort vandløb, er interessen nedbør. Og er man landmand, er tørke måske den største bekymring,” siger Martin Olesen.

Fordi det altså er usikkert, hvor voldsomme klimaændringerne bliver, tilbyder Klimaatlas data for tre forskellige mulige fremtider, forklarer Martin Olesen.

”Det vil sige, at du fx for en 100-årshændelse kan se på tre forskellige scenarier for fx skybrud, alt efter hvor mange drivhusgasser, der bliver udledt.”

En 100 års-hændelse er en hændelse, fx nedbørmængden ved et skybrud, der er så voldsom, at den kun forekommer en gang hvert hundrede år.

Og netop styrken af skybrud ændrer sig markant i fremtiden, hvis klimaændringerne ikke bliver bremset, advarer Martin Olesen.

”I Danmark ser vi de største klimaforandringer på hyppigheden af skybrud og kraftige nedbørhændelser generelt. Fx får vi omkring 70 pct. flere skybrud, og vi ser en stigning på cirka 25 pct. i, hvor meget nedbør der kommer i de mest ekstreme hændelser.”

Det er altså den type data, der skal ind i modellerne for at forudsige, hvor meget vand, Harrestrup Å skal kunne lede i fremtiden.

”Målsætningen for projektet var, at klimatilpasningen af Harrestrup Å skulle kunne klare en 100 års-hændelse i vandstand i åen om 100 år,” fortæller Morten Beha Pedersen.

En samlet pris på 2 mia. kr. endte dog med at overstige de økonomiske forudsætninger for klimatilpasning i de ti kommuner. Derfor besluttede de sig for at starte med at sikre mod en 100 års-hændelse, som den vil være om 30 år, ikke om 100.

Stormfloderne vokser med havet

Parallelt med beskyttelsen mod oversvømmelser efter skybrud er Hvidovre med i et projekt, der skal stormflodssikre København.

”Vi kystsikrer i tæt samarbejde med Dragør, Tårnby og København. Og vi gør det ved at se på kysten delstrækning for delstrækning. Over halvdelen af den kystlinje, vi kigger på, ligger i Natura 2000-område, som giver nogle yderligere udfordringer.”

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter.

Visionen for de fire kommuner er så vidt muligt at fastholde nogle af de strandenge og de lavvandede bugter, der er i området, og benytte sig af naturbaserede løsninger i form af naturlige kyster, som får hjælp til at vokse i takt med de forventede havstigninger.

”Vi er så heldige, at vi har en sedimentationskyst, hvor materiale fra fx Stevns Klint lige så stille bundfælder sig. Det vil sige, at det er en kyst, der langt hen ad vejen selv kunne følge med ved naturlige havstigninger,” fortæller Morten Beha Pedersen.

Kysten kan dog ikke følge med de meget ekstreme hændelser, som fremtidens stormfloder byder på. Stormfloderne bliver først og fremmest højere, fordi havniveauet stiger. Stiger havet fx 60 cm, følger højden af stormfloderne med op. Og det betyder, at stormfloder af en højde, der er sjældne i dag, bliver langt hyppigere i fremtiden.

Mod syd er Hvidovre rimelig godt beskyttet af industriområdet Avedøre Holme, der er opgivet af høje diger. Kommunens bløde bug, som Morten Beha Pedersen kalder det, er inde ved Kalveboderne. Her er der ingen beskyttelse af betydning mod havet og mod forhøjet vandstand.

Gigantporte skal beskytte Hvidovre

Allerede ved et vandstandsniveau på 1,30 m til 1,40 m over daglig vande begynder der at opstå skader ved oversvømmelser.

”Fra halvanden meter begynder det at gå stærkt. Så løber det over digerne langs Harrestrup Å, over Hvidovre Strandvej og ind i kvartererne der,” siger Morten Beha Pedersen.

Han forklarer, at den såkaldte returperiode for en forhøjet vandstand på halvanden meter begynder at nærme sig 20 år. Ifølge Klimaatlas er 20. års-hændelsen faktisk 146 cm.

Allerede nu er store og skadevoldende oversvømmelser altså tæt på at ramme Hvidovre i gennemsnit hvert 20. år, fordi en 20 års-hændelse i Hvidovre nu er tæt på halvanden meter på grund af den stigning, der allerede har fundet sted af den globale vandstand over det seneste århundrede.

”Risikoen begynder at blive problematisk for Hvidovre,” siger Morten Beha Pedersen.

Der ligger endda en yderligere udfordring i, at den officielle erklæring om stormflod og dermed muligheden for at få udbetalt erstatning fra Stormflodsrådets side er defineret ved hændelser, der statistisk sker sjældnere end hvert 20. år.

Data fra Klimaatlas afslører, at 20 års-hændelsen i slutningen af det 21. århundrede i en fremtid med alvorlige klimaændringer er steget fra 146 til 210 cm med et usikkerhedsinterval, der går helt op til 280 cm.

Derfor har Hvidovre sammen med de øvrige kommuner i området en radikal løsning på vandstands-problematikken på tegnebrættet. Målsætningen at etablere en såkaldt stormflodsport mellem Avedøre Holme og Vestamager og en tilsvarende port i Kronløbet i den modsatte ende af København.

”På et tidspunkt er havniveauet steget så meget, at vi bliver nødt til at lukke i begge ender af Københavns Havn og permanent sænke vandspejlet,” siger Morten Beha Pedersen.

Data for den forventede havstigning tyder på, at der fortsat er nogle årtier, til det bliver nødvendigt. Og når portene er etableret, vil de i starten stå åbne det meste af tiden, men de vil én gang for alle sikre Hvidovre mod havet.

”Portene er enormt dyre at etablere, men når man først etablerer dem, er det ikke ret meget dyrere at lave dem en meter højere,” siger Morten Beha Pedersen.