Spring menu over

Podcast DM Biosfæren: Kan vi nå at redde havet?

Stiig Markager er professor i havmiljø på Aarhus Universitet og forsker i næringsstoffernes betydning for havmiljøet tilstand. Dorte Krause-Jensen er professor i marin økologi på Aarhus Universitet og forsker i ålegræs og andre havplanter. 

Hav Tage Majland, fagredaktør, DM Bio
Del artikel:

Hvad skal der til for at få livet tilbage i de danske fjorde? Nytter det at plante ålegræs? Og hvad nytter det at anlægge nye stenrev ift. at mindske udledningen af kvælstof fra land? Hør Stiig Markager og Dorte Krause Jensen, begge havbiologer og professorer på Aarhus Universitet.

Find alle DM Bio-podcasts her

Engang voksede ålegræsset i et kilometerbredt bælte rundt langs de danske kyster. Men i dag er ålegræsset dødt, og iltsvind tager livet af de små fisk og bunddyr, som de store fisk og havpattedyr spiser. 

Ålegræsset er grundlag for livet i havet, og gæsterne i dette afsnit håber på, at Den Grønne Trepart bliver det vendepunkt, som bringer livet tilbage i de danske farvande. Men vejen er lang, og forhindringerne mange. 

”Når man laver et område som Lynetteholmen, fjerner man meget mere ålegræs i den proces, end vi har kunnet genoprette igennem mange, mange år. Det giver et stort minus i hele regnestykket. Det er meget vigtigt, at vi bremser de tab. Det kan virke som om, vi gør en hel masse, hvis vi planter ålegræs og smider sten tilbage i havet, men det må ikke overskygge de andre tiltag,” siger Dorte Krause-Jensen, AU.

Havet er under pres fra flere fronter:

  • Trawlfiskeri skader havbunden,
  • klimaforandringerne gør havvandet varmere, og
  • udledningen af næringsstoffer fra landbruget kvæler livet i havet.

Når vandet er for næringsrigt, kan antallet af alger fordobles på et døgn.

Så hvad skal der til, før bøgen igen kan spejle sin top i bølgen blå – og ikke bølgen brun? Er Den Grønne Trepart overhovedet nok? Og kan det virkelig passe, at det kan tage hundrede år, måske endda tusind, før alle de nødlidende danske farvande er genoprettet til god økologisk tilstand?

Hør også, hvad Stiig Markager taler med ministrene om, når de ringer og inviterer ham til kaffe for at forklare naturens tilstand.

I 4. sæson af DM Biosfæren undersøger vi igennem fire afsnit, hvad er natur, og hvad er naturligt. Og ikke mindst, hvordan vi får genoprettet naturen.

”I bunden af fjorden er der så meget næring i vandet, at selv om vi fjerner halvdelen, er der stadig så meget, at algerne ikke vil opleve mangel på det. Jeg har regnet på det, og nogle fjorde vil det tage 10-20 år, andre 50 år, og så er der de inderste dele af Roskilde Fjord og Skive Fjord. Jeg kan ikke lave et regnestykke, der vil bringe dem tilbage før om 1.000 år. Det er den type regnestykker, hvor man bare siger: Det er langt ude i fremtiden,” siger Stiig Markager, AU.

Gæster:

Værter: Mikael Bent Hansen, biolog og redaktør i DM Bio, og Bille Sterll, journalist og podcastproducent.

Jingler: Raehan Sarjou.

DM Bio's podcast DM Biosfæren

DM Biosfæren er en podcast om alt det, der vokser og gror. Den udgives af DM Bio, som er et fagligt fællesskab under fagforeningen DM.  

Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden. DM Bio's podcast er det rum, hvor alle, der arbejder med – eller interesserer sig for – miljø, natur, landskab, klima og fødevarer får Bio-vitaminer til hjernen.

Vi samler fagfolk i studiet og taler om barrierer og løsninger for få bedre biodiversitet og gøre verden mere bæredygtig.

Podcasten kan findes i diverse podcastapps.

Sæson 1: Natur og biodiversitet

Sæson 2: Fremtidens fødevarer

Sæson 3: Det gode liv

Sæson 4:

Sommerfugle, bisoner og vejen til mere vild natur

Skal vi styre naturen, eller skal den passe sig selv?

Hvorfor er bynaturen vigtig?

Seneste artikler

Læs alle artikler

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje