Spring menu over
Dansk Magisterforening

OK25: Det betyder forhandlingerne for din løn som akademiker

Demonstration på Rådhuspladsen forud for pressemøde om start på overenskomstforhandlingerne i byggeriet hos Dansk Industri i København, torsdag den 16. januar 2025.

Forud for overenskomstforhandlingernes start i byggeriet hos Dansk Industri i København, torsdag den 16. januar 2025, var der demonstration på Rådhuspladsen.  Foto: Emil Nicolai Helms, Ritzau Scanpix

Del artikel:

850.000 privatansatte lønmodtagere skal have ny overenskomst. Hvad betyder forhandlingerne for akademikeres løn?

Overenskomstforhandlingerne for cirka 850.000 privatansatte lønmodtagere er skudt i gang, og deres udfald kan få stor betydning for arbejdsmarkedets fremtid.

 

Men omtrent to tredjedele af alle privatansatte DM’ere bliver ansat udelukkende på en individuel kontrakt, og de har derfor ingen overenskomst.

 

Så hvad kommer forhandlingerne til at betyde for DM-medlemmers løn samlet set? Og hvad kan du som akademiker generelt forvente af forhandlingerne?

 

Akademikerbladet har spurgt Tina Andersen, der er teamchef i DM’s forhandlingsafdeling for privatansatte medlemmer.

Hvordan er akademikernes interesser varetaget under de nuværende OK25-forhandlinger?

 

"Det kan godt være, at akademikerne ikke sidder med ved det store bord ved de centrale forhandlinger, fordi vi ikke er en del af forligene i industrien.

 

Men vi har en række virksomhedsoverenskomster, der er bundet op på dem - forstået på den måde, at de bliver forhandlet på samme tid. Og her får den aftale, man indgår på industriens område, betydning. Det gælder også medlemmer af DM.

 

Hvad betyder forhandlingerne for lønnen hos dem, der ikke har overenskomst?

"Det er svært at spå om, men løn er næsten altid afgørende for at fastholde arbejdskraft for arbejdsgivere – også for de arbejdsgivere, der har medarbejdere på rene individuelle kontrakter. 

 

Deres lønninger skal jo helst følge udviklingen på arbejdsmarkedet, så arbejdsgiver kan matche lønnen indenfor den givne branche og fastholde og rekruttere. Derfor har forhandlingerne en indirekte betydning også for ansatte på individuelle kontrakter, som skal forhandle løn med arbejdsgiver. 

 

Vi anbefaler også, at man kigger på lønstatistik forud for lønforhandling, så man har det i baghovedet, når man går hen til sin arbejdsgiver individuelt og forhandler løn." 

Forhandlingerne er jo netop startet. Men hvor meget regner I med, at lønnen stiger?

"Det er svært at sige. Lige nu er inflationen relativt lav, og selvom der er krig og også usikkerhed i forhold til USA, har lønrammen for de offentlige forlig været rimelig stor.

 

Det Økonomiske Råd spår om en reallønsudvikling på omkring 3 procent i 2025. Det er dog ikke nok til at indhente reallønstabet. 

 

Så jeg tror ikke, det decideret bliver en lønfest, men omvendt vil de faglige organisationer stadigvæk gå efter at sikre reallønnen - og det starter blandt andet ved de store borde på industriens område. 

 

På mange virksomhedsoverenskomster afventer vi nu, at gennembrudsforliget kommer på transportområdet, som er den centrale overenskomst for normallønsområdet og derfor en central overenskomst, før vi sætter os ned og begynder at realforhandle." 

Podcast: 10 formler, der forandrede verden

Gennem tidens løb har videnskabelige formler ændret vores opfattelse af virkeligheden, skubbet grænserne for menneskelig kunnen og skabt teknologiske revolutioner. De er på mange måder grundlaget for den menneskelige civilisation, vi kender i dag.

I podcasten '10 formler, der forandrede verden' dykker vi ned i historien og videnskaben bag en række af den videnskabelige gennemgrund, som har formet vores nutid og fortid.

Podcasten er støttet af Carlsbergfondet og produceret af MonoMono. 

Er der andre områder end lønnen, hvor DM’erne kan forvente at få noget ud af forhandlingerne?

"Vi kigger meget på medlemmernes ønsker på den enkelte arbejdsplads, og her er det særligt de store dagsordener som fleksibilitet og balance mellem privatliv og arbejdsliv. 

Når det gælder mulighederne for at arbejde mere fleksibelt, er det ikke nødvendigvis kun en firedages arbejdsuge, som jo også har været meget oppe at vende, men også mulighederne for at tjekke ind og ud af arbejdet. 

Man kan måske få mulighed for at oparbejde noget frihed, for eksempel på en fritvalgskonto, som man så kan tage senere hen, eller man får mulighed for at holde noget selvbetalt orlov i et eller andet omfang.”