Forunderlige, flagrende verden: Sommerfuglene kan åbne døren til naturen

Jeg er vokset op på Nordbornholm i en vidunderlig dal.

Mine far, der kom fra Nordjylland, og min mor, der kom fra Sønderjylland, mødte hinanden under studierne på Kunstakademiet i København og flyttede til dalen i 1954 – året før, jeg blev født.

Det var mit store held, at jeg på den måde fik kunsten og naturen i dåbsgave og ind med modermælken i uhæmmede doser fra jeg var ganske lille.

Og jeg elskede det. Sanseligheden, mangfoldigheden, vejret, fiskene, flodkrebsene, svampene, blomsterne og sommerfuglene.

Der var mange sommerfugle i min barndoms dal. Skyer af dem, og de betød noget.

Citronsommerfuglen, der var påskeblomstens forskud på lette vinger. Og irisommerfuglen, som er stor og blåskinnende og gudesmuk, fortryllede os i haven, da vi lærte den at kende.

Vi lokkede den til med gammel ost, for den interesserer sig ikke for nektarsøde blomster, men foretrækker stærke sager som urinpletter, ekskrementer, ådsler, sure tæer, sved eller gammel spildolie.

Der var et væld af forskellige perlemorsommerfugle, blåfugle og ildfugle, og der var notabiliteter som kirsebærtakvinge, kommabredpande, engblåfugl og violetrandet ildfugl i dalen. Og jeg blev besat af deres skønhed og liv.

Dynamit, bladan og det døde hav

Men hen i 1960’erne blev dalens enge drænet og opdyrket. Hegnene blev sprængt i luften med dynamitstænger og fjernet, og markerne blev sprøjtet med bladan og andre giftstoffer fra uhyggelige metaltromler med dødningehoveder på.

Det skete i kølvandet på de glade tressere, og det var det glade vanvid. Nu ser vi konsekvenserne med klimakrise, naturkrise, miljøkrise og trivselskrise.

Nu, hvor jeg efter 38 år på Sjælland og i Jylland er flyttet tilbage til mit elskede Bornholm, bor jeg på en ø midt i det døde hav. Fiskene og fiskerne er væk, og den lokale fiskeriforening lukkede og slukkede her i begyndelsen af 2024.

Det er ufatteligt tragisk og i grel kontrast til min barndom og ungdom, hvor fiskene var talrige og fiskeriet blomstrede som et af øens hovederhverv.

Sarte sommerfugle reagerer ved at forsvinde

Vi skulle have lyttet til de sarte sommerfugle, der reagerer ved at forsvinde, hvis vi ikke opfører os ordentligt.

I 1992 uddøde kommabredpanden på Bornholm, engblåfuglen er måske uddød nu, og både den violetrandede ildfugl og kirsebærtakvingen er på randen af at uddø.

I 2004 uddøde den fine og lette enghvidvinge, og det var næsten ikke til at tro, at den i 1972 var én af Almindingens mest almindelige sommerfugle.

Jeg cyklede ind til den store skov en varm forsommerdag dengang og tog et veritabelt bad i enghvidvinger og violetskinnende ildfugle i Ølene.

Ph.d.-projekt blev til bogen ’Danske dagsommerfugle’

Arternes voldsomme tilbagegang fik mig som nyuddannet biolog til at kaste mig over dem i et ph.d.-projekt, som også resulterede i bogen ’Danske dagsommerfugle’ i 1996.

Sommerfuglene har siden været mine uadskillelige medskabninger.

Jeg kan ikke lade være med at følge deres liv og glæde mig over dem. Det gælder også de almindelige arter, og især dem, der kan yngle og blive talrige i haver, der drives med omhu uden gift og levner plads till larvernes værtsplanter.

Nogle år efter min første store sommerfuglebog skrev litteraturhistorikeren Erik A. Nielsen til mig:

”Lad mig så tilføje, at din store bog om Danske sommerfugle har været mig en glæde - og til adskillig nytte - i mange år. Ikke mindst i forbindelse med Inger Christensens Sommerfugledalen, som jeg har gennemgået og talt om utallige gange. Jeg er ret sikker på, at sansen for sommerfugle og kendskab til dem forvandler mennesker kraftigt, hvad enten de nu er videnskabsfolk, digtere eller bare fortolkere.”

Nemlig! Sommerfugle kan påvirke mennesker meget mere, end de fleste er klar over. Blot man åbner sanserne.

