Annette samler arbejdsgiverne i kamp mod urimelig fleksjob-regel

På grund af komplicerede modregningsregler havner langt det meste af lønstigninger og bonusser til fleksjobbere ofte i statskassen.

Nu har Annette Juhl Taldorf, som er fleksjobber, sat sig i spidsen for lave en underskriftsindsamling for at få ændret reglerne.

”Mange virksomhedsejere bliver chokeret, når de hører, hvor meget af deres lønstigninger og bonusser til fleksjobbere, der havner i statens kasse. De kender jo heller ikke reglerne til bunds, fordi de er så komplicerede. Lønstigninger og bonusser til fleksjobbere får staten i flere tilfælde mere ud af end en i fleksjob selv. Og det synes de faktisk ikke er rimeligt,” siger Annette Juhl Taldorf.

Blandt arbejdsgiverne har der været en udtalt grad af utilfredshed med modregningsreglerne. Dansk Arbejdsgiverforening har opfordret politikerne til helt at fjerne modregningen, så personer i fleksjob får flere penge, når de arbejder mere. Alligevel har kun 15 virksomheder skrevet under.

”Vi er jo afhængige af, at folk går ind til deres chefer og spørger om de vil skrive under, og det er der bare mange fleksjobbere, som ikke har mod på. Men vi fortsætter arbejdet og håber, vi får bredt det mere ud, så flere skriver under, og presset på politikerne øges,” siger Annette Juhl Taldorf, som deler sin opfordring til at skrive under på LinkedIn.

Annette Juhl Taldorf arbejder i fleksjob to steder i alt 15 timer om ugen. Og hun har indstillet sig på, at indtægten derfra kommer til at ligge fast på samme niveau.

”Jeg kunne nok godt forhandle mig til en højere løn, men jeg vil faktisk ikke bruge tiden på det. Da jeg er på grænsen til 55 procent i modregning, så vil det meste af lønstigningen gå til staten,” siger hun og påpeger:

”100 kr. brutto i lønstigning giver for en ordinær ansat med 39 i skatteprocent 61,60 kr. netto. Men ved 55 procent modregning, som jeg har, er det 27,50 kr.”

Tilskud aftrappes ved flere timer og mere indkomst

I underskriftsindsamlingen opfordres den enkelte arbejdsgiver til at skrive under på, at politikerne skal ændre modregningsreglerne. Her står blandt andet: 

”Hvorfor skal de fleste af de penge, jeg giver, tilfalde staten i stedet for den medarbejder, der yder en indsats? Jeg forstår heller ikke, hvorfor der skal skelnes mellem ansatte i fleksjob og hvorfor tilskuddene varierer. Det bør være ens for alle. Derfor håber jeg rigtig meget, I vil overveje at revidere disse regler snarest og fjerne modregningsordningen, så fleksjobordningen bedre afspejler en retfærdig og motiverende arbejdsmodel for alle.” 

Modregningsreglerne er ganske komplicerede. 

Et fleksløntilskud kan højest udgøre 19.952 kroner. Men tilskuddet aftrappes med 30 procent af lønnen fra arbejdsgiveren indtil 16.323 kroner per måned. Overstiger lønnen dette beløb trækker staten 55 procent af alt, der kommer derover. 

Det får konsekvenser for både nogle fleksjobberes arbejdslyst og i sidste ende for hænder i virksomhederne, mener Annette Juhl Taldorf.

”Jeg vil ikke, som reglerne er nu, øge mine ugentlige antal arbejdstimer, for jeg får jo næsten ikke noget ud af at arbejde mere. Det efterlader jo også frustrerede arbejdsgivere, hvis de har brug for flere timer, og fleksjobberne faktisk godt kan arbejde mere, ” siger hun.

”Og når så lønstigninger og bonusser også nærmest forsvinder for fleksjobbere, mens ens kolleger på ordinære vilkår beholder dem, så forsvinder alt rimelighed” siger Annette Juhl Taldorf.

Fleksjobordningen er problemet

Det er ikke virksomheden, men fleksjobordningen, som udgør problemet. Det mener Jeppe S. Kerckhoffs, som er faglig og politisk chef i Dansk Handicap Forbund.                         

”Som virksomhed må det i forhold til modregningsmodellerne også opleves frustrerende, at man over tid har givet sin medarbejder en lønstigning på 35 procent, men medarbejderen står tilbage med 5 procent,” siger Jeppe S. Kerckhoffs.

Dansk Handicap Forbunds indtryk er, virksomhederne ønsker ligestilling for deres ansatte, så fleksjobbere får pension på lige vilkår med andre, og en lønstigning eller bonus ikke mistes som følge af modregningsreglerne. 

”En ansat, som kompenseres for sin nedsatte arbejdsevne og dermed er ligestillet med øvrige medarbejdere, er en glad og tilfreds medarbejder, hvilken med al sandsynlighed vil være til gavn for erhvervslivet,” siger Jeppe S. Kerckhoffs.

Om arbejdsgivere vil være med til at skrive under på at fjerne modregningsregler for eksempelvis lønstigninger og bonusser, må være op til den enkelte. Det mener Erik E. Simonsen, som er vicedirektør hos Dansk Arbejdsgiverforening.

”Men jeg mener, at man bliver nødt til at se det i en helhed. Og der er lønstigninger og bonusser jo bare en lille brik. Så jeg tror ikke at en underskriftsindsamling om at ændre modregningsreglerne er den rigtige løsning,” siger han.

Dansk Arbejdsgiverforening har dog tidligere foreslået helt at fjerne modregningsreglerne, mens det statslige flekslønstilskud skal mindskes. Og den holdning har man stadig, siger Erik E. Simonsen.

”Det afgørende er, at man kan opleve, at det gør en forskel, hvis man bidrager, og hvis man bidrager mere, så skal man selvfølgelig have noget ud af det, og sådan fungerer det ikke i dag. For vi har et system, der indebærer, at mange fleksjobbere, som arbejder 8-9 timer eller mere, får lige nøjagtig 0 kr. ud af at arbejde mere. Det er jo simpelthen en politik med en grundlæggende fejl, der burde være rettet op på for lang tid siden.”