Forsker: Langsom hydrologi tænker tørkeproblematikken ind i løsning af oversvømmelser
Værebro Å i Egedal Kommune svømmer ofte over sine bredder, hvilket giver massive problemer for landmændene i området. Nu skal EU-projektet Interlayer undersøge, om løsninger inden for såkaldt langsom hydrologi både kan forebygge oversvømmelser og tørke - og samtidig understøtte naturbeskyttelse. © Mik Eskestad/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Kampen mod stigende vandmasser er vigtig, men vi må ikke glemme udfordringen med tørke. Det mener Marina Bergen Jensen, KU. Hun arbejder med strategier, der både kan begrænse oversvømmelser i landskabet og øge robustheden over for tørke.
Danmark er truet af vand fra oven og fra neden.
29 procent af det danske areal, og dermed over 440.000 helårsboliger og knap 160.000 fritids-boliger, er allerede i dag potentielt påvirket af vand fra forskellige former for ekstremvejr såsom stormfloder, voldsomme eller langvarige regnskyl og stigende grundvand.
Udfordringerne med løbske vandmasser bliver kun større i fremtiden grundet klimaforandringer. Det viser en analyse fra januar 2024, som tænketanken CONCITO har stået for.
Hos Vejle Kommune kæmper biolog og projektleder Bo Levesen og hans kollegaer med nye løsninger til at holde vandmasserne tilbage.
Blandt andet er de ved at undersøge, om Vejle Kommune kan få kompensation til at oversvømme dele af naturbeskyttede områder, såkaldte Natura 2000-områder, som led i en strategi for at bremse de stigende vandmasser.
Det arbejde kan du læse meget mere om her.
Vandproblemer må ikke gå ud over naturen
Hvorvidt Vejle Kommune får lov til at oversvømme Natura 2000-områderne er stadig ikke afklaret.
Spørger man Marina Bergen Jensen, professor, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, håber hun dog, at kommunen kommer op med en anden løsning på vandproblemerne.
”Bo Levesen og hans kollegaer i Vejle Kommune er enormt kompetente. De har formået at tackle miljø- og biodiversitetsproblematikken i samspil med vandproblematikken succesfuldt ved at arbejde klogt med deres landskaber.”
”Jeg synes dog ikke, at Vejles planer om at oversvømme Natura 2000-områder er imponerende, for nu at sige det mildt. Et sådan tiltag vil oversvømme noget af Danmarks allerfineste og mest beskyttede natur med potentielt set store negative konsekvenser for biodiversiteten som følge,” siger hun.
Naturkonference på Skovskolen
Vil du høre Marina Bergen Jensen fortælle mere om, hvordan langsom hydrologi kan blive en vigtig strategi i arbejdet med at tilpasse vores landskaber til stigende vandmængder og mere tørke?
Og har du lyst til at blive klogere på, hvad det betyder for naturforvaltningen, når vandet oversvømmer byer, landbrugsarealer og naturområder?
Så tilmeld dig årets Naturforvaltningskonference, der afholdes af Skovskolen.
Konferencen løber af stablen den 26. september 2024 i Korsør og byder på en række oplægsholdere, der deler viden om og konkrete eksempler på nye veje til løsninger i kampen mod vandet.
Læs mere om Naturforvaltningskonferencen 2024 og tilmeld dig her
Tørke skaber også udfordringer i landskabet
Vejle Kommune bør i stedet tage nogle helt andre værktøjer i brug, mener Marina Bergen Jensen.
”I Danmark er vi særligt optaget af, hvordan vi undgår vi oversvømmelser. Men vi glemmer, at der også har været meget alvorlige tørkeperioder, som også udfordrer vores landskaber. Både tørke og hedebølger er ligesom voldsommere nedbør noget af det, vi kan vente os mere af i fremtiden,” siger hun.
Ifølge Marina Bergen Jensen er der behov for strategier, der giver modstandsdygtighed i begge ender af skalaen.
