Spring menu over

Her er 15 podcasts til dig, dine ører og din sommer

Illustration AI

Timme Bisgaard Munk
Del artikel:

Her er 15 podcast-anbefalinger til at mætte din faglige lytteliste. Sommerferien er perfekt til podcast, fordi du nu har tiden til faglig opdatering på en let måde. Podcasts er nemlig langt mindre bøvlet end sommerferiebogen, som du aldrig får læst, fordi du altid får sand på siderne og rødvinspletter på forsiden.

For at holde os fagligt knivskarpe kræver det, at vi alle følger med på verdensplan. Derfor får du ikke bare danske, men også inspirende K- podcasts udenfor landets grænser for at udvide og udvikle, hvordan du skal forstå faget.  For at gøre det let og skabe det nødvendige overblik, er de gode anbefalinger inddelt efter, hvad du er optaget af.

Hvis du er optaget af den journalistiske mediedebat i Danmark med en sober public service-idealisme i ryggen...

Tabloid 

Svaret er naturligvis DRs mediemagasin: Tabloid. Altid træfsikker på ugens store mediehistorie.  Navnet er dog en smule misvisende, da fag, fairness og tyngde fylder mere end skandalerne. Værterne gør det godt, og valget af gæster er spot on. Her holdes de journalistiske idealer i hævd, uden det bliver belærende eller virkelighedsfjernt. For værten er ærlig og fordomsfrit nysgerrig på ugens til- og fravalg set i et journalistisk metaperspektiv. Lyt med, hvis du gerne vil samle 2025 op år til dato rent mediemæssigt.


Hvis du er en nyhedshund efter mediehistorien med stort H råt for usødet med sans for skandaler og magtkritik...

Q&CO 

En stor podcastsucces, som fortjener en anbefaling her. Det burde hedde tabloid som sin pæne konkurrent, for den vil finde de svage, lede, misundelige og onde mennesker i det store mediecirkus.  Det er velkommen på forsiden til alverdens ballademagere i mediedanmark uge efter uge. Q-ball (Henrik Qvortrup) har nemlig næse for den gode historie, fra Sass til Den sorte svane. Vinklen er mediernes ansvar, men ansvaret bliver ofte til et underholdende angreb og forsvar. Henrik Qvortrups podcast er lige på og hård. Altid med en medieperson som medvært.

Frihedsbrevets podcast i bred forstand 

Hvis du lytter til Q&CO må og skal du lytte med hos Mads Brüggers frihedsbrev i hans Podcast univers. Her finder du de podcasts, som står det gamle Ekstra Bladet-slogan: tør hvor andre tier. Her dekonstrueres og afsløres magtelitens hykleri med kirurgisk præcision shitstorm efter shitstorm. Forargelse er drivkraften, og det er en stærk drivkraft, ikke mindst på lyd. Brügger & CO går efter alt det, som andre medier ikke tør røre ved. 
Lyt med, hvis du elsker skandaler og mener, at journalistikken i Danmark er blevet kedelig og konform. Her er der altid en bidsk vagthund, leveret og indpakket som underholdende magtkritisk lydkunst, fra dem som tør hvor andre tier.

Hvis du godt kan lide sniksnak om kommunikationsbranchens talk of the town-temaer...

Budskab 

Her er Budskab budskabet til dig. Et hyggeligt samtaleprogram, hvor forskellige skiftende semi-kendis k-folk behandler verden og medievirkeligheden set med k-briller på. Hver torsdag dyrkes detaljen og der uddeles dummebøder med k på. Altid et godt sted at lytte for at komme up to date med talk of the town på en både begavet og let måde. Hyggeligt som en sommerdag i havnen i Rørvig.

Hvis du aldrig kan få nok af Trumps hærgen rundt på den internationale scene i al sin spin

The Rest is Politics 

Podcastens ene vært er alle spindoktorers bedstefar. Nemlig Alastair Campbell, hvad der sikrer en begavet spin-vinkel på alt fra Trump til Putin og Iran. Altid i klog samtale med den konservative medvært Rory Stewart. Deres samtale er værd at lytte til, fordi man lytter efter kommunikation på den store verdensscene i al sin grusomhed og iscenesættelse. Godt på en ond måde med et blik på den sorte spin-skole.