Det gjorde Inger Christensen. Hun har skrevet det smukkeste værk i verden om sommerfugle i sonetkransen Sommerfugledalen, som nærmest er et mirakel. Eller i det mindset fuldendt.

Med sommerfuglenes navne og levevis som hovedingredienser skriver hun om naturen og menneskets liv fra fødsel til død og fabulerer over det, der kommer før, og det, det kommer efter.

Digtets første strofer er magisk:

De stiger op, planetens sommerfugle.

Som farvestøv fra jordens varme krop,

Zinnober, okker, guld og fosforgule,

en sværm af kemisk grundstof løftet op.

”En sværm af kemisk grundstof løftet op.” Sommerfuglene kom i kølvandet på Big Bang, videnskabens ufattelige forestilling om, at alt er opstået af intet, og både evolutionen og Inger Christensen løfter dem op som det ypperste.

Når man ser en nyforvandlet og perfekt engblåfugl i Vejle på tæt hold, forstår man med det samme, hvad hun mener.

Syntesen mellem de elementer, der skaber liv

En af de mest oversete digtere og filosoffer i sin samtid, men mest imponerende set med nutidsøjne, er Jena-kredsens Karoline von Günterrode (1780-1806), som i begyndelsen af 1800-tallet skrev:

Jeg ved ganske vist, at livet blot er et produkt af elementernes inderste berøring og tiltrækning.

Uanset hvilken perfektion det måtte have udviklet, er livet stadig kun et produkt af syntesen mellem de elementer, der skaber liv.

Ved opløsningen af denne syntese ophører det enkelte produkt også, men livsprincippet i elementerne er udødeligt; det kræver kun berøring og sammenknytning som tidligere og nyt liv kan blomstre med alt, hvad vi kalder tanker og sansninger, organisme og krop og sjæl.

Således er livet udødeligt og bølger op og ned gennem elementerne, for disse er livet selv.

Sommerfugle minder om dem, man har mistet

I mit liv bærer jeg på to store sorger: Tabet af min tvillingebror, der druknede ved en badeulykke i 2001, og af min yngste søn, som tog sit liv 2020.

Sommerfuglene, fuglene, blomsterne, ja, hele naturen og lyset omkring mig fortæller, at de er her endnu – og altid vil være her ligesom jeg selv, og alt andet levende.

Siden barndommen har jeg tilfældigvis fået naturen og ikke mindst sommerfuglene ind under huden i en sådan grad, at det hele påvirker mig stærkt og gør mig båd frygtløs og tryg, uanset, hvad livet måtte byde af godt og ondt.

Jeg blive henført som et barn af stjernehimlen, kometer, lysende natskyer, nymånens første, fine segl og andre himmelfænomener.

Personlige forhold til de farvestrålende skabninger

Sommerfuglene er det store i det små.

Jeg er taknemmelig for min nærsynethed, der betyder, at jeg har let ved at se de smukke skabninger i øjnene.

Man kan træne sig op i at bevæge sig så roligt og tålmodigt i sommerfuglenes verden, at de opfatter menneskets tilstedeværelse som ven og ikke fjende.

Således kan man få personlige forhold til de farvestrålende skabninger, og jeg har efterhånden haft de fleste af de danske arter siddende på mine bare hænder.

Når man dykker ned i deres levevis og adfærd, blive man målløs over deres følsomhed og specielle tilpasninger til miljøet:

• Citronsommerfuglen larve vil kun æde tørst og vrietorn.
• Sortplettede blåfugl er afhængig at æde timian, merian og larver af en bestemt, sjælden stikmyre, som den narrer til at tro, at den er en præmiemyrelarve, der skal passes.
• Kejserkåben, der har en mest utrolige parringsdans, en fejende luftballet, som man kun ser på visse stille og varme sommerdage i skovens lysninger.

Vi skal genopdage og respektere naturen

Der skyller i disse år en nyromantisk bølge ind over Vesten. Jeg håber, at den holder ved, og at vi formår at finde jordforbindelsen og genopdage og respektere naturen som grundlaget for det hele.

Det er en stor glæde at flere og flere kender en pæn håndfuld af danske sommerfugle, og oplever lykken ved at spejle sig i en almindelig blåfugl i græsset, en aurora i haven eller en kejserkåbe i skoven.

Sommerfuglene kan hele sår og åbne døren til naturen, livskraften og glæden.