Regeringspartier: Vi er klar til at genopfinde fleksjobbet

Regeringspartierne Venstre og Moderaterne er parate til at ændre den nuværende fleksjobordning, der senest blev reformeret i 2013.

Akademikerbladet har gennem flere måneder undersøgt fleksjobordningen, der møder kritik fra mange fleksjobbere, arbejdsgivere og flere eksperter.

Mere end hver fjerde fleksjobber arbejder maksimalt fem timer om ugen og burde have førtidspension i stedet for, lyder noget af kritikken.

Komplicerede regler fører til for mange fejl i jobcentrene, og strikse modregningsregler fjerner incitamentet til at arbejde mere, lyder yderligere kritik.

Nu er politikerne med ansvaret klar til at sætte ordningen under lup. Det viser en rundspørge, som Akademikerbladet har lavet blandt Folketingets beskæftigelsesordførere.

”I forbindelse med den kommende reform af beskæftigelsesindsatsen skal vi kigge hele systemet efter. Her kommer vi også til at kigge på fleksjobområdet og se, hvordan vi bedst kan understøtte, at fleksjobbere har en tilknytning til arbejdsmarkedet,” siger Kim Valentin, beskæftigelsesordfører i Venstre.  

Samme melding lyder fra Moderaterne.

”Hele systemet skal ændres, og dette reformarbejde er allerede i gang,” siger Karin Liltorp, beskæftigelsesordfører hos Moderaterne.

Mange fejl og for få arbejdstimer

Der sker fejl i op mod hver anden klagesag om fleksjob og fleksløntilskud, viser en gennemgang af klagesager i Ankestyrelsen. Det får advarselslamperne til at blinke hos Moderaterne.

”Det er altså ikke kun dette område, der har brug for en reformation, men det helt enorme systemmonster, som er blevet opbygget gennem årene. En stærk forenkling vil føre til færre fejl,” siger Moderaternes ordfører, Karin Liltorp.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) mener, at fleksjobordningen er løbet løbsk, og alt for mange har fået fleksjob i for få timer om ugen.

Arbejdsgiverne foreslår en ny model, hvor man helt fjerner den offentlige modregning. Det vil øge fleksjobberes incitament til at arbejde mere, lyder argumentet, fordi de så får flere penge mellem hænderne, hvis de går op i tid.

Det forslag bliver taget godt imod hos Venstres beskæftigelsesordfører, Kim Valentin. Han understreger, at fleksjob skal være for dem, der har en reel mulighed for at deltage i arbejdsfællesskabet, selvom det for nogen kun er i begrænset omfang. 

”Det skal kunne betale sig at arbejde – det gælder ikke mindst for fleksjobbere. Vi har længe kæmpet for en ny model for fleksjobbere, som belønner dem mere for at arbejde, end tilfældet er i dag. Vores politik går netop ud på at sikre, at der altid er en økonomisk gevinst ved at yde en ekstra indsats,” siger Kim Valentin.

Opbakning fra rød og blå fløj

Regeringspartiernes ønske om at reformere fleksjobordningen møder opbakning i begge sider af Folketingssalen hos henholdsvis Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten.

”I Det Konservative Folkeparti er vi åbne for at se på en ændring af Fleksjobordningen. Om fjernelse af modregningsreglerne er den rigtige løsninger er vi usikre på. Vi tror mere på, at vi redesigner fleksjobordningen med en slags trappemodel, hvor man altid får mere ud af at øge timetallet,” siger Dina Raabjerg, beskæftigelsesordfører hos Konservative.

Enhedslisten mener, at fleksjobordningen skal evalueres grundigt, og store dele af reformen fra 2013 bør rulles helt tilbage, fortæller beskæftigelsesordfører Victoria Velasquez.

”Reformen har haft negative konsekvenser for mange fleksjobbere, og det er på tide, at vi retter op på dette. Vi bør sikre, at fleksjobordningen igen bliver et reelt tilbud til dem, der kan have gavn af det, og at vi får genetableret en ordning, der tager udgangspunkt i menneskers faktiske arbejdsevne og behov.”

Ifølge Victoria Velasquez er det helt uacceptabelt, at så mange sager om fleksjob og flekslønstilskud bliver håndteret forkert af jobcentrene.

”Der er brug for en grundlæggende reform af jobcentrene, så der kommer større fokus på borgernes rettigheder og behov. Der skal være loft over sagsbehandlerens antal sager samt klare retningslinjer og bedre uddannelse af de ansatte i jobcentrene for at undgå de mange fejl, som fører til, at sager skal genbehandles,” siger hun.

Enhedslisten vil også se på klagemuligheder og sagsbehandlingstider, og man ønsker at indføre en borgerrådgiver under ombudsmanden i hver kommune. Målet er at sikre borgernes retssikkerhed.

Socialdemokratiet er mere uklare

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Jens Joel, er derimod noget mere uklar i sine udmeldinger om en mulig reform af systemet med fleksjob.

”Det er paradoksalt, at så mange fleksjobbere er arbejdsløse, mens erhvervslivet kalder på arbejdskraft. Det er skidt for både de ledige og økonomien, og jeg mener, vi har pligt til at udnytte de gode tider i økonomien til at få flere med. Her har arbejdsgiverne selvfølgelig også et stort ansvar. Til gengæld må vi løbende vurdere, om vi har komplicerede regler, der står i vejen,” siger beskæftigelsesordfører Jens Joel.  

Han påpeger, at netop komplicerede regler er skyld i, at der sker for mange fejl i kommunernes sagsbehandling.

”Det handler selvfølgelig ikke om at undskylde eller fjerne ansvaret fra kommuner eller jobcentre, men om at anerkende, at de komplicerede regler nok desværre også er med til at forværre efterlevelsen. Det skal vi gøre bedre for at sikre, at borgerne får den behandling og de ydelser, som de har behov for og krav på.”