AAU-ledelsen mørklagde udflytningsplan for medarbejderne

Det detonerede som en bombe i hovedet på de ansatte på Aalborg Universitet (AAU), da universitetsledelsen den 12. januar meldte ud i offentligheden, at 18 uddannelser og 768 studiepladser skal nedlægges fortrinsvis på campus i København, hvor alle humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser forsvinder som følge af regeringens udflytningsplan, der kræver, at universiteterne skærer optaget med op til 10 procent i de fire største byer.

Stine Ejsing-Duun, der er lektor og underviser i kommunikation – it og læringsdesign på tre uddannelser, siger, at det er en kæmpe sorg, overraskelse og skuffelse, fordi det er et succesfuldt studiemiljø, som det har taget mange år at bygge op, der nu ødelægges.

“Jeg havde virkelig ikke set det komme, fordi beskæftigelsestallene er pæne, dimittenderne kommer hurtigt i arbejde, og vi har formået at skabe et succesfuldt forskningsmiljø og studiemiljø med høj tilfredshed blandt de studerende”, siger Stine Ejsing-Duun.

Lektor Maja Lundemark Andersen, der er studienævnsforkvinde på kandidatuddannelsen i socialt arbejde, der også skal lukkes i København, siger, at hun ikke var blevet informeret eller har haft mulighed for at blive hørt.

“Ingen af os tæt på uddannelsen har været vidende om, at denne proces var i gang. Jeg var ikke informeret eller på nogen måde adviseret før dagen, hvor de lod bomben springe. Vi er meget chokerede og bekymrede over, at 2/3 af studiepladserne på den eneste kandidatuddannelse i socialt arbejde i Danmark nu forsvinder”, siger hun.

Ifølge Maja Lundemark Andersen er 65 pct. af uddannelsens studerende indskrevet i København og resten i Aalborg, så lukningen kan ikke undgå at få store konsekvenser for aftagerne, da der er efterspørgsel efter de færdiguddannede kandidater, men det får også betydning for forskningen, idet forskning og uddannelse hænger uløseligt sammen, specielt på AAU, hvor de benytter problembaseret læring.

“Vi er stærkt bekymrede for at miste vores position som et førende forskningsmiljø i Norden”, siger hun og tilføjer, at regeringens udflytningskrav har fået AAU’s ledelse til at træffe en uhensigtsmæssig og uforsvarlig strategisk beslutning uden at høre medarbejderne først.

Kun otte vidste besked

Prorektor Anne Marie Kanstrup siger, at udflytningsplanen ikke er en opgave, AAU har ønsket, og at hun sagtens kan sætte sig ind i, at det ikke er en rar nyhed pludselig at få, men at ledelsen har valgt at køre processen i fortrolighed af hensyn til medarbejderne for at undgå usikkerhed og rygter.

Frederik Hertel, der er lektor og DM’s tillidsrepræsentant (TR) på AAU, er derimod frustreret over hemmelighedskræmmeriet og peger på, at andre universiteter har haft en langt mere åben proces. Københavns Universitet offentliggjorde allerede sin udflytningsplan den 14. oktober sidste år, Copenhagen Business School den 12. november og Aarhus Universitet den 16. november. Siden har ansatte og studerende debatteret planerne livligt i offentligheden, og det er også på CBS lykkedes at få ændret elementer i planen.

På AAU derimod stemplede ledelsen Ifølge Frederik Hertel allerede udflytningsplanen som fortrolig i slutningen af november sidste år. Kun institut- og fakultetsledelserne har haft mulighed for at komme med input til, hvilke uddannelser der kan flyttes, og hvilke der bedst kan undværes.

“Et procespapir har været offentligt, men selve planen har slet ikke været diskuteret”, siger han.

Han tilføjer, at hovedsamarbejdsudvalget (HSU) blev informeret på et ekstraordinært møde i november, men de ansattes otte medlemmer fik samtidig besked på, at de ikke engang måtte informere de øvrige tillidsrepræsentanter på AAU om indholdet af planen.