Hvis du er en techie, som elsker Silicon Valley...

Wired: Uncanny Valley 

Magazinet Wired har sit helt eget hippie-blik og sin helt egen plads i Silicon Valley. Det er der kommet en meget begavet insider-podcast ud af. Lyt med, hvis du er på fornavn med Mark, Elon og Sam eller gerne vil være det. Altsammen vinklet med den lidt psykedeliske californiske hippie-filosofi som præmis og spørgeramme. Wired, men også Weird.

NY Times

Tech-journalisten Kevin Roose diskuterer hver uge sammen med forskeren og renæssancemennesket Casey Newton Tech i bred forstand. De er på forkant med AI, og det er et MUST, hvis du vil følge med her. De har en sjælden evne til at ramme og reflektere det vigtige om AI lige nu og her som ingen andre. Her og kun her kommer du på forkant med det, du læser om i andre medier om et halvt år.
Hvis du er en kriseknuser med internationalt udsyn, som mener kriser er en mulighed for dig som ja, kriseknuser...

The PR Breakdown with Molly McPherson 

Molly McPherson er en badass boss lady, som går hårdt til alverdens kendis-spin-katastrofer. Meget at lære om mediekriser a la Hollywood, hvis du søger international inspiration for hardcore take no prisoner-krisestyring på den helt store klinge i USA. Som podcasten lover med sin titel: Her får du the PR breakdown fra en rutineret spin-operatør.

The Spin Sucks Podcast 

Her diskuteres PR i bred forstand som en værktøjskasse. Værten er PR-veteranen Gini Dietrich. De saftige og kulørte historier fylder mindre, mens hvordan du gør det bedre PR-mæssigt som krisestyring fylder mere. Altid nysgerrig på, hvordan krisekommunikations- værktøjskassen kan blive bedre. Det kan også noget.
Hvis du står på mål for den interne kommunikation og gerne vil være endnu bedre…

Think Fast, Talk Smart 

Intern kommunikation i store virksomheder mangler tit den journalistiske opmærksomhed og refleksion, som disciplinen og indsatsen med rette kræver. Det råder denne podcast heldigvis bod på. Værten er ingen mindre end Matt Abrahams, som underviser på Stanford Graduate School of Business. Gæsterne er praktikere i store amerikanske virksomheder. Stanford er lig med kvalitet og samtalerne er levende, uden det bliver studentikost eller for amerikansk. Målet er, at lytterne bliver klogere og bedre på den let underkendte subdisciplin og opgave. Altså en vigtig mission, for intern kommunikation er mega vigtigt at få skruet op for i flere betydninger end dette.

The Internal Comms Podcast

Katie Macaulay interviewer interne k-chefer om at opbygge effektiv intern kommunikation. Her får du konkrete værktøjer og strategier fra folk, som faktisk har fået det til at fungere i praksis. Hvad du så også 1 til 1 kan bruge i din praksis. Perfekt, hvis du skal navigere i de komplekse kommunikationsudfordringer, der opstår, når tusindvis af medarbejdere skal informeres, motiveres og koordineres på tværs af tidszoner, hierarkier og forretningsområder.

Hvis du er en social media-nørd, som vil have de nyeste tricks og strategier...

Savvy Social Podcast 

Andréa Jones afmystificerer sociale medier for k-folk. Her får du de konkrete tricks og strategier fra den evigt skiftende SOME-frontlinje fra Bluesky til Linkedin. Perfekt hvis du skal have dit SoMe-game skærpet, uden alt den tomme refleksbetingede hype om det nyeste nye.

Hvis du som K-chef vil rykke ind i den internationale liga eller bare lytte med på, hvad de tænker og taler fra på øverste øverste CCO hylde… 

The New CCO 

Page Society er et praksisnært powerhouse af viden om strategisk kommunikation, som samler topledere fra verdens største virksomheder. Alt hvad de laver – rapporter, indsigter og podcasts – emmer af kvalitet. Personligt har jeg været fan af dem i årtier med rette.  Dem og deres podcast er derfor altid være at lytte til.  Deres flagskibspodcast The New CCO er ingen undtagelse. Her får du direkte adgang til topledere fra fx IBM, Anheuser-Busch og Southwest Airlines, som fortæller om deres kommunikationshåndværk i praksis.

