Vil du holde dig opdateret?
Tilmeld dig vores nyhedsopdatering, og vi sender en mail, når der er nyt om forskning og uddannelse.
Anonyme fondsansøgninger er en succes
Det giver mere fokus på den videnskabelige ide i et forskningsprojekt, hvis bedømmelseskomiteen ikke ved, hvem ansøgeren er, vurderer Lene Oddershede fra Novo Nordisk Fonden. © Foto: Unsplash
Novo Nordisk Fonden har fået så gode resultater med bevillings programmet NERD, hvor projektforslagene bedømmes, uden at man kender ansøgernes identitet, at programmet bliver forlænget frem til 2027.
En pulje af forskningsmidler, der bryder med de veje, pengene almindeligvis flyder. Det var groft sagt målsætningen med programmet NERD, som Novo Nordisk Fonden lancerede i 2019.
Programmet adskiller sig på flere måder. Først og fremmest er projektansøgningerne anonymiserede ved første bedømmelse, så udvalget ikke kender ansøgerens stilling, køn og forsknings-cv.
Dernæst er betingelsen, at ansøgeren ikke i forvejen må have store bevillinger liggende – højst fire millioner pr. år. Og endelig er bevillingsperioden så lang som syv år.
Novo Nordisk Fonden kaldte selv programmet for en ”prøveballon”. Men den ballon har vist sig at flyve så godt, at programmet nu forlænges yderligere fem år med en samlet bevillingssum på 490 millioner kroner.
Lene Oddershede, der er senior vice president for Natural & Technical Sciences i Novo Nordisk Fonden, nævner tre succesparametre for programmet. Det første er den såkaldte timeglasproblematik, som handler om, at det i et karriereperspektiv er forskningens “midtergruppe”, der har sværest ved at få fondsmidler.
“Som postdoc er der faktisk relativt gode muligheder for at få midler til et projekt, særligt hvis man er villig til at rejse til udlandet. De succesfulde professorer får også mange fondsmidler. Dem, der har det sværest, er lektorerne. De har måske ikke helt bibliometrien til at konkurrere om bevillingerne, selv om det er på dette niveau, man ser en stor kreativitet omkring projekterne. Vi kan se, at 69 procent af dem, der har modtaget NERD-bevillinger, er på lektorniveau. Så her har vi opnået vores målsætning.”
Videnskabsideen må være det primære, og så må man sekundært vurdere bibliometrien.Lene Oddershede, senior vice president for Natural & Technical Sciences i Novo Nordisk Fonden
“Familievenlig” bevilling
Det andet succesparameter for programmet er at stå som modvægt til den såkaldte Matthæus-effekt i forskningen – princippet om, at dem, der i forvejen har mange fondsbevillinger, har lettere ved at få endnu flere. Her har Lene Oddershede på forhånd kunnet sætte flueben, da betingelserne for at kunne søge NERD-puljen er, at man ikke sidder på en stor bevilling i forvejen.
Det tredje succesparameter er man imidlertid kun kommet delvist i mål med, konstaterer Lene Oddershede. Det er den lækkende pibeline – altså problemet med at kvinder falder fra, efterhånden som man bevæger sig op på forskerkarrieretrinene.
“Vores håb er, at den anonyme vurdering i fase 1 gør, at kønsforskellene bliver mindre. Og vi kan også se, at den kvindelige succesrate er højere end den mandlige og højere end i en del andre fondsprogrammer. Tallene er dog små og skal tages med forbehold. Til gengæld har vi meget få kvindelige ansøgere, hvilket nok skyldes, at vores bevillinger retter sig mod projekter på TEK/NAT-området, hvor der generelt ikke er mange kvindelige forskere”.
NERD-bevillingerne giver mulighed for at søge projektforløb på op til syv år, hvilket ifølge Lene Oddershede skyldes et ønske om mere “familievenlige” bevillinger, hvor der for eksempel kan være tid og plads til en orlovsperiode.
NERD – Syv år til at nørde igennem
I forskningsprogrammet NERD (New Exploratory Research and Discovery) kan forskere ansøge fonden om op til 14 mio. kr. over syv år.
Den langsigtede støtte skal give forskerne mulighed for at udforske nye videnskabelige områder og forfølge og realisere ambitiøse og vilde ideer.
Det overordnede mål med NERD er at støtte original grundforskning inden for naturvidenskab og teknisk videnskab, herunder – men ikke begrænset til – fysik, kemi, matematik og datalogi.
Puljen kan søges af alle forskere, der har opnået en ph.d.-grad. Dog er det et krav, at ansøger ikke må være hovedmodtager af andre bevillinger for mere end fire millioner kroner per år.
“Der skal være mindre fokus på bibliometrien”
Ud over de statistiske opgørelser har fonden også gennemført interview med samtlige bevillingsmodtagere og en del af dem, der ikke fik bevilling. Og selv fra sidstnævnte gruppe har der været stor ros til programmet.
“De synes, det er rigtig godt, fordi der er fokus på forskningsideen i stedet for bibliometrien. Hvis de skal fravælges, vil de hellere have, det sker, fordi forskningsideen ikke kan bære. Og så er de glade for den lange tidshorisont og fundingniveauet”, siger Lene Oddershede, der også har modtaget en del henvendelser fra forskere på andre områder, der gerne så programmet udvidet, så de også kan søge.
Er programmets succes et argument mod at bruge bibliometrien som grundlag for at uddele fondsmidler?
“Ja, jeg synes, der skal være mindre fokus på bibliometri. Man skal ikke helt ignorere det, men hvis man bruger det, skal man være ultraforsigtig med at sætte det korrekt i relation til vedkommendes karriereniveau. Videnskabsideen må være det primære, og så må man sekundært vurdere bibliometrien”.
Ifølge Lene Oddershede har programmet fået en del interesse fra andre fonde, ligesom man i Novo Nordisk Fonden “overvejer seriøst” at bruge metoderne i andre programmer.
NERD-programmet er ikke det eneste af Novo Nordisk Fondens bevillingspuljer, der eksperimenterer med formen. I begyndelsen af året lancerede fonden en ny forsøgspulje på 270 millioner kroner, hvor en del af projekterne vil blive valgt gennem “partial randomization” – altså lodtrækning. Her vil der ske lodtrækning mellem en mængde af de ansøgninger, som er blevet bedømt som kvalificerede.