Der skal laves løsninger, som kan begrænse oversvømmelser og samtidig øge robustheden over for tørke.
”Langsom hydrologi er en fællesbetegnelse for løsninger, der fylder landskabets magasiner op og forsinker vandet, så det overskydende vand efter store nedbørshændelser langsomt kan ledes gennem vandsystemerne uden at skabe oversvømmelser, overløb og overbelastning af kloakker,” forklarer hun.
EU-projekt viser vejen frem for vandproblematikken
I Danmark arbejder man med løsninger inden for langsom hydrologi ved Værebro Å i Nordsjælland.
Værebro Å er et af i alt fire case-områder (såkaldte Living Labs) fordelt over hele Europa, som indgår i EU-projektet ‘Interlayer’, der er finansieret under Water-4-All-programmet.
I Værebro Å undersøges det, hvordan man igennem strategier inden for langsom hydrologi samt et bedre samspil mellem
- grundvand,
- overfladevand,
- jordtyper,
- terrænforhold og landskabsstrukturer
kan forebygge oversvømmelser og tørke – og samtidig understøtte andre vigtige dagsordener som
- naturbeskyttelse,
- grundvandsdannelse,
- udvikling af fremtidens fødevarer m.v.
EU-projektet bliver i Danmark gennemført af Københavns Universitet, GEUS samt Region Hovedstaden.
Formålet er at udvikle en konkret løsning, der benytter samtænkningen og synergien mellem specifikke landskabelige forhold, hydrologiske processer og klimatilpasning.
Vejle Kommune bør overveje alternativer
Marina Bergen Jensen håber, at Bo Levesen og Vejle Kommune vil slutte sig til EU-projektet i deres kamp for at tøjle vandmasserne i fremtiden – og styrke vandmiljøet og biodiversiteten i processen.
”Hvis man både kan tilbageholde vandet, når vandmasserne bliver for store, og samtidig fylde jordens vandmagasin maksimalt op ved indgangen til en vækstsæson, står man også bedre rustet, end hvis man konstant dræner maksimalt af.”
”Jeg håber, at Vejle Kommune er villige til at træde lidt på bremsen og undersøge, om disse alternativer eventuelt kan tages i brug, inden man giver grønt lys til at oversvømme naturbeskyttede områder,” siger hun.
Marina Bergen Jensen står bag innovative regnvandsløsninger
Marina Bergen Jensen er født 2. juni 1964 i Broby ved Sorø.
Hun er professor i landskabsarkitektur og planlægning ved Københavns Universitet og har en ph.d. i jordbundsvidenskab fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, nu KU-Science.
I over to årtier har Marina Bergen Jensen arbejdet med at undersøge, hvordan naturlige mekanismer kan gøre byen robust over for klimaforandringerne, især forandringer der vedrører regn og tørke.
Hun står bag flere innovative løsninger, bl.a. ’Dobbeltporøs Filtrering’ til rensning af vejvand og ’Grøn Klimaskærm’ til fordampning af tagvand.
Dobbeltporøs Filtrering er i brug flere steder, bl.a. i Ørestad hvor vejvand renses med 110 liter pr. sekund.
Den Grønne Klimaskærm står opført ved Folehaven i Valby som en tre meter høj støjskærm beplantet med slyngplanter, der håndterer tagvand fra en treetagers naboejendom.
Marina Bergen Jensen modtog i 2008 Alectia-prisen for at være et fyrtårn blandt ingeniører.
Læs mere om klima og vand
- Vejle går til kamp mod vandmasserne med naturgenopretning og klima for øje
- Klimatilpasning skal drives af de bedste data
- FN-klimarapport 2023: Grøn omstilling er ikke nok til at afbøde klimaforandringer
- Jordens blodtryk stiger – og vi er nødt til at handle NU
- Naturbaserede løsninger skaber værdifulde bymiljøer