“Det er et kæmpe demokratisk problem i forhold til at kvalitetssikre beslutningerne. Mine kolleger er jo afskåret fra at få indblik i og indflydelse på vigtige forandringer på deres arbejdsplads, når kun otte medlemmer af HSU ved besked”, siger Frederik Hertel.

Det fremgår ellers af AAU’s hjemmeside, at “HSU gennem et højt gensidigt informationsniveau og løbende dialog skal fastlægge de overordnede rammer og retningslinjer for arbejds- og personaleforhold på Aalborg Universitet”, og så henviser man til “Samarbejdsaftalen – cirkulære om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten” som grundlag for udvalgets arbejde.
I cirkulæret står der, at “Information skal gives så tidligt og med et så passende indhold, at der kan gennemføres en grundig drøftelse i samarbejdsudvalget, således at medarbejdernes synspunkter og forslag kan indgå i grundlaget for ledelsens endelige beslutning”.

Proces mere åben i Aarhus

Olav W. Bertelsen, fælles-TR på Aarhus Universitet (AU), vurderer, at processen på AU har været væsentlig mere åben end i Aalborg, men også på AU blev medarbejderne og de studerende først involveret, efter at ledelsen havde meldt sit forslag til udflytningsplanen ud.

Den 10. november sidste år blev planen sendt til kommentering i samarbejdsudvalgene, og fagmiljøerne, hvor uddannelser blev foreslået lukket, blev orienteret.

“Det har været vigtigt for universitetsledelsen at orientere berørte medarbejdere, også selv om intet er vedtaget og dermed endeligt”, skriver rektor i en intern nyhed på AU.dk.
Efter kommenteringsfasen med medarbejdere og studerende blev planen drøftet i bestyrelsen og universitetsledelsen igen på baggrund af de indkomne kommentarer, og alle høringssvar blev offentliggjort.

“Man kan altid diskutere, hvornår i processen tingene skal være åbne, men det er foregået så åbent, som det er muligt på AU, når ledelsen samtidig forhandler med ministeriet. Jeg mener, at det er stærkt bekymrende og dybt besynderligt at give HSU-medlemmer mundkurv på, men det virker som AAU-classic at informere medarbejderne så lidt som muligt”, siger Olav W. Bertelsen.

Tillidskolleger udelukkes

Ifølge Frederik Hertel er problemet i Aalborg, at ledelsen og medarbejderrepræsentanter i HSU med undtagelse af ham selv i oktober sidste år sagde ja til et udkast til en procedure for brugen af fortrolighed, der giver formanden for udvalget, dvs. rektor, og medarbejdersiden repræsenteret ved næstformanden, som er fælles-TR’en, mulighed for at aftale, at et punkt på dagsordenen skal være hemmeligt, frem for at det blot erklæres for at være fortroligt af ledelsen.

Ifølge sagsnotatet kan det ske “i sjældne situationer, hvor drøftelsen for eksempel skal ske tidligt som led i en konkret proces, og derved inden det er klarlagt, om processen bliver en realitet”. Det kan være i forbindelse med afskedigelsesrunder eller større reorganiseringer.

Frederik Hertel er enig i, at der kan være tilfælde, hvor det kan være fornuftigt at aftale fortrolighed i en kortere periode, men problemet med aftalen er, at det udelukkende er op til formanden og næstformanden at beslutte, om et punkt skal være fortroligt, og at HSU-medlemmerne derefter ikke må drøfte sagen med andre TR-kolleger end TR-suppleanten og de andre udvalgsmedlemmer.

Sidstnævnte er Bendt Torpegaard Pedersen, lektor med speciale i arbejds- og organisationspsykologi og TR for Dansk Psykolog Forening, stærkt utilfreds med.

Dansk Psykolog Forening er nemlig en af de mindre fagforeninger, som ikke er repræsenteret i HSU, og dermed bliver de udelukket fra at have en stemme i forhold til vigtige spørgsmål, hvis et emne behandles fortroligt.

“At fortroligheden også skal gælde medarbejdernes tillidsrepræsentanter indbyrdes, er for mig at se dybt problematisk. Det er efter min bedste overbevisning en dårlig ide at diskutere tingene i en lille lukket kreds, fordi kvaliteten af beslutningerne bliver ringere uden en reel debat, da beslutningerne i for høj grad risikerer at understøtte ledelsens allerede eksisterende forudfattede opfattelser og meninger”, siger Bendt Torpegaard Pedersen.

Han siger, at han flere gange har påpeget, at for mange ting er fortrolige på AAU, og at det er et stigende problem.

“Jeg savner at få en ordentlig begrundelse for, at det er nødvendigt. Det virker, som om ledelsen ønsker, at tingene skal være fortrolige, indtil den har truffet beslutningen, og så er det jo for sent”, siger han.

Viden bedre end uvidenhed

Jesper Lindgaard Christensen, TR for Djøf på AAU og næstformand for HSU, siger, at han er enig i, at alt for meget har været fortroligt på AAU.

“Det har været en uskik på AAU at stemple det som fortroligt, så snart det lugter af noget kontroversielt. Når vi opponerer imod det, får vi at vide, at det er en fejl, men vi har fra medarbejderside længe efterspurgt en håndfast aftale om brug af fortrolighed og tavshedspligt for at komme det til livs”, siger han og nævner budgetudkast og fraværsstatistikker som eksempler på punkter på dagsordenen, som medarbejdersiden har oplevet være fortrolige uden grund.

Ifølge Jesper Lindgaard Christensen var det den store afskedigelsesrunde i 2019 og strategiændringer i starten af 2021, der var anledningen til, at medarbejderrepræsentanterne i HSU ønskede at diskutere fortrolighed og brug af tavshedspligt med ledelsen. Samarbejdssekretariatet har været på besøg, og HR-afdelingen har udarbejdet et udkast til en politik som de har drøftet. HSU skal diskutere et nyt udkast på et kommende møde, så intet er besluttet, understreger han.

“Fortrolighed skal bruges så lidt som muligt, og kun når det er strengt nødvendigt. Der skal være en begrundelse, personkredsen, der er omfattet, skal være defineret, og det skal kun være i en begrænset periode. I praksis foregår det ved, at rektor og næstformanden, efter dialog med den øvrige del af medarbejdersiden, gennemgår dagsordenen for det kommende møde og beslutter, hvilke punkter der skal være fortrolige. Det synes vi er mere demokratisk, end at ledelsen beslutter det alene, og det er trods alt bedre at bliver informeret i fortrolighed i HSU, end at vi slet ikke får noget at vide”, siger han og tilføjer, at det vil være vanskeligt at holde noget fortroligt med ca. 140 tillidsvalgte på AAU, hvis de også bliver informeret.

DM-konsulent: Ikke en god aftale

Charlotte Fog-Nielsen, konsulent i DM, vurderer, at det ikke er en god aftale, som flertallet fra medarbejdersiden har sagt ja til, fordi medlemmerne ikke kan diskutere sagerne med organisationerne, der ikke har sæde i HSU, når der først er aftalt fortrolighed.

“Det er superproblematisk, da ledelsen ikke kan pålægge medlemmerne en så vidtgående fortrolighed og samtidig overholde informationspligten. At inddrage de otte medlemmer af HSU er bestemt ikke at høre medarbejderne. Begrundelsen om, at det er af hensyn til medarbejderne, at ledelsen har hemmeligholdt udflytningsplanen, virker forkølet og opdigtet til lejligheden. De ansatte bliver altså ikke mindre nervøse af at blive holdt i uvidenhed, og når man afskærer det store flertal fra at komme med input, så lider tilliden til, at beslutningerne bliver truffet på et oplyst grundlag, et alvorligt knæk”, siger Charlotte Fog-Nielsen.