Henrik Dahl lyver i debatindlæg, hvor han beskylder forskere for at bedrive pseudoforskning

“Sidste år klagede en studerende ved RUC over artiklen “Race, Gender, and Researcher Positionality Analysed Through Memory Work”. Klagen gik på, at artiklen benyttede sig af en tvivlsom forskningspraksis, og blev efter udveksling af opklarende spørgsmål behandlet af universitetets forskningsetiske udvalg. Klageren, der gerne vil være anonym, har givet mig adgang til besvarelsen og givet mig tilladelse til at citere fra den”.

Sådan skriver Henrik Dahl, folketingsmedlem for Liberal Alliance, i et debatindlæg i Jyllands-Posten med titlen “Når alt er videnskab, er intet videnskab”.

Men det er direkte løgn, at Henrik Dahl har sagsakterne fra en studerende, kan Forskerforum dokumentere.

I virkeligheden er det Jacob Naur, der er uddannet jurist og kalder sig selv borgerlig aktivist, der har sendt sagsakterne til Henrik Dahl. Jacob Naur afviser også, at han har sagt eller skrevet til Henrik Dahl, at han ønskede at være anonym.

Jacob Naur er kendt for at sende en strøm af klager over forskere til de forskningsetiske udvalg (praksisudvalgene) på de danske universiteter, som bliver afvist som åbenlyst grundløse

En mulig forklaring på, at Henrik Dahl taler usandt om, at han har modtaget sagsakterne fra Jacob Naur kan være, at anklagerne mod forskerne for at bedrive pseudoforskning fremstår langt mindre troværdige, når de kommer fra Naur, der bliver beskyldt for at stå bag systematisk chikane af forskere, end hvis det er en af RUC´s egne studerende, som råber vagt i gevær.

Jacob Naur har per e-mail bekræftet over for Forskerforum, at han sendte klagen og afgørelsen til Henrik Dahl. Han har tilmed vedhæftet sagsakterne, hvor det klart fremgår, at han er klageren. Navnet var overstreget, da det er en personfølsom oplysning, da Forskerforum i forbindelse med artiklen “Forskere: Vi bliver systematisk chikaneret” fik aktindsigt i sagen.

Hvorfor tror du, at Henrik Dahl lyver om, at han har fået sagsakterne fra dig?

“Jeg har altid bare skrevet til Dahl, men aldrig modtaget et svar på mail. Mit gæt er, at han ville beskytte mig mod repressalier. Det er meget hårdt at gå op imod det woke-socialistiske kompleks”, skriver Jacob Naur i et mailsvar.

Dahl: En ligegyldig misforståelse

Forskerforum har spurgt Henrik Dahl, hvorfor han lyver i sit debatindlæg. Hertil svarer han, at han på det tidspunkt, hvor han skrev debatindlægget, havde fået det indtryk, at Jacob Naur – som han siger, at han hverken kendte yderligere eller havde truffet – var studerende.

“Det er en i forhold til sammenhængen forholdsvis ligegyldig misforståelse, som jeg ikke desto mindre naturligvis beklager”, skriver Henrik Dahl.

Det er faktisk ikke en ligegyldig misforståelse, da Jacob Naur er kendt for at sende talrige klager over forskere, der alle bliver afvist som åbenlyst grundløse, hvilket også skete i dette tilfælde. Vil du virkelig fastholde, at du ikke ved, hvem Jacob Naur er?

“Jeg vidste på det tidspunkt ikke noget om JN (Jacob Naur, red.). Hvilket selvfølgelig er lidt ærgerligt i forhold til de konspirationsteorier, I kolporterer”, svarer Dahl.

Udstiller sig selv om utroværdig

Heine Andersen, professor emeritus ved Københavns Universitet og forfatter til bogen “Forskningsfrihed – ideal og virkelighed”, har tidligere udtalt til Forskerforum, at det virker som om, at et organiseret netværk fører en systematisk kampagne for at miskreditere navngivne forskere og forskningsområder drevet i et samspil mellem politikere og bloggere, der befinder sig på den politiske højrefløj.

Han mener derfor, at bl.a. Henrik Dahl bærer et tungt medansvar for, at forskere gøres til hadeobjekter og udsættes for chikane, fordi han opildner og udnytter strømninger i befolkningen og blandt nogle få intellektuelle i jagten på stemmer.

Heine Andersen vil ikke gøre sig klog på, hvorfor Henrik Dahl i sit debatindlæg skriver, at han har fået sagsakterne fra en studerende og ikke fra Jacob Naur.

“Jeg plejer normalt at være tilbageholdende med at gætte på folks motiver, når de er tvivlsomme, men hvad man kan konstatere, er imidlertid, at det må være mod bedre vidende. Jacob Naur har nærmest pralet med sin indsats – og sender gavmildt kopi af klager og praksisudvalgenes afvisninger rundt. Men underligt er det, at Henrik Dahl lyver, eftersom det jo er meget let at modbevise. Så dumt er det under alle omstændigheder, fordi han jo udstiller sig selv som utroværdig, Trump-stil kan man godt kalde det”, skriver Heine Andersen.

Ekspert: Dahl grebet af overmod

Christian Kock, professor emeritus i retorik ved Københavns Universitet, forsker bl.a. i politisk argumentation, debat og troværdighed og er forfatter eller medforfatter til ca. 20 bøger om emnet.

Han gætter på, at Henrik Dahl er ved at blive grebet af en form for overmod – så at han ikke længere tror, det er vigtigt at have undersøgt sine sager ordentligt.

“Hvis man bare siger noget, der giver ekko og likes på sociale medier, kan man roligt forbedre sin historie for fuldt tryk. Det kan sikkert være berusende at mærke, at det digitale ekko bliver større, jo mere tykt man smører på. Sådan er debatklimaet jo ved at blive også her i Danmark. Det hænger sammen med, at mange menneskers holdninger mest præges af, at der er noget og nogen, de hader. Når det, de hader, rakkes ned, er de begejstrede, helt uanset hvor løgnagtigt og skørt det gøres”, skriver Christian Kock.

Han tilføjer, at der også fra regeringer, inklusive vores nuværende, kommer udsagn med fordrejninger, fortielser og vildledninger ligesom dem, Henrik Dahl serverer, så det er ikke sært, at han så tænker, at det må være i orden.

“Der er masser af mellemkategorier mellem sande, retvisende udsagn i den ene ende af en skala og lodrette løgne i den anden ende. At pynte på mindre centrale detaljer i en historie, som han gør her, er bare én af mellemkategorierne, og de bruges alle i stigende grad. En af mellemkategorierne er bullshit – defineret af filosoffen Harry Frankfurt som udsagn fremsat af én, der er ligeglad med, om de er sande eller ej. Når en stor del af den pågældendes tilhængere også er ligeglade med det, er vi nået et afgørende stykke hen ad glidebanen”, skriver han.

Ifølge Christian Kock er det at fortælle åbenlyse løgne i nogle lande ikke længere noget, der skader en politisk leder – i hvert fald ikke blandt hans eller hendes tilhængere.

“Tværtimod tror jeg, at fx Donald Trump med sin totale hæmningsløshed i sin kommunikation, derunder mængder af usandheder, faktisk kommer til at fremstå stærk og sej i sine svorne tilhængeres øjne. Boris Johnson er jo også blevet valgt med rekordstemmetal efter en journalistisk og politisk karriere præget af løgn på løgn. Hvis han bliver fældet nu, skyldes det noget andet”, vurderer Christian Kock.

Han tilføjer, at det herhjemme engang blev anset for fældende, hvis en politiker blev taget i en lodret, konkret, bevidst løgn i en direkte udsendelse, men i dag kan den løgnagtige politiker komme tilbage til magtens top efter en vis tids “karantæne”