Dansk Magisterforening

Fejl i hver anden sag om fleksjob: Annette blev trukket i løn mod reglerne

”Beregningen og reglerne i dag er blevet mere komplicerede, end de var før fleksjobreformen i 2013, og det øger risikoen for fejl,” siger professor John Klausen.

Fleksjob
Del artikel:

46 procent af sagerne om fleksjob bliver omgjort af Ankestyrelsen, viser nye tal. En af konsekvenserne af kommunernes fejl er, at borgere i fleksjob kan blive trukket i tilskud.

Annette Juhl Taldorf har været fleksjobber, siden hun i 2012 skadede sin skulder, da hun skulle lukke sin hest på fold.

Hun er uddannet indenfor regnskab og er derfor vant til at gennemgå mange tal. Og det har der vist sig at være brug som fleksjobber. Hun har mindst otte gange opdaget fejl i kommunens udregning af hendes udbetalinger.

For eksempel blev virksomhedens sundhedsordning modregnet i udbetalingen imod reglerne.

En anden gang anmeldte kommunen hende for snyd med feriemidler, selv om hendes ferie allerede var godkendt hos Feriekonto, der håndterede sagen.

”Det fik kommunen dog ikke medhold i,” fortæller hun.

”Det er nogle gange små, andre gange store, graverende fejl, som jeg har fået rettet enten efter en samtale, en mail eller et møde. To gange har jeg endda haft borgmesterens jurist inde over sager, hvor jeg fik ret i, at der var lavet fejl,” siger Annette Juhl Taldorf.

En såkaldt udbetalingsmeddelelse fra kommunen til en fleksjobber fylder gerne fem siders beregninger. En enkelt gang fik Annette en beregning fra kommunen, der fyldte over 40 sider.

Se et eksempel på kommunens meddelelse nederst i artiklen.

Det kan jeg overskue, fordi jeg er uddannet inden for regnskab. Sådan har menig mand det jo ikke

Annette Juhl Taldorf, fleksjobber

”Det kan jeg overskue, fordi jeg er uddannet inden for regnskab. Sådan har menig mand det jo ikke. Mange fleksjobbere har fået deres liv vendt på hovedet efter et langt sygdoms- og visitationsforløb og måneders jobsøgning. Og så skal man forholde sig til dette og selv finde mulige fejl. Det kan mange bare ikke gennemskue eller overskue”, siger Annette Juhl Taldorf. 

Der er mange som Annette

Annette Juhl Taldorf er langt fra alene.

Der sker nemlig ofte fejl i jobcentrenes administration af sager om både fleksjob og fleksløntilskud, som er kommunens tilskud til fleksjobberes løn. Det betyder for eksempel, at borgere i fleksjob uberettiget kan blive trukket i tilskud i lønnen, uden at det bliver opdaget.

I 2023 ændrede eller hjemviste Ankestyrelsen således 72 sager om fleksløntilskud. Det svarer til 46 procent af de klagesager, som havnede i Ankestyrelsen. Det samme skete for 36 procent af klagerne om fleksjob.

Det betyder, at kommunernes beslutninger har været forkerte eller mangelfulde i forhold til lovgivning på området, og at Ankestyrelsen derfor har sendt sagerne tilbage til kommunerne, hvor de skal behandles igen.  

Det viser tal, som Akademikerbladet har hentet hos Ankestyrelsen.

”En omgørelsesprocent på 46 procent er meget højt. Når borgeren klager, skal kommunen vurdere sagen igen, og det er kun, hvis kommunen fortsat fastholder afgørelsen, at den videresendes til Ankestyrelsen. Det vil sige, at kommunen ad to omgange faktisk har fastholdt, at afgørelsen var rigtig, men at den afgørelse så siden bliver omgjort af Ankestyrelsen, fordi den var forkert,” siger John Klausen, professor på Juridisk Institut på Aalborg Universitet, hvor han blandt andet forsker i social- og forvaltningsret indenfor beskæftigelsesområdet.

En omgørelsesprocent på 46 procent er meget højt

John Klausen, professor, Juridisk Institut på Aalborg Universitet

Han pointerer, at der formentlig er tale om langt flere fejl, end sagerne i Ankestyrelsen viser.

Der har i en årrække været mange fejl på området. For tre år siden var det 60 procent af sagerne om fleksløntilskud, der blev omgjort.

”Så der er et stort problem, men det er svært at anslå præcist, hvor stort det reelt er. Disse tal er kun toppen af isbjerget,” siger John Klausen.

Han er ikke i tvivl om, at kommunerne retter mange fejl, når borgeren gør opmærksom på dem. Men det, som er meget værre, er, når ingen opdager fejlene.

”Der sker utvivlsomt mange fejl, som ikke bliver opdaget. Det viser flere undersøgelser. Så der er et stort mørketal af sager med fejl, som kører videre, uden hverken borgeren eller kommunen opdager det, og det er et stort problem for borgerens retssikkerhed,” siger John Klausen.

Har du en historie om fleksjob?

Rekordmange danskere er i fleksjob de seneste år. Men samtidig er tusindvis stadig uden for arbejdsmarkedet. Det sætter vi fokus på i en serie om fleksjob.

Har du en historie, som du vil dele med os?

Måske er du i fleksjob og har erfaringer, du vil dele? Eller er visiteret til et fleksjob, men kan ikke finde et sådant job?

Skriv meget gerne til journalist Martin Ejlertsen på me@dm.dk.

Lovgivningen er kompliceret

Der er ifølge John Klausen mange grunde til, at der sker fejl, når det gælder henholdsvis fleksløntilskud og fleksjob. Det kan for eksempel ofte være svært at overskue beregningen for fleksløntilskud.

