Når du går i seng, vågner naturens skjulte liv

Modsat os mennesker, sover naturen aldrig.

I nattens mulm og mørke sker der en form for vagtskifte, hvor nataktive dyr og planter overtager scenen.

Eller som antropolog og friluftsmedarbejder hos Naturstyrelsen, Malthe Lehrmann, malerisk beskriver det:

"Naturen holder aldrig lukket. Den er som et 24-timers diskotek, hvor der hele tiden kommer nyt klientel ud på dansegulvet."

Grævlingen og ræven kommer frem fra deres skjul for at jage føde. Småfugle som fuglekongen (der, på trods af sit navn, er Danmarks mindste fugl), gærdesmutten og rødhalsen leverer soundtracket i form af en skøn kakofoni af korsang.

Selv duftene ændrer sig. Planter som kaprifolie og tragtsnerlen udsender sødelige dufte for at tiltrække natsværmere og natsommerfugle til bestøvning.

Andre sanser kommer i spil

"Der ligger så mange naturoplevelser og venter på os i de timer af døgnet, hvor vi normalt ikke færdes i naturen. Og at opleve den store diversitet, der vågner op og har et liv om natten, er for de fleste mennesker en stor øjenåbner," siger Jes Aagaard, der er uddannet biolog og naturvejleder hos Naturstyrelsen.

Eller øjenåbner er måske så meget sagt. Som Jes Aagaard slår fast, så er en af de unikke ting ved at opleve naturen om natten nemlig, at den skærper vores høre- og lugtesans.

"Mørket tvinger dig også til at bruge din hørelse og lugtesans, hvilket giver en helt anden oplevelse af naturen, som vi primært observerer med øjnene i dagslyset. Det er ligesom at træde ind i en helt ny verden," siger han, men slår dog fast, at synssansen nok også skal komme i brug:

"Når vores øjne har vænnet sig til det, er det faktisk utroligt, hvad man kan se i mørke."

Flagermus fascinerer

Når Naturmødet løber af stablen i Hirtshals den 23.-25. maj, afholder Jes Aagaard guidede ture i naturen efter solnedgang.

Formålet er at åbne flere menneskers øjne for en anderledes og fascinerende natur, som er fremmed for de fleste af os.

Bevæbnet med termospottere, der får dyrenes varmeudstråling til at lyse op, skal mørkevandrerne under Jes Aagaards ledelse forsøge at kaste lys over de nataktive dyr, der pibler frem i naturen, når solen går ned.

"Jeg tror ikke, vi kommer til at se grævlinger og ræve, der larmer vi nok for meget. Men vi vil helt sikkert komme til at se de mange mus, der pibler rundt i krattet og græsvegetationen. Og det er altid en stor øjenåbner for folk at se det her leben udspille sig i mørket," siger han.

Mus og lignende nataktive dyr bevæger sig ud i mørket, fordi det er dér, de er i sikkerhed, fortæller Jes Aagaard.

Mørket frembringer den 'vilde' natur

Det er dog ikke kun nye sider af naturen som får plads ved mørkets frembrud.

Befinder man sig langt nok væk fra byernes lysforurening, vil man under de rette vejrforhold kunne opleve stjernerne funkle om kap med hinanden på nattehimlen.

"Jeg kender ingen, som ikke bliver berørt af at ligge på ryggen og studere stjernerne. Det får os til at tænke over vores egen plads i universet. At vores forfædre navigerede efter de samme stjerner for tusinder af år siden, giver altså stof til eftertanke," siger Jes Aagaard.

Stjernerne fungerer stadig som lysende vejvisere for mange af de nataktive dyr, særligt natsværmerne og natsommerfuglene.

Men den stigende lysforurening fra vores elektrificerede samfund leder insekterne på afveje – med store konsekvenser til følge.

"De nataktive insekter risikerer at dø ved kontakt med en varm pære. Og generelt set forvirrer den kunstige belysning deres indre ur, hvilket fører til forstyrrede fødningsmønstre, desorientering og endda død. Så det kunstige lys har en stor negativ påvirkning på flere nataktive dyr," siger Jes Aagaard. 

Derfor glæder det ham, at man flere steder er begyndt at dæmpe lyset om natten for at give naturen et endnu bedre udgangspunkt for at leve. 

Et af de få steder i Danmark, hvor kunstig lys er forment adgang, er i Bulbjerg på Thy.

Sammen med Møn og Mandø ved vadehavet er Bulbjerg det eneste sted i Danmark, der har fået en såkaldt Dark Sky-certificering.

Certificeringen er et bevis på, at der er ekstraordinært mørkt netop her i Nordvestjylland, når solen er gået ned, fordi der ikke er gadelamper, bylys eller anden form for lysforurening til at genere. 

Mørkeridning i Mongoliet

Malthe Lehrmann er uddannet antropolog og arbejder som friluftsmedarbejder i Naturstyrelsen Thy.

Og han mener at netop mørket kan stille den sult efter at opleve den 'vilde' natur, som mange hungrer efter.

"Den vilde natur er mørk. Og det ægte mørke er naturligt. Når du bevæger dig væk fra lyset og ind i mørket, vender du også civilisationen ryggen, kan man sige. Vi udøver en masse kontrol over naturen, men mørket tillader et rum, hvor vi ikke længere er i kontrol. Og det kan give den følelses af autentisk og vild natur, som mange drømmer om at opleve," siger han.

Malthe Lehrmann forklarer, at mørket kan give én 'naturvildledning'.
Ved at træde ud i mørket oplever man et stort tab af kontrol.

Synssansen svækkes, mens andre sanser forstærkes. En veltrådt sti i skoven, som man har gået på mange gange i dagslys, virker pludselig fremmed og en smule skræmmende i mørke, forklarer han.

"Den desorientering, som mørket frembringer, løsriver os fra den domesticering, vi historisk har udøvet på naturen. Vi mærker naturen på en helt anden måde og oplever den måske som mere autentisk og vild," siger han.

Malthe Lehrmann ved, hvad han taler om.

Da han for år tilbage rejste rundt i Mongoliet, prøvede han at ride på en hest i bælgravende mørke over stepperne.

"Det er noget af det vildeste, jeg har prøvet. At overgive sig selv til et andet element i mørket - i dette tilfælde en hest - giver et enormt kontroltab. I starten følte jeg frygt og fokuserede meget indad, men på et tidspunkt overgav jeg mig og mærkede kun vinden og farten, der ramte mig," siger han.

Malthe Lehrmann vil dog fraråde at kaste sig over hesteridning i en mørk skov herhjemme.

"Risikoen for at du får en gren i hovedet er nok lidt for stor," siger han med et grin.