RUC har succes med at blande it med humaniora classic

Traditionelt går de store millionbevillinger fra de private fonde til sundheds- og naturvidenskab, men humaniora kan også sagtens være med, særligt hvis forskningsområdet formår at komme på banen og løfte vigtige aktuelle dagsordener. Sådan lyder det fra Julie Sommerlund, dekan for Humaniora på Roskilde Universitet.

Et eksempel er det nye Centre for Digital Citizenship på RUC, der undersøger sociale og politiske konsekvenser af digitale medieteknologier – smartphones, sociale medier, algoritmer, data etc. – og spørger, hvordan disse teknologier former individer, borgere, fællesskaber og offentligheder.

Julie Sommerlund forklarer, at forskningsområdet er vokset frem nedefra, ved at forskere, der interesserer sig for klassiske humanistiske emner som tillidsbegrebet eller museologi, har fundet sammen med andre forskere, der har digitalisering som deres primære område.

Centret er derfor heller ikke blevet født via én stor bevilling, men ved at forskellige forskere og projekter inden for samme emneområde har opnået fondsstøtte til en række projekter.

Den største enkeltbevilling kom i 2021 fra Villum Fonden og Velux Fonden, som i forbindelse med deres jubilæum bevilgede 100 mio. kr. til projektet “Algoritmer, Data og Demokrati”, som over de næste 10 år skal gøre os klogere på brugen af algoritmer, og på hvordan vi kan leve fornuftigt med anvendelsen af dem i vores samfund og vores demokrati i fremtiden, så vi undgår, at algoritmerne medvirker til at skabe konflikter, utryghed og mistillid.

I spidsen for forskningskonsortiet står professor Sine Nørholm Just, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på RUC, men forskere fra fem andre danske universiteter er også involveret. Det drejer sig om Christina Lioma, professor ved Datalogisk Institut, Københavns Universitet, Torben Elgaard Jensen, professor ved Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet, Leonard Seabrooke, professor ved Institut for Organisation, Copenhagen Business School, Helene Friis Ratner, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, og Alf Rehn, professor ved Institut for Teknologi og Innovation, Syddansk Universitet.

Flere bevillinger

For nylig bevilgede Villum Fonden yderligere 3 mio. kr. til professor Hua Lu fra Institut for Mennesker og Teknologi, RUC, og lektor Jannie Møller Hartley fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, RUC. De skal undersøge, hvad algoritmer, der tilpasser, hvilke nyheder brugerne bliver præsenteret for på sociale medier ud fra deres tidligere adfærd, har af betydning for nyhedsudbuddet og diversitet i indholdet.

I 2020 fik lektor Eva Mayerhöffer (RUC) et af Carlsbergfondets Young Researcher Fellowships til forskning i ekstremistiske, alternative digitale medier, og lektor Ib T. Gulbrandsen (RUC) har fået 5,8 mio. kr. fra Velux Fonden til at undersøge brug af kunstig intelligens i kommunikationsbranchen. Alle er tilknyttet det nye Centre for Digital Citizenship.

Ifølge Julie Sommerlund viser eksemplerne, at humanister sagtens kan hente store bevillinger fra private fonde hjem, og at der er nye muligheder, når de deltager i tværvidenskabelige forskningsprojekter.

Faktisk kommer cirka 2/3 af de eksterne midler, som de humanistiske forskere på RUC skaffer hjem, nu fra private donorer.

“Det er interessant, at meget af forskningen i forbindelse med det vigtige spørgsmål om, hvad det gør ved medborgerskab og demokrati, at flere og flere ting bliver digitale, bliver finansieret af private fonde. Jeg vil nødigt udtale mig som en spåkone og forudsige, hvad der er fremtiden for humaniora, men det er da interessant, at vi også ser en tilsvarende udvikling på de andre universiteter, hvor humanistiske forskere samarbejder tværvidenskabeligt og kommer på banen om store samfundsaktuelle emner som digitalisering”, siger hun.