Kommunen får oplysninger om løn og eventuel lønforhøjelse og tillæg fra indkomstregistret, men der kan alligevel let opstå fejl.

For eksempel er der en særlig regel om, at summen af tilskud og løn ikke må overstige lønnen for en fuldtidsansat. Sker der en lønforhøjelse, vil den i princippet skulle trækkes fra i tilskuddet, men lønforhøjelsen vil også hæve loftet for fuldtidsansatte på arbejdspladsen. Og det loft får kommunen ikke altid ændret i beregningen, påpeger John Klausen.

”Loftet er fornuftig nok, men i den regel er der indbygget risici for, at kommunen ikke administrerer korrekt. Det ændrer dog ikke, at det er kommunens ansvar, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, og der træffes en korrekt afgørelse.”

Når det gælder afgørelser om fleksjob, er omgørelsesprocenten steget, og det fortæller ifølge John Klausen om et voksende problem.

”Noget tyder på, at kommunerne blandt andet giver afslag på berettigelse til fleksjob, og Ankestyrelsen omgør disse afgørelser,” siger John Klausen.

KL: Der er ikke et generelt problem

Hos KL, der repræsenterer kommunerne, hæfter man sig ikke så meget ved, at så mange sager bliver ændret eller hjemvist i Ankestyrelsen, men mere ved det store antal af sager, som KL ekspederer.

I 2023 blev der ifølge KL truffet 946.812 afgørelser om udbetaling af fleksløntilskud i kommunerne. Af dem blev 0,016 procent af sagerne påklaget til Ankestyrelsen.

”Derfor mener vi ikke, at der er et generelt problem med sagshandlingen på dette område, men vi skal hele tiden bestræbe os på at blive bedre,” udtaler direktør i KL Morten Mandøe i et skriftligt svar.

Ifølge ham arbejder kommunerne hele tiden på at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen.

”Kommunerne tilstræber naturligvis at undgå, at sagerne bliver omgjort. Det er heldigvis også meget få sager, der omgøres. De fleste omgjorte sager er hjemvisninger, hvor Ankestyrelsen mener, at der mangler oplysninger,” udtaler Morten Mandøe. 

Mange fejl er ikke et nyt problem

Professor John Klausen pointerer dog, at der stadig er mange udfordringer med fleksjobordningen. Blandt andet arbejder mere end hver fjerde i fleksjob under 5 timer om ugen.  

Noget tyder ifølge forskeren på, at kommunerne er for hurtige til at godkende, at man arbejder færre timer, end man er godkendt til. For er en fleksjobberes arbejdsevne meget begrænset og kan den ikke udvikles, kan fleksjobberen principielt være berettiget til førtidspension. Det er kommunens ansvar at følge op på dette.

”Beregningen og reglerne i dag er blevet mere komplicerede, end de var før fleksjobreformen i 2013, og det øger risikoen for fejl,” siger John Klausen.

Problemet med mange fejl og mangler i kommunernes håndtering af fleksjobsager er heller ikke nyt.

I 2016 viste Ankestyrelsens egen undersøgelse, at der var fejl i 28 procent eller knap hver tredje af kommunernes afgørelser om fleksjob.

Beregningen og reglerne i dag er blevet mere komplicerede, end de var før fleksjobreformen i 2013, og det øger risikoen for fejl

John Klausen, professor, Juridisk Institut på Aalborg Universitet

”Hvis sagerne var blevet indbragt for Ankestyrelsen som klagesager, ville Ankestyrelsen derfor have ændret eller hjemvist sagerne,” skrev Ankestyrelsen dengang.

Den fortrinsvise grund til, at de fleste sager ville blive afvist var, at borgerne ikke i tilstrækkelig grad er beskæftigelsesmæssigt afklarede. Det kunne eksempelvis være, fordi ”afklaringsforløbene har været kortvarige, at borgernes skånebehov ikke har været tilstrækkeligt tilgodeset, og at borgernes fremmøde har været sparsomt,” skrev Ankestyrelsen.

Annette Juhl Taldorf mener, at man skal forsimple hele fleksjobsystemet. Det kan for eksempel ske ved at droppe alle de modregninger i lønnen, som i dag er en del af fleksjobordningen.

Jeg kender ikke andre beskæftigelsesordninger med så mange tossede modregningsregler

Annette Juhl Taldorf, fleksjobber

”Fleksjobordningen er for kompliceret. Jeg kender ikke andre beskæftigelsesordninger med så mange tossede modregningsregler. Jo flere ting man putter ind i regnestykket, desto større risici er der jo for at lave fejl. Når der ti år efter ordningen blev indført med den seneste reform stadig laves så mange fejl, så er der jo noget galt.”

Fleksjob og fleksløntilskud

  • Når man bliver ansat i fleksjob, får man udelukkende løn for den mængde tid, man arbejder. Arbejder man 4 timer om ugen, får man løn for 4 timer per uge.

  • Derudover får man et tilskud til lønnen fra kommunen svarende til 98 procent af højeste dagpengesats.

  • Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 procent af lønnen før skat, indtil den samlede lønindtægt udgør 16.323 kroner per måned inkl. pensionsbidrag. Fleksløntilskuddet bliver nedsat med 55 procent for den del af lønnen, der ligger derover.

  • Tilskuddet og lønnen kan tilsammen højst udgøre niveauet for den løn, man får udbetalt, når man er ansat på fuld tid i den pågældende stilling.

Sådan ser kommunens meddelelser ud

Her er en typisk udbetalingsmeddelelse, som fleksjobber Annette Juhl Taldorf modtog fra sin kommune i oktober måned 2023. Den fylder 5 siders beregninger.

}