En dansk klimaafgift på landbruget er kun det første lille skridt i et globalt puslespil

Ved DM Bio Debat den 12. juni på KU fremlagde Mette Termansen indledningsvist Svarer-udvalgets tre modeller for de ca. 30 deltagere. Mødet tog udgangspunkt i DM Bio's temamagasin.

Hun præciserede, at model 1 var den samfundsøkonomisk billigste, mens model 2 og 3 tog mere eller mindre hensyn til ændringer i erhvervsstruktur og lækageproblematikken.

”Fællestrækket for de tre modeller er, at de indeholder en afgift på husdyr og gødning, fremmer vådlægning af kulstofrige landbrugsjorder via afgift kombineret med tilskud samt tilskud til skovrejsning,” betonede hun.

”Hvis kombinationen af tilskud og afgift ikke er nok, må konsekvensen være nye krav.”

”Modellerne skal have et længere sigte end 2030. Vi ser også frem mod 2045-målene og balancerer med andre hensyn som erhvervsstruktur, lækage, social balance og offentlige finanser,” sagde Mette Termansen, der udover at være professor i miljøøkonomi ved KU er medlem af Svarer-udvalget.

Kan en afgift på drivhusgasser blive en konkurrencefordel?

Jette Bredahl Jacobsen, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på KU, åbnede en bredere diskussion ved at spørge, om en drivhusafgift på dansk landbrug giver mening i et europæisk perspektiv.

EU’s Emissions Trading System (ETS) har i flere år været et værktøj til at sænke drivhusgasudledninger, og har hidtil fungeret som afgift på industri og energisektoren.

ETS blev januar 2024 indført for transport og bygninger, men er først fuldt implementeret fra 2027.

”Vi ser allerede mange udledningsreduktioner. Det nytter at gøre noget,” sagde hun og fortsatte:

”Der er politisk enighed i EU om, at der skal reduceres i drivhusgasudledningerne, så lad os gå ud fra, at det sker.”

”For landbrug og jord (LULUCF) er det foreløbigt et nationalt ansvar at opnå reduktionsforpligtigelser, og det er netop her, at manglende fremskridt i klimaindsatsen er mest bemærkelsesværdig.”

Emissionerne i landbrugssektoren har været relativt stabile siden 2005, og hovedårsagen er svage incitamenter til at mindske dem.

”Vi har forpligtet os til at reducere udledningerne i landbruget, men det er vores valg, hvordan det skal ske. Hvis vi slet ikke gør noget, kan der komme sanktioner fra EU.”

”Jeg kunne tænke mig at udfordre tankegangen bag modstanden mod afgifter. Vil en CO2e-afgift kun være en belastning? Eller kan det i længden være en konkurrencefordel, fordi afgifter skaber tilpasning og ny innovation,” spurgte Jette Bredahl Jacobsen.

”Det ville være mere fordelagtigt, hvis afgiften var på EU-niveau, så er det ikke bedre at vente på det?

Jo, men mit gæt er, at det har lange udsigter. Vi har nationale bidragsmålsætninger, som vi skal opfylde indtil da.”

"Mon ikke der kommer en fælles regulering i fremtiden i EU?" sagde hun.

Vi er på ukendt grund med en afgift på landbrugets udledninger

Seniorrådgiver Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på KU, pointerede, at vi med en CO2e-afgift på landbruget meget vel kan risikere at løse et dansk problem, men samtidig forværre det globale problem.

”Jeg mener, at vi er på ukendt grund. For hvordan kan vi beregne effekten af en CO2e-afgift? Der er ingen præcise fortilfælde,” fortalte han.

”Vi kan dog drage paralleller til tre historiske nedgange i dansk, animalsk produktion. I 1984 indførte EU mælkekvoter – det medførte, at kødproduktionen herhjemme faldt, men importen fra udlandet steg.”

”Det andet ’fortilfælde’ er Muhammedkrisen, hvor andre lande overtog markederne i forbindelse med de arabiske landes boykot.”

”Det tredje eksempel handler om svineeksporten til Japan, som gik i nul i 1982 grundet udbrud af svineinfluenza og igen i 1984 grundet fund af rester af antibiotika i svinekødet.

Japans forsyning af svinekød forblev dog uændret i de to perioder, som hver varede 1½ til 2 år. Årsagen var, at andre lande overtog salget.”

”Markedet for fødevarer fungerer. Lokal underforsyning erstattes af globalt udbud, og de komparative fordele udnyttes. De store minusser er, at der kan forekomme miljømæssig dumping, og at lande med høj klimabelastning uden regulering øger produktionen,” sagde han og konstaterede:

”De tørre tal viser, at de rige er kødspisere. Adfærden følger kurven for velfærd.”

Henning Otte Hansen kunne konstatere, at en CO2-afgift i landbruget ikke just ligger højt på dagsordenen i mange lande pga. en usikker geopolitisk verden.

I New Zealand havde den daværende Labour-regering fremsat forslag om en sådan CO2-afgift, men i juni 2024 droppede den nye konservative regering planerne.

Detaljerede regnskaber er nødvendige

Lars Gårn Hansen, professor ved KU og medlem af De Økonomiske Råds formandskab, beskrev Svarer-udvalgets model 1 som en ensartet model, der er den billigst mulige for gennemsnitsdanskeren.

”Derimod er både model 2 og 3 dyrere for samfundet, men de vil medføre, at der bliver bevaret flere job i landbruget. Den årlige meromkostning for samfundet er 350.000 kr. pr. årsværk ved model 3 og 170.000 kr. ved model 2. Det er politiske prioriteringer, og måske er man villig til at betale prisen."

Ifølge Lars Gårn Hansen er en justeret model værd at overveje.

”De Økonomiske Råd foreslår en produktionsuafhængig kompensation. Mere præcist en modificeret model 2 i forhold til dyr, hvor der ydes tilskud pr. dyr/areal inden afgift. Det vil fjerne model 2’s negative effekt på udledningen og sætte de samfundsøkonomiske omkostninger lig nul.”

Der mangler dog en indsats med at indsamle og organisere grundig dokumentation samt mere præcise opgørelser over landbrugets emissioner.

”Det er væsentligt med detaljerede klimaregnskaber og et regnskabssystem for teknologiudvikling og omkostninger. Det er i dag muligt for to tredjedele af landbrugets udledninger,” sagde han.

Vi skal udvikle et dansk system, som fungerer

Fra salen blev det påpeget, at det er nødvendigt at skelne mellem forskellige sektorer.

”Modsat andre sektorer har landbruget både udslip og optag af drivhusgasser. Oveni bliver det meget svært at vurdere udslip via LULUCF, da de biologiske processer er afhængige af et utal af processer og omstændigheder.”

Lars Gårn svarede, at De Økonomiske Råd forsøger at inkorporere al kendt viden om drivhuseffekter i deres beregninger.

En anden spørger ville vide, hvordan oplægsholderne forholdt sig til, at kommunerne skulle lave klimaplaner.

Både Jette Bredahl Jacobsen og Lars Gårn Hansen mente ikke, at det var en god idé.

”Vi er relativt skeptiske overfor kommunale klimaplaner. De er ikke effektive nok,” pointerede Lars Gårn Hansen.

En deltager i debatmødet gav udtryk for tvivl om, hvorvidt danske forbrugere ville være loyale over for dansk producerede fødevarer med nye afgifter. Lars Gårn Hansen tilbageviste tvivlen ved at fremhæve flere solide undersøgelser, som bekræfter loyaliteten.

Samme mødedeltager reagerede på Lars Gårn Hansens bemærkning om teknologiudvikling i landbruget og fremhævede, at der måske var 2.500 kvægstalde i Danmark.

”Det er et meget lille marked at teknologiudvikle,” sagde hun.

”Jeg er ganske enig, og i min optik skal hele EU være med,” svarede Lars Gårn Hansen.

Fra en anden spørger blev det bemærket, at debatten mest havde fokus på kvægproduktion og kvægstalde.

”Ja, men alle udledninger er beregnet ud fra den samlede animalske produktion og alle dyrearter i produktionen,” svarede Mette Termansen.

Der er generelt store usikkerheder på emissionsfaktorerne. De europæiske lande har et problem med holdbare data, og moniteringsdelen er svær.

”Derfor er det vigtigt, at vi i Danmark går foran og producerer detaljerede regnskaber,” sagde Lars Gårn Hansen.

”Tænker I, at vi kan udvikle et system i Danmark, som kan inspirere EU,” lød et nyt spørgsmål.

”Et globalt system er klart at foretrække. Jeg tror på et EU-system, men ikke i morgen,” smilede Jette Bredahl Jacobsen og fortsatte:

”Vi skal udvikle et dansk system, der kan fungere, indtil vi får et europæisk. Den dag, vi står med et EU-kvotesystem, skal vi tilpasse det danske system hertil. Hvis vi i Danmark kan vise, at vi kan monitorere og måle drivhusgasser, så kan vi være et foregangsland.”

”En CO2e-afgift vil tydeligvis flytte job, men hvis vi støtter landmænd i at omstille til vegetabilsk produktion, kan vi så ikke bevare ansættelserne?” blev der spurgt fra salen.

”Nej, der vil være færre job i landbrug uden husdyr, da husdyrproduktion er mere arbejdskrævende,” påpegede Lars Gårn Hansen.

”Der tales meget om kvoter. Hvordan vil I vurdere CO2e-kvoter kontra produktionskvoter?” lød spørgsmålet fra en tilhører.

”Det er op til de enkelte lande at afgøre, hvordan man opnår CO2e-reduktioner. Det kan give skævheder og lækage, hvis landende gennemfører det forskelligt,” svarede Jette Bredahl Jacobsen, og en tilhører supplerede:

”Der er biologiske processer i landbruget, der aldrig går i nul. Det er meget svært at sætte lighedstegn mellem landbruget og industrien.”

DM Bio-forperson Gertrud Knudsen sluttede debatmødet med en hilsen til den grønne trepart.

”Næste skridt bliver offentliggørelsen af de politiske beslutninger. Vi venter spændt!”