Flere partier åbne for at se på en ændring af universitetsloven

Flere af Folketingets partier erklærede under valgkampen i forbindelse med folketingsvalget, at de er åbne for at lade en kommission evaluere universitetsloven, og flere støtter også en lovændring.

Det sker, efter at blandt andre Videnskabernes Selskab luftede ønsket om en lovrevision i en hvidbog. Initiativtagerne til kampagnen “Sæt forskningen fri” har også en grundig evaluering og lovrevision som et af deres krav til politikerne, og senest har Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) bragt spørgsmålet om en lovrevision på banen i forbindelse med projektet Universiteter for fremtiden, som rådet har igangsat i anledning af lovens 20-års jubilæum.

Blandt partierne, der støtter en evaluering og måske også en lovændring, er Enhedslisten. Partiet har hele tiden været imod universitetsloven fra 2003, fordi den centraliserede magten og afskaffede universitetsdemokratiet.

“Der er behov for at give de ansatte og studerende reel medbestemmelse, og Enhedslisten ønsker bl.a. at give institutrådene beføjelse til at vælge lederen og vedtage budgettet på det enkelte institut. Den akademiske frihed bør generelt styrkes, herunder undervisningsfriheden og forskeres og ansattes ytringsfrihed, og det bør sikres bedre i universitetsloven i samarbejde med bl.a. ansatte, studerende, ledelse, eksperter og civilsamfundet”, skriver partiet i et mailsvar til Forskerforum.

Danmark sakket bagud

Ifølge Alternativet er Danmark ifølge Academic Freedom Index (2022) faldet fra i 2001 at være det nordiske land, som scorede højest på den faktiske akademiske frihed, til i 2021 at indtage en sidsteplads.

“Det kan vi gøre bedre. Og det er vi også forpligtet til under både Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder”, skriver partiet og fortsætter:

“I Alternativet mener vi, at der er behov for at sikre den akademiske frihed. Forskning skal nemlig fremtidssikre Danmark som vidensnation. Ifølge Justitia beskytter den danske universitetslov ikke den akademiske frihed i samme udstrækning, som det er tilfældet med lignende love i Norge, Sverige og Finland. I Alternativet støtter vi derfor Justitias anbefaling om, at universitetsloven ændres, så den akademiske frihed – herunder studerendes og ansattes ytringsfrihed – tildeles udtrykkelig beskyttelse”.

Socialistisk Folkepartis Astrid Carøe skriver, at partiet støtter forslaget fra “Sæt forskningen fri”-kampagnen om en kommission, der skal undersøge vilkårene for forskningsfrihed i Danmark og også se på behovet for en revision af universitetsloven. Hun tilføjer, at forskningsfriheden på papiret er beskyttet tilstrækkeligt, men at der de senere år er kommet en uhensigtsmæssig debat, i forhold til om politikere skal blande sig i, hvad der skal forskes i, og vurdere, hvad der er god og dårlig forskning.

“Den debat kan jeg godt være bekymret for på sigt vil svække den reelle forskningsfrihed. Vi sætter jo en form for retning med midlerne i forskningsreserven, men derudover skal vi som politikere overlade forskningen til forskerne”, skriver Astrid Carøe.

Radikale Venstre mener, at Folketinget og regeringen skal blande sig uden om tilrettelæggelsen af og det faglige indhold i uddannelserne og forskningen, og tværtimod vil partiet sætte universiteterne mere fri.

“Derfor er vi tilbageholdende med nye krav og regler i universitetsloven. Vi har dog læst hvidbogen fra Videnskabernes Selskab og finder det klogt at igangsætte en evaluering af universitetsloven mhp. en bedre styreform og tydeligt at sikre de ansattes ytringsfrihed. Radikale Venstre står fast på den faglige frihed i forskningen og de forskningsbaserede universitetsuddannelser. De reelle huller, der måtte være omkring det, skal ændres, så det står tindrende klart”, skriver partiet i et svar til Forskerforum.

Opbakning fra blå partier

Fra Venstre lyder det, at partiet er åbent for at revidere loven med henblik på en styrkelse af forsknings- og ytringsfriheden.
Moderaterne skriver, at de støtter, at universitetsloven bliver genstand for en international evaluering i en kommission, hvis der er et generelt ønske om dette hos de universitetsansatte.

Nye Borgerlige ønsker, at det skal fremgå langt mere eksplicit, at formålet med universitetet er tilvejebringelsen af lærdom og sandhed.

“Man kan med fordel skrive Chicago-principperne og principper om akademisk frihed ind i universitetsloven. Desuden ville det være gavnligt, at universitetets videnskabelige personale opnår større kontrol med universitetet, ved at bestyrelsen i højere grad vælges af vip’erne. Dette kan dog først ske, efter at forskere, som ikke anerkender, at sandhed og lærdom er objektive størrelser, henvises til private tænketanke, hvor de kan få lov til at forfølge den politiske dagsorden, de brænder for”, skriver partiet.

Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen skriver, at DF ønsker at styrke diversiteten på landets universiteter, og at såkaldte ekspertudsagn alt for ofte bærer præg af en bestemt politisk vinkling.

Socialdemokratiet har ikke svaret på Forskerforums spørgsmål, men Katrine Robsøe (RV) spurgte i oktober 2021 daværende forskningsminister Jesper Petersen, om han er enig i behovet for “en grundig, officiel, international evaluering af 2003-loven og dens effekter”, som det anbefales, og om han ville igangsætte en sådan evaluering.

Dertil svarede han bl.a., at loven er blevet revideret og evalueret ad flere omgange siden sin indførelse. I 2017 indgik den daværende VLAK-regering en aftale med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om bedre rammer for ledelse på universiteterne, og det er planen, at effekten af den aftale skal evalueres. Derudover vil han afvente den kommende evaluering fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd i 2023 i forbindelse med 20-års jubilæet for loven.