Politikerne ville have flere uddannelser – nu får de færre

“Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark”. Det er navnet på regeringens plan for at udflytte uddannelser fra de store byer til provinsen, så flere unge får lyst til at uddanne sig. I virkeligheden ser det ud til at gå stik modsat. Det står klart nu, hvor der begynder at tegne sig et klart billede af, hvordan universiteterne vil leve op til politikernes krav.

Først og fremmest bliver der færre universitetsuddannelser i Danmark. For det bliver primært gennem uddannelseslukninger, at universiteterne vil tilfredsstille det politiske ønske om at uddanne færre i de store byer og flere i provinsen. KU vil skære optaget med ti procent – knap 1.600 studerende – frem til 2030. CBS vil reducere optaget med 628 og har allerede sat navn på fire uddannelser, der skal lukkes. AU vil i første “etape” reducere med 330 pladser og ITU reducerer optaget i København med 86 færre i 2030 i forhold til i 2019. Kun DTU forventer i skrivende stund at kunne udflytte uddannelsespladser svarende til reduktionskravet.

Dermed tegner der sig en klar kontrast mellem aftaleparternes ønsker og den virkelighed, der kan blive konsekvensen.

Det virker til i nogen grad af have overrasket aftaleparterne. Enhedslistens uddannelsesordfører, Victoria Velásquez, kaldte KU’s udmelding om nedlæggelser af studiepladser for “i konflikt med aftalen”, og det samme sagde hun senere om CBS’ uddannelseslukninger.

Kniven rammer HUM

En anden tydelig konsekvens er, at reduktionskravene kommer til at ramme fagligt skævt. Groft sagt ser det ud til, at det humanistiske område bliver reduceret langt mere end de øvrige områder. På KU vil 40 procent af de pladser, der skal fjernes, blive fundet på Hum. På AU skal det humanistiske fakultet Arts levere 315 af de i alt 330 pladser, der skal lukkes, mens yderligere 33 skal udflyttes til Herning.

“Arts skal stå for en uforholdsmæssig stor del – næsten halvdelen af AU’s samlede reduktion – og det vil næsten kun ske ved at nedlægge pladser. Det er et rigtig hårdt slag”, fortæller Lars Bo Gundersen, der er fælles-TR på fakultetet.

Der er på Arts udpeget to mindre uddannelser, der skal lukkes, men ifølge Lars Bo Gundersen frygter underviserne på mange af de øvrige uddannelser, at deres fag også kommer til at lukke – enten på kort eller på lang sigt – som følge af reduktionerne.

Han vurderer, at det primært er vægtningen af dimittendledigheden, der har gjort, at Arts skal nedlægge så mange pladser, og det skaber stor utilfredshed blandt medarbejderne.

“Dimittendledighed er et meget historisk parameter. For der går 7-8 år, fra de studerende starter, til de måske bliver en del af ledighedsstatistikken. Det er et kig i bakspejlet, der ikke siger meget om den aktuelle situation”, siger han og peger også på, at uddannelsesdimensioneringen på Hum endnu ikke er slået igennem.

Johnny Laursen, dekan på AU Arts, bekræfter, at dimittendledighed har været en vigtig parameter – også selv om tallene vil se anderledes ud, når de dimensionerede årgange bliver færdige.

“Vi forventer et meget betydeligt fald i dimittendledigheden, fordi vi endnu ikke har set resultatet af den 30-40-procents dimensionering af optaget på humaniora, som blev gennemført for nogle år siden. Men de nuværende ledighedstal var det, vi havde at tage udgangspunkt i”, siger han.

Han ser ikke store muligheder for at flytte Arts-studiepladser ud af Aarhus.

“Det er ikke, fordi vi ikke har overvejet det nøje. Men for at få en uddannelse prækvalificeret skal man kunne argumentere med et robust arbejdsmarked for faget, og for at der lokalt er interessenter. Vi er også nødt til at være nogenlunde sikre på, at der er unge, der vil søge ind. Det kunne vi kun gøre i forhold til en enkelt uddannelse”, siger han.

Tvunget til urentabel uddannelse

I forbindelse med aftalen om “Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark” blev der opstillet en politisk ønskeliste, der på forhånd udpegede byer, hvor man ønskede specifikke uddannelser oprettet: Tandlæge i Hjørring, dyrlæge i Foulum, jura i Esbjerg og medicin i Køge. Der blev også afsat en sum penge til etableringsomkostningerne.

De afsatte midler byggede dog ikke på universiteternes skøn, og fra starten blev der på flere universiteter udtrykt stærk tvivl om, hvorvidt de afsatte midler vil række. 

At de politiske uddannelsesønsker næsten kan ende som en fælde, viser den ansøgning om prækvalificering, SDU har udarbejdet i forbindelse med oprettelse af en afdeling af jurauddannelsen i Esbjerg. Her skriver SDU mere eller mindre direkte, at uddannelsen formentlig vil blive en underskudsforretning, som “vil have betydelige negative konsekvenser for Juridisk Institut”.

Men ikke nok med det. Manglen på forskningsbaserede undervisningskræfter i Region Syddanmark er så udtalt, at SDU har svært ved at se, at man kan finde videnskabelige undervisere til et jurastudium i Esbjerg. Og det kan igen blive et problem både for forskningsforankringen og for “såvel den juridiske forskning som de juridiske uddannelser på campus i Odense”, som det hedder.

Institutleder Hanne Birkmose siger til Forskerforum, at SDU har fået til opgave at oprette en jurauddannelse i Esbjerg. Den opgave vil hun forsøge at løse, så godt hun kan. Men instituttet løfter også en “faglig pegefinger” i ansøgningen.

“Vi peger på, at der er faktuelle forhold, der kan påvirke vores muligheder for at løfte den opgave. Når vi for eksempel henviser til udfordringer med rekruttering, er det et faktum, som vi har svært ved at gøre noget ved. Det mener vi er fagligt berettiget”.

Rivegilde om Vejle

Kravet om udflytning har kastet flere af universiteterne ud i en geografisk stoleleg omkring mulige uddannelseslokaliteter. På sociale medier har flere bemærket det ironiske i, at DTU flytter 200 studerende til Roskilde (Risø), samtidig med at RUC er tvunget til at flytte 144 studerende ud af Roskilde-campussen.

Blandt to universiteter er der imidlertid ved at opstå et regulært rivegilde. Det drejer sig om eventuelle it-uddannelser i Vejle – en mulighed, der i udflytningsaftalen blev omtalt som et af flere “nye regionale udbud med potentiale” med mulighed for etableringstilskud.

ITU lancerede allerede i juni et samarbejde med Vejle Kommune og Dandy Business Park om etablering af en reel campus for ITU-uddannelser med et optag på 400 studerende årligt.

I november kunne SDU imidlertid melde ud, at man havde fået fuldstændig samme ide: etablering af en campus i Vejle med it-uddannelser.

Rektor på SDU Jens Ringsmose afviser dog, at SDU skulle have stjålet ideen fra ITU.

“Det synes jeg bestemt ikke. Men det er klart, at vi inden for det sidste års tid har konstateret, at der er et artikuleret behov for at få it-uddannelser i Vejle. Hvis der er et behov, så er det naturligt, at SDU byder sig til. Derfor er vi gået i dialog med kommunen og interessenter i Vejle om muligheden”, siger han.

Angiveligt har Vejle Kommune altså dialog med både ITU og SDU. Jens Ringsmose tvivler dog på, at det ender i en situation, hvor der skal vælges mellem de to universiteter som udbydere.

“Først må vi se, om ITU byder ind på opgaven. Vejle er ikke en del af ITU’s region, derfor vil det undre mig, hvis de gør det. Normalt gør vi os stor umage for ikke at etablere os i hinandens regioner”.

ITU’s rektor, Martin Zachariasen, slår dog fast, at de på universitetet er fuldstændig seriøse med planerne om at etablere sig i det jyske.

“Vi ser det som en bunden opgave. Politikerne vil have uddannelser uden for de store byer. Vi har haft rekrutteringssucces i København og har vist, at vi kan få unge til at søge ind på it-uddannelser. Det mener vi også, vi kan gøre i Vestdanmark”, siger han.

Har SDU stjålet ITU’s ide?

“Det skal jeg ikke kunne sige, men det er jo tegn på, at vores visioner om en it-campus i Vejle giver god mening”.

Som følge af udflytningsplanen vil ITU reducere optaget jævnt fordelt på uddannelserne i København, så man i 2030 optager 86 færre end i 2019. Flere inden for erhvervslivet har påpeget det tåbelige i, at ITU skal reducere optaget på it-uddannelser på et tidspunkt, hvor der mangler arbejdskraft i branchen.

Omkring årsskiftet skal universiteterne aflevere deres institutionsplaner til Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det skal danne baggrund for en national sektorplan, som skal drøftes og besluttes af de politiske aftaleparter i foråret.