Hvidovre-borgmester Anders Wolf Andresen: “Holmene skal være en gevinst for naturen”
Hvidovre Kommunes borgmester Anders Wolf Andresen (SF) arbejder for at infrastrukturprojektet Holmene i hovedstadsområdet kommer både klima og naturen til gode. © Hvidovre Kommune
Det store infrastrukturprojekt Holmene skal ikke kun fremme erhvervslivet, men også styrke både havmiljø, natur og klima. Sådan lyder visionen fra Hvidovre Kommunes borgmester, Anders Wolf Andresen (SF).
Deltag i DM BIO LIVE: Kunstige øer udfordrer faglighederne 18/4
I 2019 præsenterede den daværende regering og Hvidovre Kommune et nyt storstilet byggeprojekt på i alt 3,1 millioner kvadratmeter og med 17 kilometer ny kystlinje lige syd for hovedstaden.
Holmene, som projektet hedder, er en udvidelse af Avedøre Holme i hovedstadsområdet og kommer efter planen til at bestå af i alt ni kunstige øer, der skal danne rammen for et nyt større grønt erhvervsområde.
"Vores visioner for erhvervslivets muligheder på Holmene er lige så store som kravene til områderne er grønne," lød det dengang for fire år siden fra den stolte Hvidovre-borgmester Helle Adelborg (S).
Naturen skal trives, ikke lide i stort infrastrukturprojekt
I dag hedder Hvidovre Kommunes borgmester Anders Wolf Andresen (SF), men præmissen for det enorme infrastrukturprojekt er stadig det samme: naturen skal trives, ikke lide under udvidelsen af Avedøre Holmene.
Sammen med bl.a. miljøprofessor Ellen Margrethe Basse og Teknik- og Miljøborgmester i Københavns Kommune, Line Barfod, deltager Anders Wolf Andresen i DM Bio-konferencen ‘DM Bio Live: Kunstige øer udfordrer faglighederne’ den 18. april.
DM Bio har tidligere interviewet både Line Barfod og Ellen Margrethe Basse om deres holdninger til store infrastrukturprojekter og i særdeleshed Lynetteholmen.
Line Barfod kritiserer bl.a. store infrastrukturprojekter for at veje "hensynet for profit over miljø, natur og klima" (læs mere her).
I en anden artikel kalder Ellen Margrethe Basse anlægsloven til Lynetteholmen for et "miljøretligt misfoster".
Hun frygter, at miljøet og naturen også vil lide under en lignende særlov for Holmene (læs mere her).
Den frygt har Anders Wolf Andresen ikke. I hvert fald ikke så længe Hvidovre Kommunes visioner for Holmene bliver til virkelighed.
"Jeg kan sige helt klart: Det er Hvidovre Kommunes klare vision og intention, at Holmene skal være en gevinst for naturen."
Kom til 'DM Bio Live: Kunstige øer udfordrer faglighederne'
Hør Hvidovre Kommunes borgmester Anders Wolf Andresen (SF) debattere store infrastrukturprojekter og naturhensyn med bl.a. Line Barfod (EL) og miljøprofessor Ellen Margrethe Basse, når DM Bio afholder konference den 18. april i København og online.
En række oplægsholdere tager dig med på anlægsprojektets rejse gennem systemet og stopper ved hver af interessenterne for at stille spørgsmålet: "hvordan tages der højde for naturen i jeres del af processen?"
Borgmester Line Barfod (EL) kritiserer store anlægsprojekter for at udspringe af “ren grådighed” og “vægte hensynet for profit over miljø, natur og klima”. Hvad mener du om den kritik?
Udgangspunktet for mit og Hvidovre Kommunes arbejde med Holmene er hverken grådighed eller profit. Det er ikke de hensyn, der ligger bag det, vi har gang i her.
De ni øer vil danne et nyt grønt naturbælte, der har til formål bl.a. at genoprette naturen i vores pressede havmiljø. Vi har et historisk efterslæb ved Avedøre Holmene, hvor vi tog rigtig meget natur, og det er der brug for at give tilbage.
Holmene vil også resultere i en 17 kilometer lang ny kystlinje, som skal give hovedstaden den kystsikring, som vi desperat har brug for set i lyset af klimaforandringerne.
Desuden er det også kun godt for klimaet, at vi får lagt flere arbejdspladser i hovedstadsområdet, så borgerne ikke skal fare land og rige rundt for at komme på arbejde og dermed belaste klimaet med transport.
Naturforbedring og klimahensyn er et bærende princip for Hvidovre Kommunes arbejde med Holmene.Anders Wolf Andresen, borgmester i Hvidovre Kommune
Hvordan vil I konkret sikre naturen i havmiljøet med Holmene?
Vi har samarbejdet med rådgivningsvirksomheden Habitats, der arbejder med konkrete løsninger til at fremme den lokale biodiversitet, om at få så meget natur ind i projektet som muligt.
Det har bl.a. resulteret i, at de ni kommende øer er designet sådan, at vi får mest mulig natur og kyst ind mellem øerne.
Planen er at etablere en masse nye stenrev og sandbanker og plante nyt ålegræs for at højne levestederne for dyre- og plantelivet og derved understøtte biodiversiteten i havmiljøet.
Hvordan vil I sikre jer, at de her visioner for naturen og miljøet rent faktisk også bliver til virkelighed?
Naturforbedring og klimahensyn er et bærende princip for Hvidovre Kommunes arbejde med Holmene.
Og vi kommunikerer løbende med politikerne på Christiansborg for at gøre det så klart som muligt, at Holmene skal bidrage til at løse den havmiljøkrise, vi står i.
Det er et krav fra vores side af for at støtte op om projektet. Vi har fx sagt helt fra begyndelsen, at vi ikke kommer til at lave klapning (når man graver havbund fra havne og sejlrender op, og dumper det på havet, red.).
Det siger sig selv, at klapning er uforeneligt med visionen om at styrke naturen.
Hvor meget trækker du og dine kollegaer på de fagligheder og ekspertviden, der eksisterer om store anlægsprojekter som fx Holmene og hvordan projekterne fx kan gavne naturen og miljøet bedst muligt?
Vi går meget fagligt til værks og har hyret flere eksperter ind til projektet, der skal gøre os klogere på, hvordan vi konkret kan skabe nye levesteder for havet og kysternes pressede dyreliv.
Jeg mener generelt, at man som politiker er nødt til at forholde sig til, hvad eksperterne har at sige. Når Stiig Markager kommer ud med ny forskning om havmiljøets tilstand i Køge Bugt, så lytter jeg da efter.
Alt andet vil jo være dumt, hvis man som politiker helt ærligt mener, at arbejdet med Holmene skal bidrage til naturen og ikke gøre skade på den.
Selvfølgelig skal både borgere og dem, der varetager de grønne hensyn, indover Holmene. Det er vigtigt at få andre perspektiver med. Det er jo ikke alt, man kan se fra et rådhus.Anders Wolf Andresen, borgmester i Hvidovre Kommune
Både Line Barfod og miljøprofessor Ellen Margrethe Basse har over for DM Bio kritiseret Lynetteholmen for ikke at inddrage borgerne nok i projektet. Kommer borgerne til at få en større stemme i Holmenes endelige udformning?
Det er vigtigt, at Holmene kvalificeres sammen med både borgere og grønne interesseorganisationer. Det kræver dog, at vi er lidt længere i processen med projektet, før vi kan inddrage dem, så det giver mening.
Men jeg vil gerne slå fast, at borgerne og relevante interesseorganisationer er super relevante ift. at få Hvidovre Kommunes vision for Holmene ud i livet.
Borgerne og interesseorganisationer skal hjælpe os med at besvare vigtige spørgsmål som fx:
- Hvor meget af naturen skal være tilgængelig for borgerne?
- Hvor meget skal stå uberørt hen af hensyn til dyrelivet?
- Er der noget i designet af Holmene, vi skal have lavet anderledes for at leve op til naturhensyn, friluftsliv m.m.?
Så du kan godt love, at Hvidovre Kommune vil gøre processen omkring Holmene mere demokratisk, end hvad tilfældet ifølge kritikerne har været det med Lynetteholmen?
Ja, det er fuldstændig klart – også fordi det er så bynært et projekt. Så selvfølgelig skal både borgere og dem, der varetager de grønne hensyn, indover Holmene.
Det er vigtigt at få andre perspektiver med. Det er jo ikke alt, man kan se fra et rådhus.
Fakta om Holmene
- Projektet blev igangsat i 2019 og er en udvidelse af Avedøre Holme med i alt ni kunstige øer.
- Holmene vil efter planen skabe 3,2 mio. kvadratmeter stort grønt erhvervsområde med plads til omkring 380 nye virksomheder, 700.000 kvadratmeter bynær natur og 17 kilometer ny kystlinje til rekreative- og marine faciliteter.
- Området vil nå cirka to kilometer ud i Køge Bugt og være cirka 2,4 kilometer i bredden.
- Holmene skal bl.a. opbygges af 47 mio. tons overskudsjord, som 1,5 millioner lastbiler skal transportere til projektet i anlægsfasen.
- Tidsplanen for Holmene er endnu ukendt. Der skal først laves en projekteringslov og anlægslov, inden selve etableringen kan gå i gang. Det tager ca. 5-7 år at opbygge en ø. Det forventes, at der kan bygges 3 øer ad gangen. Så hvis øerne bygges kontinuerligt, vil det tage 19-22 år fra første spadestik, til alle øer er etableret.
Kilde: Hvidovre Kommune
Læs mere om store anlægsprojekter
- Borgmester: “Borgerne skal ikke ignoreres og tromles ned af udemokratiske særlove"
- Miljøprofessor kritiserer anlægsloven til Lynetteholmen
- Derfor er borgernes stemme vigtig i store infrastrukturprojekter
- Tre vigtige faktorer for at lykkes med design af bynatur
- Kampen for biodiversitet kan begynde de mest overraskende steder
- DM BIOsfæren: 4 podcasts om natur og biodiversitet