Hvis du arbejder i internationale koncerner, vil tættere på toppen og skal forstå og beskrive den strategiske kommunikation til MBA CFO COO CEO-topniveauet...

The Insightful Leader 

En mangeårig podcast med den seneste forskning og ideer fra Kellogg School of Management på Northwestern University. Her får du de nyeste indsigter fra verdens førende business school, oversat til praksis du kan bruge i din egen organisation. Perfekt hvis du skal navigere i de komplekse kommunikationslandskaber i store multinationale virksomheder med fast plads og adgang til direktørens kontor. Lyt og lær. 

HBR IdeaCast 

Harvard Business Review er Weekendavisen for den klogeste del af erhvervslivet. Ikke uden grund. HBR, som det kaldes blandt venner, er noget, som gør dig klogere og bedre. Det er nøglen til, at du mentalt og i praksis kommer tættere på topledelsen. De elsker HBR. Hvis du også elsker HBR kommer de til at elske dig. Harvard-stemplet betyder, at du får adgang til den absolut tungeste forskning og de skarpeste analytiske hjerner inden for business og kommunikation. Perfekt, hvis du arbejder i store internationale virksomheder og skal forstå de strategiske kommunikationsudfordringer på C-suite-niveau. Her er teorierne, som former, hvordan de største virksomheder tænker kommunikation og organisationsudvikling – og hvorfor det ofte går galt alligevel. Ja og som en bonus kæmper Harvard nu en både ædel og modig kamp mod Trumps tyranni. Altså al mulig grund til at støtte dem. Specielt når du bliver klogere på kommunikation af det.
God lyttelyst herfra. Vi ses på den anden side, så se at få de lyttebøffer på dit kloge K-hoved.

📚 Hvis du vil endnu længere ned i podcast-hullet: Her er de bedste oversigter og guides til kommunikations- og PR-podcasts

🔗 Ragan – 36 podcasts for comms and PR pros
 En af de mest omfattende samlinger med hele 36 podcasts til PR- og kommunikationsfolk. Underholdende og brugbar på samme tid.
🔗 People Managing People – 10 must-listen communication podcasts
 Et solidt overblik over de bedste kommunikationspodcasts med fokus på ledelse, teamkommunikation og personlig udvikling. God inspiration til dig, der sidder med ansvar og vil styrke din kommunikation i praksis.
🔗 Speakap – Internal communications podcasts you need to know
 Denne liste samler de vigtigste podcasts om intern kommunikation – lige fra klassikere til nye formater. Perfekt hvis du vil nørde medarbejderengagement og kulturkommunikation i organisationen.
🔗 Staffbase – Best internal communications podcasts
 Staffbase leverer en brugervenlig guide til de podcasts, der virkelig rykker på intern kommunikation. Her får du konkrete anbefalinger med både læring og perspektiv for kommunikatører i store organisationer.
🔗 The Content Architects – Best PR and comms podcasts
 En håndplukket liste med nogle af de mest inspirerende PR- og kommunikationspodcasts globalt. Fokus er på storytelling, strategi og personlig branding. Et stærkt kurateret overblik med power og passion.
🔗 Group Caliber – The best podcasts for Chief Communications Officers
 Topchefens lytteguide. Denne liste er målrettet CCO’er og ledende kommunikatører med fokus på omdømme, purpose og strategisk kommunikation. Kort, skarpt og lige til pointen.
🔗 The Employee App – Best internal communications podcasts
 Gennemgang af de bedste podcasts om intern kommunikation med fokus på frontline-medarbejdere, kultur og digitale kanaler. Relevante anbefalinger, hvis du vil tættere på hverdagskommunikationen i store organisationer.
🔗 Cerkl – Internal communications podcast guide
 Et godt bud på, hvordan man holder sig opdateret som intern kommunikatør. Med udgangspunkt i konkrete cases og tendenser får du inspiration til både strategi og praksis.
🔗 Reptrak – 7 podcasts for Chief Communications Officers
 Kort og kontant liste med syv podcasts, som er must-listen for alle med ansvar for virksomhedens omdømme og stakeholder relations. Vinklet mod dem, der arbejder med purpose og brand på direktionsniveau.

Seneste artikler

Læs alle artikler

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje