Naturdannelse skal genskabe børnenes kærlighed til naturen

Børn i naturen - forside

Friluftsrådets projekt 'Børns naturdannelse' skal styrke børnenes fascination og forbindelse til naturen i Danmark. © Friluftsrådet

Andreas Ebbesen Jensen
Del artikel:

I generationer har børn har fjernet sig mere og mere fra naturen. Men skal vi løse klima- og biodiversitetskrisen, skal forbindelsen og fascinationen til naturen genetableres hos børnene. Det mener forskerne bag et nyt naturdannelsesprojekt fra Friluftsrådet, der har til formål at styrke børnenes forhold til naturen.

Tendensen har været den samme i årtier: Børn med uglet hår, røde kinder og jord under neglene er i stigende grad et særsyn herhjemme.

Ifølge en Gallup-undersøgelse 2019 lavet for Danmarks Naturfredningsforening i 2019 kommer kun 29 pct. af børn i alderen 5-12 år ud i naturen hver dag i løbet af sommerhalvåret.

Da deres forældre var børn, var 36 pct. ude hver dag, mens 55 procent af bedsteforældrene kom ud dagligt.

Men kurven er tilsyneladende ved at knække.

I hvert fald viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Danmarks Naturfredningsforening, at 60 pct. af i alt 1.032 udspurgte børn i alderen 5-12 år angiver det “at være i naturen” som en af deres foretrukne aktiviteter.

Kun svarmuligheden "at se serie, film eller tv-programmer, eller bruge skærm til andet end gaming" er blevet valgt af flere (75 pct.).

Søren Præstholm arbejder med friluftsliv og brug af naturen ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Og han mener, at coronaepidemien har været med til at skærpe børnenes naturbegejstring.

"Flere undersøgelser viser, at mange danskere fik øjnene op for naturen under corona-nedlukningerne, og nu ser det ud til, at børnenes motivation for at bruge naturen sandsynligvis også har taget et spring opad," siger han.

Epidemien virker dog sammen med mange andre faktorer.

Eksempelvis har VIA University College dokumenteret en stigende andel af daginstitutioner, der identificerer sig som natur- eller skovinstitution gennem de senere år.

"Det kan godt have påvirket, at flere børn tilsyneladende orienterer sig mod natur," fremhæver Søren Præstholm.

Rapport skal styrke børns naturdannelse

Søren Præstholm er også leder for Center for Børn og Natur, der arbejder for at integrere brugen af natur mere i det moderne børneliv.

I 2021 udgav Søren Præstholm rapporten 'Børns naturdannelse - naturen i barnet / barnet i naturen' sammen med Rikke Hartmeyer, der er er postdoc i enheden Sundhedsfremmeforskning på Steno Diabetes Center Copenhagen.

Rapporten er udarbejdet i forbindelse med Friluftsrådets projekt ‘Børns Naturdannelse’ og danner vidensgrundlag for projektets videre arbejde, der bl.a. skal pege på mulige initiativer, som kan styrke børns naturdannelse i Danmark.

Set i lyset af klimakrisen, fødevarekrisen og biodiversitetskrisen, er det nemlig vigtigt at kommende generationer får styrket deres forhold til naturen, forklarer Søren Præstholm.

"Der er rimeligt videnskabeligt belæg for at sige, at jo mere vi føler os knyttet til naturen, desto mere miljøvenligt handler vi tilsyneladende også," siger han.

Hvad er naturdannelse?

Naturdannelse er et samlende begreb for, hvordan man styrker børns forhold til naturen.  

Begrebet har ikke tidligere været defineret herhjemme, men med afsæt i lignende begreber fra international forskning har Center for Børn og Natur udfoldet og kortlagt børns naturdannelse i en rapport udarbejdet for Friluftsrådet. 

Børn har brug for at komme ud og få oplevelser i naturen, men for at skabe et dybere og vedvarende forhold til naturen, skal de blandt andet også have stimuleret følelser og refleksioner.

Det sker gennem en styrkelse af relationen til naturen via fem forbundne elementer: Det materielle, det erfaringsbaserede, det kognitive, det følelsesmæssige og det filosofiske.  

"Hvis man skal styrke børns forhold til naturen, er det vigtigt, at man fokuserer på alle elementer i naturdannelsesbegrebet og på samspillet mellem dem i praksis. Både de kropslige og fysiske erfaringer og de mere reflekterende er vigtige. Ingen af dem kan stå alene, hvis børns naturdannelse skal stimuleres og understøttes," siger Søren Præstholm. 

 

Der skal både fokus på hjerne og hjerte

Sammenlignet med mange andre lande er vi i Danmark gode til at få børnene ud i naturen. 

Men at få børnene væk fra klasselokalerne og børnehavestuerne er ikke nok, forklarer Søren Præstholm. 

