Ny byggeskandale: Forsinkede laboratorier forhindrer AU i at rekruttere forskere og søge bevillinger

Aarhus Universitet har fået sin egen byggeskandale, som godt nok ikke kan hamle op med føljetonen om Niels Bohr Bygningen på Københavns Universitet hvad angår budgetoverskridelse og forsinkelse, men som alligevel udgør et kæmpestort problem for det jyske universitet.

Statens bygherre, Bygningsstyrelsen (BYGST), har ansvaret for ombygning og renovering af ca. 11.000 kvadratmeter laboratoriebygninger til Institut for Biomedicin i Bartholin-komplekset i Universitetsparken til en pris på 416 millioner kroner.

Men ifølge AU’s universitetsdirektør, Arnold Boon, ser arbejdet ud til at blive to år forsinket, og det har enorme konsekvenser for universitetet, fordi forskerne sidder klemt sammen i andre bygninger under midlertidige forhold. De står blandt andet akut og mangler GMO3-laboratorier, den andenhøjeste klassificering af laboratorier i forhold til beskyttelse af miljø og menneskers sundhed, til coronaforskning.

“Vi har fået store eksterne bevillinger, hvor forskningen ikke kan komme i gang, og udenlandske forskere, som er rekrutteret, men ikke kan starte på AU, fordi bygningen ikke er færdig”, siger Arnold Boon.

Han har også eksempler på, at internationale forskningskapaciteter har udtrykt interesse for at komme til Aarhus, men de har valgt at sige ja til jobtilbud andetsteds, fordi AU ikke kan tilbyde de nødvendige laboratoriefaciliteter til deres forskning, så længe Bartholin-bygningen ikke er færdigrenoveret.

Arnold Boon forklarer, at bygningen oprindeligt skulle have været renoveret samtidig med nybyggeriet, Skou-bygningen, og være færdig til indflytning i 2018.

Da Skou-bygningen blev forsinket, som følge af hvad AU mener er dårlig projektstyring fra BYGST, blev renoveringen af Bartholin-bygningen udskudt.

Der blev udarbejdet en ny tidsplan med aftalt indflytning i foråret 2022, men så valgte BYGST at afvente opstart af byggeriet, indtil der forelå en klar fordeling af ansvar og ydelser mellem totalrådgiver og entreprenør, og kontraktgrundlaget var genforhandlet. Ifølge Arnold Boon har BYGST oplyst til AU, at styrelsen valgte denne strategi ud fra en vurdering af, at det samlet set vil give kortest forsinkelse og færrest økonomiske konsekvenser, men AU har ikke accepteret beslutningen.

Efter vanskeligheder i udførelsesfasen er indflytning nu rykket til oktober 2023, men alt tyder på, at det heller ikke holder, og at det først bliver i foråret 2024, fortæller universitetsdirektøren.

Arnold Boon siger, at BYGST, sikkert belært af Niels Bohr-fadæsen på KU, ønskede at indgå en fastprisaftale for renoveringen. AU risikerer dermed ikke at komme til at stå med en enorm huslejeforhøjelse, fordi prisen på byggeriet er løbet løbsk, som det er tilfældet for KU, men der er en hage.

BYGST har nemlig lagt betydelige reserver ind i budgettet for Bartholin-renoveringen, for at man kan være sikre på at kunne holde prisen, så huslejen ender med at blive skruet langt højere op, end hvis AU selv havde haft mulighed for at stå for renoveringen.

Dobbelt så dyrt med BYGST

For at dokumentere at BYGST-pris er alt for høj, har AU lavet en prissammenligning, som Forskerforum har fået aktindsigt i, mellem Bartholin bygningen, hvor BYGST, altså staten, er bygherre og et andet igangværende byggeprojekt på universitetet, hvor FEAS, ejendomsselskabet for Aarhus Universitets forskningsfond, har ansvaret.

Prisen på ombygning og renovering af ca. 11.000 m2 laboratoriebygninger i Bar­tholin bygningen er 416 millioner kroner, altså 37.850 kroner per kvadratmeter.

Ikke langt der fra på den anden side af Nørrebrogade er AUs forskningsfonds ejendomsselskab i samarbejde med universitetet i gang med at omdanne det tidligere kommunehospital til et helt nyt campusområde kaldet Universitetsbyen.

Den første deletape af projektet omhandler bygning 1870 i Universitetsbyen, hvor 23.724 kvadratmeter ombygges og renoveres til laboratorier. Prisen er på 425 millioner kroner svarende til 17.916 kroner per kvadratmeter, og altså under det halve af kvadratmeterprisen i Bartholin bygningen.

Ifølge Arnold Boon er de to byggerier fuldt sammenlignelige, hvad angår størrelse og kompleksitet.

“Når FEAS står for det, er det til aftalt pris, tid og kvalitet, mens vi har en hel anden oplevelse næsten hver gang med BYGST, hvor det bliver forsinket igen og igen og prisen stiger og stiger”, siger universitetsdirektøren.