Gaven fra Darwin
© Foto: Maja Theodoraki/SNM
Inden Charles Darwin med evolutionsteorien vendte op og ned på alt, hvad man tænkte og troede, skulle han lige klassificere nogle krebsdyr. Det kom til at tage otte år og krævede blandt andet hjælp fra det naturhistoriske museum i København.
Charles Darwins evolutionsteori kan vel regnes blandt historiens vigtigste videnskabelige erkendelser. Den blev publiceret i 1859 med værket ‘Arternes oprindelse’, men studier af hans private brevvekslinger indikerer, at hans teori allerede var klar i 1844 – 15 år før. Så hvorfor var Darwin så længe om at offentliggøre sine banebrydende tanker?
En del af forklaringen kan ses med egne øjne på Statens Naturhistoriske Museum: en lille samling skaller af forskellige arter af krebsdyret cirripeder (på dansk også rankefødder).
Cirripederne var Darwins lille forprojekt, der kom til at opsluge ham i en sådan grad, at det forsinkede ‘Arternes oprindelse’ i årevis. Hans strategi var, at hvis hans evolutionsteori skulle tages alvorligt, var han nødt til at slå sit navn fast som forsker inden for arter og taksonomi.
Derfor kastede han sig over cirripederne, som han regnede med at kunne klassificere i et snuptag – “nogle måneder, måske et år”, skriver han i et brev til en ven.
Men arbejdet viste sig at være mere omfattende end forventet, og dertil kom, at han manglede eksemplarer, han kunne studere. Han begyndte derfor at efterlyse cirripeder blandt videnskabsfolk og museer over hele Europa – herunder naturforskeren Japetus Steenstrup, der sad i direktionen for Det Kongelige Naturhistoriske Museum. Og Steenstrup sendte adskillige pakker til England til Darwins store begejstring.
Det tog Darwin otte år at gennemføre sit studie. Og i 1854 kom ‘tilbagebetalingen’ til Japetus Steenstrup i form af en gave indeholdende en samling på 77 cirripeder i forskellige navngivne arter og varianter og med stor tak for hjælpen til hans forskning.
På det tidspunkt var Darwin endnu ikke slået igennem på den videnskabelige scene, og gaven gik hurtigt i glemmebogen blandt museets mange genstande. Først i forbindelse med udstillingen ‘Det dyrebare’ i 2014 blev man på Statens Naturhistoriske Museum opmærksom på brevkorrespondancen mellem Darwin og Steenstrup, og det lykkedes at lokalisere 64 af de 77 cirripeder, Darwin sendte, flere af dem stadig med hans egne håndskrevne sedler med artsnavnet.
Darwins gave – og meget andet – står til skue, når Statens Naturhistoriske Museum i slutningen af juni åbner op for udstillingen ‘Vilde vidunderlige verden’.