"Børn skal selvfølgelig have mulighed for at gøre deres egne erfaringer i naturen og gå på opdagelse, men forældre, lærere, pædagoger og foreningsfrivillige (naturvejledere, spejderledere m.m.) bør blive bedre til at inspirere og stille spørgsmål, når det gælder det kognitive, følelsesmæssige eller filosofiske aspekt af naturdannelsen," siger han. 

Særligt i skolerne har vi en tendens til at fokusere meget på hovedet og knap så meget på hjertet og følelserne, når vi uddanner børnene i naturen. 

Og det følelsesmæssige aspekt er vigtigt at få med, slår Søren Præstholm fast. 

"Naturvidenskab er selvfølgelig vigtig, men den må ikke stå alene. Hvis vi skal handle på klima- og biodiversitetskriserne, skal vi også føle noget for naturen og dens skabninger. Og de følelser får vi kun, hvis vi bevæger os ud i naturen og får skabt en forbindelse til den," siger Søren Præstholm.

Børn lærer om svampe
Naturforeninger er vigtige, når børnene skal dannes i naturen. Hos børne- og ungdomsforeningen Natur & Ungdom mødes børn og unge ca. en gang om måneden til forskellige naturorienterede aktiviteter - bl.a. at indsamle og kategorisere skovens svampe. Foto: Friluftsrådet. © Friluftsrådet

Skeptisk 8. klasse blev omvendt

Med afsæt i rapporten ”Børns Naturdannelse – Naturen i barnet, barnet i naturen” har Friluftsrådet udgivet en opfølgende rapport, der præsenterer og analyserer ni eksempler med børn i naturen ud fra et naturdannelsesperspektiv.

Formålet med de ni projektforløb var at synliggøre og inspirere til et bredere syn på, hvad der har værdi, når man har børn i naturen.

Det er nemlig ikke kun et spørgsmål om, at børnene skal vide noget om naturen. De skal også mærke den og føle den for at kunne sætte pris på den, forklarer Pernille Brødsgaard, der er projektleder ved ‘Børn og Naturdannelse' under Friluftsrådet.

"Det er rigtig svært at få børnenes øjne op for, hvor fascinerende naturen er, hvis de bare sidder på skolebænken og ser en film, læser i en bog eller analyserer en klimamodel," siger hun.

Naturdannelse i forskellige niveauer - grafik
Forskellige niveauer – fra personligt til politisk og samfundsmæssigt niveau – har indflydelse på de barrierer og muligheder for det individuelle barns naturdannelse, ligesom niveauerne på forskellig vis påvirker og påvirkes af de omgivelser som sætter fysiske rammer for naturdannelsen. Grafik: Friluftsrådet. © Friluftsrådet

I et af projektforløbene var Pernille Brødsgaard ude i skoven med en 8. klasse fra Rødovre og deres biologilærer.

Flere af dem havde aldrig nogensinde været i en skov før, og det var med korslagte arme og sure miner, at eleverne trådte ind under trækronerne.

"De gad fandeme ikke i skoven med deres biologilærer. Biologi var tydeligvis ikke deres yndlingsfag, og det hjalp heller ikke på engagementet, at det var koldt," griner Pernille Brødsgaard.

Men efter noget tid i skoven, skete der noget. Eleverne begyndte at slås med pinde, kravle på træstammer, hoppe over små bække og tage billeder af de smukke blomster i skovbunden.

"De her skeptiske elever fik pludseligt øjnene op for, hvor flot og utrolig naturen er ved simpelthen at få nogle kropslige erfaringer med den. Skovturen vakte nogle følelser i dem, som de måske sjældent er i berøring med," siger hun.

Naturforbindelse skal etableres fra barnsben

Sådan åbenbaringer kommer ikke altid af sig selv, men skal nogle gange faciliteres af voksne.

Som Pernille Brødsgaard formulerer det: "Hvis man bare har snuden i telefonen, mens man går ude i naturen, så er vi jo lige vidt."

Med projektet ‘Børn og Naturdannelse’ har Pernille Brødsgaard og Friluftsrådet udviklet et stærkt vidensgrundlag og nogle konkrete værktøjer, som forældre, lærere, pædagoger og frivillige friluftsentusiaster kan bruge til at vække børnenes fascination og forbindelse til naturen.

Og det er vigtigt, hvis fremtidige generationer skal blive endnu bedre i stand til at tackle klima- og biodiversitetskrisen, end deres forældre har gjort det.

"Vores projekt har bekræftet for mig, at jo tættere forbundet, vi bliver til naturen, jo mere får vi også lyst til at tage vare på den. Og den forbindelse skal etableres allerede fra barnsben. Sker det, tror jeg også på, at vi for alvor kan begynde at flytte noget," siger hun.

Seneste artikler

Læs alle artikler

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje