Bæredygtig arbejdstid: Skal vi vente 70 år på nye ændringer?

Det tog 29 års intens kamp, før vi i Danmark besluttede os for en 8-timers arbejdsdag.

Det er over 100 år siden arbejdsdøgnet blev delt i otte timers arbejde, otte timers frihed og otte timers hvile. Siden har vi lavet justeringer: fået ret til flere feriedage, nogen har fået flekstid, filet lidt på arbejdstiden. Den 37-timers arbejdsuge har vi ikke rørt ved i mere end 30 år.

Når man ser på, hvordan teknologi har effektiviseret de flestes arbejdsliv og øget produktiviteten i Danmark i netop de 30 år, virker det absurd. Udviklingen af tidsbesparende teknologier er accelereret, men vores tanker om arbejdstid er gået i stå.

I den henseende står tiden stille.

Vi kan ikke følge med

Og så alligevel ikke. Vi har som moderne mennesker kæmpet for at realisere os selv på et kapitalistisk drevet arbejdsmarked i nu 200 år. Sociologen Max Weber noterede, hvordan dette økonomiske system ”med overvældende tvang bestemmer livsstilen hos hver enkelt” og ”driver os til at arbejde ”indtil det sidste ton fossilt brændstof er gennemglødet”. Det skrev han i 1905. 

Igennem de følgende 116 år er vores produktion og forbrug accelereret, og vores arbejdsliv har samtidig fået et højere tempo. Det er sket i takt med, at nye teknologier er blevet indført, og vi er blevet mere intenst involveret i arbejdsmarkedet.

Samtidig kan arbejdsmarkedet ikke rumme mange individer, hvis behov og ressourcer ikke kan passe ind i en 37-timers arbejdsuge.

Det, der nu i alarmerende grad opleves som samfund - og for mange af os personligt - er, at vi for ofte brænder ud i forsøget på at følge med. Det gør vi, når vi følger et krav om at holde et tempo, der ikke matcher vores krops ressourcer.

Mange oplever også, at de savner tid til nærvær i hverdags- og arbejdslivet. De savner tid til at skabe stærkere fællesskaber om andet end deres arbejdsliv og mangler kræfter til dyb omsorg for deres familierelationer. Færre har kræfter til at tage bæredygtige valg for sig selv og deres familier.

Over de sidste årtier har der været en fortsat stigning i antallet af danskere, der har symptomer på arbejdsrelateret stress og psykisk overbelastning.

Blandt offentligt ansatte har for eksempel nu næsten hver fjerde symptomer på stress, viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Danskernes mentale sundhed er faldende og ifølge Stressforeningen koster stress os 14 milliarder kroner årligt.

Tallene dækker ikke de menneskelige omkostninger for berørte familier, der kan døje i måneder og år med effekterne af en stresssygdom.

Skal vi vente 70 år på nye ændringer?

Vi fortsætter alligevel med at knokle, med at leve og arbejde i et historisk højt tempo. Det kan skyldes, at vi mangler erfaring med alternative måder at tænke og leve på, at vi fortsætter med at gøre, som vi plejer. 

Det tog 70 år at ændre arbejdsugen fra 40 timer til 37 timer.

31 år er gået siden det skete i 1990. Kan vi vente længere på ændringer? Nej, mener Netværket Bæredygtig Fagforening.

Vi mener at fagbevægelsens har en samfundsmæssig forpligtelse til at sætte arbejdstidsreformer på dagsordenen igen. Netværket Bæredygtig Fagforening fremsætter derfor forslag til ændring af DM's politiske program, som forpligter DM til at se på nedsættelse af den almene arbejdstid. Vi inviterer DM's medlemmer, netværk og sektorer til at debattere vores udspil i den kommende tid frem mod DM-kongressen i juni.

Fagbevægelsen skal sammen med arbejdsmarkedets andre aktører og Folketinget finde nye modeller for hverdagsliv og arbejdsliv. Modeller, der kan afhjælpe tidens psykologiske, sociale og økologiske kriser.

Det kræver forskning og debat om, hvilke modeller der skal til for at nedsætte den almene arbejdstid og som passer til hver sektor og jobtype.

DM husede i december 2021 et webinar med britiske forskere, der fortalte om erfaringer med at nedsætte arbejdstid globalt.

Danske forskere og arbejdsgivere, der innovativt eksperimenterer med nye typer arbejdsliv, har også mange erfaringer med det bæredygtige arbejdsliv at dele. Vi håber, at vi ikke står alene med ønsket om, at DM i de kommende år vil arbejde for at sikre, at de erfaringer samles og bearbejdes, så de reformer udvikles til gavne for både DM’ere, demokrati og klima.