Fri forskning i farezonen i nyt EU-program

Danske forskere og universiteter er blandt Europas bedste til at hente forskningsmidler hjem fra EU.

Cirka en milliard euro – otte milliarder kroner i runde tal – har de skaffet fra Horizon Europe siden 2022, men programmet udløber i 2027, og nu er der bekymring for, at afløseren i langt højere grad kommer til at have fokus på at skabe vækst og forbedre konkurrenceevnen for at tilgodese det europæiske erhvervslivs interesser frem for at støtte excellent, fri og nysgerrighedsdrevet forskning. 

EU-Kommissionens forslag til det kommende 10. rammeprogram blev præsenteret den 16. juli af forskningskommissær Ekaterina Zaharieva, der med ordene You spoke, we listened lovede et program, der placerer forskning og innovation i centrum af EU’s økonomiske strategi. 

Kommissionen foreslår næsten en fordobling af EU’s budget for forskning og innovation fra 95,5 milliarder euro i det nuværende Horizon-program til cirka 175 milliarder euro i det kommende for årene 2028-2034.

Det officielle mål er, at programmet skal være "større, enklere, hurtigere og mere effektfuldt" end forgængeren og dermed styrke Europas konkurrenceevne og evne til at håndtere globale udfordringer, men en ny organisationsstruktur vækker bekymring. 

Horizon-programmet knyttes således tæt sammen med den nye European Competitiveness Fund (ECF), som ifølge EU-Kommissionen skal fungere som en løftestang for Europas globale konkurrencekraft, og det rejser spørgsmål om, hvorvidt fri og nysgerrighedsdrevet forskning får trange kår i det kommende program.

Christian Ehler, der er rapporteur, en form for ordfører og chefforhandler for Europa-Parlamentets magtfulde udvalg om industri, forskning og energi (ITRE) i diskussionerne om rammeprogrammet med EU-Kommissionen og Ministerrådet, advarer om, at den nye struktur kan føre til "detaljeret politisk styring af opslag til samarbejdsprojekter".

Det går imod anbefalingerne i Draghi- og Heitor-rapporterne, som har slået fast, at forskning bør styres af faglige og ikke politiske hensyn, hvilket Europa-Parlamentet også har bakket op om. Bekymringen er, at koblingen til ECF skaber juridisk og operationel uklarhed, da Horizon Europe traditionelt har været et selvstændigt program med forskningsfaglig styring, og det kan blive undermineret af konkurrencefondens industripolitiske dagsorden.

Stærk fokus på konkurrenceevne

Per Clausen, medlem af Europa-Parlamentet for Enhedslisten, har som medlem af ITRE-udvalget fulgt forhandlingerne om det nye forskningsprogram. 

Parlamentet får nu mulighed for at behandle og komme med ændringsforslag, og så skal der være nye trilogforhandlinger mellem Kommissionen, Parlamentet og Ministerrådet (medlemslandene), der skal nå til enighed, for at det nye forskningsprogram kan blive til virkelighed. 

Per Clausen udtrykker bekymring over den retning, det ser ud til at tage, da han ser en tydelig tendens til, at både Kommissionen og Parlamentet prioriterer erhvervsinteresser og kortsigtet konkurrenceevne frem for langsigtet vidensopbygning.

"Man risikerer at smide barnet ud med badevandet," siger Per Clausen og advarer mod en udvikling, hvor forskningsmidler i stigende grad styres af industriens behov. 

Han forventer, at både Ministerrådet og Europa-Parlamentet vil følge Kommissionens linje med fokus på erhvervstilpasning og kortsigtede resultater. 

"Der er en rigtig, rigtig stor risiko for, at vi vil se en udvikling, som helt entydigt går i den retning," siger han og understreger, at det vil kræve en stærk indsats fra universiteter og forskningsmiljøer at overbevise politikerne om, at investeringer i grundforskning er afgørende for Europas langsigtede konkurrenceevne.

"Man risikerer, at man rent faktisk svækker konkurrenceevnen på længere sigt, fordi man ikke får de gennembrud og uforudsete opdagelser, som fri forskning kan føre til," siger han. 

Ifølge Kommissionens forslag skal det nye Horizon-program bestå af fire søjler. 

Søjle 2, "Konkurrenceevne og samfund", bliver den største med et budget på 75,8 milliarder euro. Det er her, forskningsfinansieringen kobles direkte sammen med Den Europæiske Konkurrencefond, som skal sikre, at investeringer i forskning og innovation understøtter EU’s strategiske interesser inden for grøn omstilling, digital teknologi, forsvar og rumfart. 

Den gode nyhed set med danske øjne er, at søjle 1, der har til formål at tiltrække topforskere og fremme excellent forskning i Europa, får 44 milliarder euro i alt, heraf skal 31,5 milliarder euro gå til European Research Council (ERC).

Søjle 3 bliver tilført 38,7 milliarder euro til at fremme innovation i Europa med fokus på nye produkter, tjenester og forretningsmodeller, og søjle 4, "Det Europæiske Forskningsrum", støttes med 16,2 milliarder euro til blandt andet forsknings- og teknologiinfrastruktur, særligt til forskningsmiljøer i mindre forskningsintensive regioner og medlemslande i unionen.

Per Clausen er enig i, at det er vigtigt at skabe udvikling i hele EU, men han er skeptisk over for at bruge forskningsmidler til regional udvikling.

"Hvis man har et ønske om at skabe udvikling i enkelte regioner, som har nogle særlige udfordringer, så skal det ikke finansieres via Horizon-midler, men via nogle af de andre midler, man har til det specifikke formål. Forskningsmidler bør fordeles efter kvalitet og faglighed – ikke geografisk balance," siger han.

DTU-rektor: Europa skal op i tempo

Forud for præsentationen af Kommissionens forslag er forløbet en længere proces, der mundede ud i, at en ekspertgruppe under ledelse af den tidligere portugisiske forskningsminister Manuel Heitor i efteråret 2024 præsenterede en række strategiske anbefalinger i rapporten "Align, Act, Accelerate".

Eksperterne opfordrede til en radikal forenkling af ansøgningssystemet og en bedre balance mellem politisk styring og faglig frihed. Gruppen advarede også om, at EU’s globale konkurrenceevne vil lide, hvis forskningssystemet ikke bliver mere effektivt og åbent for nysgerrighedsdrevet forskning.

Anders Bjarklev, rektor for Danmarks Tekniske Universitet (DTU), der var medlem af ekspertgruppen bag Heitor-rapporten, ser rapportens anbefalinger som et nødvendigt modsvar til den retning, Kommissionen nu lægger op til. 

Han understreger, at Europa skal blive bedre til at omsætte idéer til handling – og samtidig bevare rum til fri forskning.

"Vi har dygtige forskere og gode idéer i Europa, men vi er for langsomme. Der går for lang tid, fra en idé opstår, til den kan realiseres. Det betyder, at andre – i USA, Kina eller andre steder – når at løbe med udviklingen og gevinsten," siger Anders Bjarklev.

Han peger på, at rapportens vigtigste anbefaling er at forenkle og accelerere processerne. 

"Vi skal gøre det lettere at søge, evaluere og få midler. Det handler om at skabe et system, hvor idéer hurtigt kan omsættes til viden og værdi."

Men Anders Bjarklev advarer også mod at lade erhvervsinteresser dominere. 

"Fri forskning er afgørende. Mange af de store gennembrud – også dem, der senere bliver til produkter – kommer fra nysgerrighedsdrevet forskning. Hvis vi kun investerer i det, der kan omsættes til patenter og profit, mister vi bredden og dybden," siger han.

Han mener, at excellence fortsat skal være et bærende princip for fordelingen af forskningsmidlerne, men at det kan kombineres med en bredere regional deltagelse. 

Fortsat bekymring: Fri forskning under pres

Bekymringen for, at fri og nysgerrighedsdrevet forskning kan blive marginaliseret, deles også af flere andre centrale aktører i det danske forskningslandskab.

I et åbent brev til EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har Danmarks Frie Forskningsfond, Carlsbergfondet, Innovationsfonden og Danmarks Grundforskningsfond advaret mod at lade afløseren for Horizon Europe blive underlagt konkurrenceevnefonden. 

"Vi er særligt bekymrede for, at den grundlæggende forpligtelse til excellence – som historisk har været en drivkraft for videnskabelig gennemslagskraft og for at forbinde det europæiske forskningsfællesskab – vil blive kompromitteret. Det Europæiske Forskningsråd har været en flagskibsprioritet i tidligere programmer, men vi frygter, at det vil blive marginaliseret i det nye program. Konsekvenserne heraf vil være ødelæggende for Europas evne til at forberede sig på fremtidens udfordringer," skriver fondene i deres brev.

Søren Serritzlew, forperson for Danmarks Frie Forskningsfond, der er blandt underskriverne, understreger, at deres ærinde ikke er at kritisere Draghi-rapporten, og at de ikke benægter, at der er udfordringer med Europas konkurrenceevne. 

"For det er der, og det tror jeg, alle er enige om. Men når vi skal forholde os til de problemer, så må det ikke ske på bekostning af langsigtede investeringer i fri, uafhængig grundforskning – som for eksempel gennem ERC – for det er jo det, der kan føre til de opdagelser, vi måske skal leve af om ti år. På den måde er investering i grundforskning også en investering i Europas fremtidige konkurrenceevne," siger Søren Serritzlew.

Han fremhæver, at ERC og Danmarks Frie Forskningsfond bedst sikrer kvalitet, potentiale og faglighed, fordi det er forskere, der vurderer projekterne med et tydeligt fokus på videnskabelig excellence.

Universiteterne: Excellence og impact hænger sammen

Ud over fondene har også Danske Universiteter, der er samarbejdsorganisation for otte universiteter, markeret sig i debatten med et fælles positionspapir, hvor de advarer mod en udvikling, hvor kortsigtede erhvervsinteresser og politisk styring får forrang frem for faglig excellence.

I dokumentet opfordrer universiteterne EU til at sikre, at prekompetitiv forskning – forskning, der ligger forud for konkrete anvendelser – prioriteres på linje med missionsorienteret og markedsnær innovation. Samtidig understreger de, at ERC og Marie Skłodowska-Curie-programmerne bør forblive tematisk uafhængige og fri for krav om direkte innovationsoutput.

Christine Nellemann, forperson for forskningsudvalget under Danske Universiteter og prorektor på DTU, understreger, at danske universiteter ikke ser en modsætning mellem grundforskning og anvendelsesorienteret forskning – tværtimod. 

"Vi ser os som en central aktør i at styrke Europas fremtidige konkurrenceevne, og det kræver hele kæden – fra den grundlagsskabende forskning til innovation i samarbejde med industrien og startups," siger hun. 

Christine Nellemann bakker op om idéen om en fælles europæisk konkurrencefond, så længe excellence og fri forskning fortsat prioriteres: 

"Det handler ikke kun om at skabe ny viden, men også om at få den ud at virke – og holde de virksomheder, der kommer ud af den, i Europa."

Hun peger på, at Europa har stærke forskningsmiljøer, men ofte mangler den risikovillige kapital og de strategiske prioriteringer, som man ser i USA og Kina. 

"Problemet er ikke, at vi mangler viden i Europa – men at vi er for dårlige til at få den omsat og fastholdt. Mange af de virksomheder, der udspringer af universiteterne, bliver opkøbt af aktører uden for Europa, og den store vækst sker ofte andre steder," siger hun og advarer samtidig mod, at forskningsmidlerne bliver for snævert fokuseret på enkelte politiske dagsordener, men derimod tænkes bredt til for eksempel forsvar og grøn omstilling. 

"Der vil være behov for prioritering, men vi må ikke glemme betydningen af bredere forskningsområder – også humaniora og samfundsvidenskab – hvis vi vil sikre tillid, demokrati og sammenhængskraft i Europa." 

Hun understreger, at den grønne omstilling og sikkerhedspolitik også kræver bidrag fra humanistiske og samfundsvidenskabelige discipliner, og at excellence bør være et bærende princip – uanset fagområde.

Erhvervslivet: Forenkling og fokus på anvendelse

Hos interesseorganisationen Dansk Erhverv ser de store muligheder i en mere strategisk og samlet tilgang til forskning og innovation i EU. De hilser derfor også Kommissionens forslag om en konkurrenceevnefond velkommen. De ser fonden som en mulighed for at styrke Europas innovationskraft og gøre systemet mere tilgængeligt for virksomheder – ikke som en trussel mod grundforskningen.

 Horizon-programmets kobling til en kommende konkurrenceevnefond er en oplagt mulighed for at samle og forenkle EU’s mange sektorprogrammer, mener Andreas Geertsen, chef for EU og europapolitik i Dansk Erhverv. 

"I dag er systemet for komplekst og uigennemskueligt. Det afholder især små og mellemstore virksomheder fra at søge midler," siger han og peger på, at der er over 40 forskellige sektorprogrammer i det nuværende EU-budget.

Andreas Geertsen understreger, at forskning og innovation skal være lettere at omsætte til konkrete løsninger: 

"Det handler ikke om at nedprioritere grundforskning, men om at sikre, at gode idéer også bliver til produkter og arbejdspladser." 

Han foreslår, at EU lader sig inspirere af amerikanske modeller, hvor investeringer i forskning understøttes af skattefradrag og matching funds.

"Hvis virksomheder selv investerer, bør EU kunne matche det – især inden for områder som kunstig intelligens, hvor potentialet for produktivitet og innovation er enormt," siger han.

Andreas Geertsen tilføjer, at vi med det danske EU-formandskab i 2025 kommer til at tage hul på forhandlingerne om det næste flerårige budget og dermed også for rammeprogrammet for forskning og innovation. Det giver Danmark en unik mulighed for at præge udviklingen og fremhæve de danske prioriteter for excellence, fri forskning og bedre rammer for samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv.