Hør nu efter! Derfor er borgernes stemme vigtig i store infrastrukturprojekter

Kom til DM BIO LIVE: Kunstige øer udfordrer faglighederne 18/4

I Danmark er vi generelt dygtige til at tage borgerne med på råd i kommune- og byplanlægningsprojekter.

En undersøgelse, som Kommunernes Landsforening (KL) fik lavet i slutningen af 2021 ifm. kommunalvalget, viser desuden, at borgerinddragelse er blevet et centralt værktøj til arbejdet med udformingen af kommunernes klimahandleplaner og klimastrategier.

“Borgerinddragelse kan styrke infrastrukturprojekters demokratiske legitimitet, mindske de sociale påvirkninger, som ændringer i lokalområder ofte medfører. Og det kan forebygge konflikter, der på længere sigt kan koste både tid og penge”, siger Sara Bjørn Aaen.

Hun er lektor i miljøvurdering og offentlighedsinddragelse ved Det Danske Center for Miljøvurdering på Aalborg Universitet.

På store infrastrukturprojekter halter det dog med at give borgerne taletid og medbestemmelse.

“Der er en tendens til, at jo større projekterne er, desto mindre bliver borgerinddragelsen også. Proportionaliteterne følger simpelthen ikke med. Det bliver for småt og for lidt,” siger hun.

Det rum for indflydelse, som borgerne kan træde ind i, bliver mindre, fordi der er så mange aktører og dynamikker på spil i store infrastrukturprojekter, forklarer Sara Bjørn Aaen.

“Og det er en skam, for inddragelse af borgerne er et vigtigt værktøj i planlægningsprojekter”, siger hun.

Infrastrukturprojekter rammer vores identitetsfølelse

Det er grundlæggende accepteret, at der skal tages hensyn til økonomi og miljømæssig bæredygtighed, når der gennemføres et stort infrastrukturprojekt.

Fokus på de sociale påvirkninger, som infrastrukturprojekter afføder i lokalområder, prioriteres ikke på samme måde – sandsynligvis, fordi disse aspekter er mere uhåndgribelige og dermed sværere at håndtere i processen, siger Sara Bjørn Aaen.

“Den måde, vi typisk planlæger infrastrukturprojekter på i dag, fokuserer i højere grad på alt det, der kan beregnes og kvantificeres.”

“Men man er i høj grad også nødt til at overveje, hvordan et givent projekt passer ind i den sociale virkelighed, som det skal eksistere i. Og her er borgerinddragelse et uvurderligt værktøj,” siger hun.

Med sociale påvirkninger skal bl.a. forstås: Vil projektet få indflydelse på folks helbred pga. øget risiko for fx støj? Og hvilken effekt får projektet på borgernes tilknytning til lokalområdet?

Hvis et lokalområde bliver grundlæggende forandret af et infrastrukturprojekt, påvirker det også borgerne personligt, fordi vi knytter vores identitet til det nærmiljø, vi bor i, siger Sara Bjørn Aaen og fortsætter:

“Disse aspekter bliver ofte overset i planlægningen af større infrastrukturprojekter, fordi borgerne ikke bliver taget med på råd så tidligt som muligt i processen. Og så er det, at konflikterne kan opstå.”

Inddrag borgerne så tidligt som muligt

Lynetteholmen i København og tredje Limfjordsforbindelse i Aalborg er konkrete eksempler på større infrastrukturprojekter, der har mødt stor modstand hos visse dele af befolkningen.

I begge tilfælde er borgerne blevet taget med på råd gennem borgermøder og, i Lynetteholmens tilfælde, og borgersamling.

Sidstnævnte er med Sara Bjørn Aaens ord et “glimrende værktøj” til at lade borgerne arbejde med de her sociale og lokale dynamikker, som ofte bliver overset i processen.

Borgersamling gør borgerne til “eksperter på deres egen livsverden”, som hun udtrykker det.

Men som med alle andre værktøjer afhænger dets succes af, at det bliver brugt rigtigt. Og i tilfældet med Lynetteholmen blev borgerne inddraget alt for sent i processen.

I den bedste af alle verdener vil man præsentere et konkret projekt for borgerne og derefter kaste alt op i luften igen og starte forfra med inddragelsesprocessen, siger Sara Bjørn Aaen:

“Altså: præsenter nogle virkelig gennemarbejdede alternativer, som ikke nødvendigvis skal realiseres, men som giver borgerne mulighed for at sætte sit præg på projektet, før det udrulles.”

Sara Bjørn Aaen medgiver, at det er en svær balancegang at gå.

Når man planlægger et projekt, bliver man alt andet lige nødt til at have gjort sig klart, hvad man også gerne vil have svar på. Og det kræver, at der er blevet taget nogle indledende beslutninger om projektet.

Men hvis det er muligt, skal man inddrage borgerne før de store beslutninger er truffet.

“Ellers er det jo for sent, og så er der intet indflydelsesrum at træde ind i for borgerne”, siger hun.

Borgernes kritik blev ignoreret af Aarhus Kommune

Ikke kun store, nationale infrastrukturprojekter som Lynetteholmen møder modstand fra borgerne. Også lokale projekter oplever at komme i modvind. Det er udvidelsen af havnen i Aarhus et godt eksempel på.

Her blev borgerne inddraget i høringsprocessen omkring vedtagelsen af udvidelsen af havnen.

Det resulterede i borgermøder, debatter, demonstrationer og svimlende 1.700 høringssvar, hvor tæt på 90 pct. var imod havneudvidelsen.

På trods af den folkelige modstand mod projektet, vedtog et bredt politisk flertal i Aarhus Byråd i sommeren 2023 havneudvidelsen – til flere borgeres store frustration.

Som Niels Aagaard, formand for foreningen ‘Det Fælles Bedste’ og aktiv i ‘Havnegruppen og Havnekoalitionen’ skrev det i et debatindlæg i Jyllands Posten:

“Borgerne er ganske enkelt gidsler i et spil, der skal lade, som om byrådet og kommunen lytter til borgerne. Mens de store penge i virkeligheden styrer det hele bag lukkede døre gennem en række møder, hvortil der ikke er offentlig adgang, og hvorfra der ikke føres referat.”

Politikerne skal tage mere ansvar på sig

Frustrationen over ikke at blive hørt, selvom man er blevet bedt om at tage bladet fra munden, forstår Sara Bjørn Aaen godt.

“Noget af det værste, man kan gøre, er at invitere til en offentlig dialog og så efterfølgende ikke tage imod de input, der kommer. Hermed ikke sagt at man nødvendigvis skal implementere alle input fra borgerne, men de skal adresseres seriøst,” siger hun.

Sara Bjørn Aaen opfordrer samtidig politikerne til, at de i mindre grad gemmer sig bag deres embedsmænd, og i højere grad stiller op til borgermøderne og tager imod de slag, der eventuelt må komme.

“Politikerne har det ofte med at gemme sig, fordi det er ubehageligt at få skældud af borgerne. Men hvis vi skal have en sund og givende demokratisk samtale om de her projekter, som borgerinddragelse jo ligger op til, kræver det, at politikerne stiller op til de her borgermøder og tager ansvaret på sig."

"Det er vigtigt for alle projekter, men i særdeleshed de store infrastrukturprojekter, hvor konsekvenserne for lokalområdet er størst,” siger hun.