Forskningen får sin BNP-procent – og så alligevel ikke helt
© Louis Reed/Unsplash.com
Regeringen har traditionen tro fastsat et offentligt forskningsbudget svarende til 1 procent af BNP. Men i det beløb modregner man de midler, forskerne selv har hentet hjem fra EU-fonde. Det skaber stigende kritik fra universiteter, erhvervsliv og politikere.
Når det regner med penge i dansk økonomi, drypper det også på forskningen. Med den fortsatte målsætning om at bruge 1 procent af landets bruttonationalprodukt lægger regeringen op til et øget offentligt forskningsbudget i 2022 sammenlignet med i år.
Efter et 2021, hvor økonomien var præget af Covid-19 og nedlukninger af arbejdsmarkedet, ser 2022 ud til at blive et rigtig fint år. Derfor vil den ene procent af BNP, der skal bruges på forskning, udmønte sig i regeringens finanslovsforslag til i alt 25,3 milliarder kroner, hvilket er 600 millioner mere end i år.
Men selv om regeringen fremhæver det øgede forskningsbudget som en af finanslovsforslagets gode historier, er det småt med jubelråb blandt aktørerne.
Både fra universiteterne, fra erhvervslivet og fra flere politiske partier lyder der kritik mod regeringen for manglende ambitioner og nærmest lidt gniermentalitet.
Stor stigning af EU-bevillinger
Det gælder især beregningsmodellen for det offentlige forskningsbudget, der medtager de forskningsmidler, dansk forskning henter hjem fra EU’s fonde. Det betyder i praksis, at de penge, danske forskere trækker hjem som EU-støtte, behøver staten ikke lægge i forskningspuljen.
Og det paradoks er blevet mere og mere iøjnefaldende, efterhånden som danske forskere henter stadig flere EU-midler hjem. Ifølge Danmarks Statistik er beløbet over ti år steget fra ca. 1,4 milliarder kroner i 2011 til ca. 2,3 milliarder i 2020, og tilsvarende udgør EU-midlerne en stadig større andel af det offentlige forskningsbudget.
“I takt med at danske forskningsmiljøer bliver stadig dygtigere til at hente bevillinger fra EU, bliver de danske offentlige forskningsmidler tilsvarende mindre. Det er en ulogisk og bagvendt incitamentsstruktur”, lyder det i en kommentar fra Danske Universiteter til finanslovsudspillet.
Lektoratsordningen i fare
Siden 1937 har den danske stat gennem den såkaldte lektoratsordning givet støtte til undervisning i dansk sprog, litteratur, kultur og samfundsforhold på universiteter i hele verden – undervisning, der varetages af 80 lokalt ansatte forskere og 26 sendelektorer. Regeringen ønsker imidlertid at udfase ordningen, der koster omkring 8 millioner kroner om året. Den beslutning har dog straks ført til protester, blandt andet i form af en underskriftsindsamling og Facebook-gruppen ”Bevar lektoratsordningen”. Flere folketingsmedlemmer fra Venstre har i et læserbrev markeret deres støtte.
Kræver opjustering til 1,5 procent
Både Dansk Erhverv og Dansk Industri har tidligere kritiseret ordningen, og i forbindelse med finanslovsforslaget blev det også påpeget af forskningsordførerne i henholdsvis SF og DF:
“Det er absurd, at man i den ene procent medregner midler, man får fra EU. Det betyder, at hvis man er god til at hente penge fra EU, så får man mindre herhjemme. Man burde trække EU-midlerne ud”, siger Jens Henrik Thulesen Dahl fra DF i en kommentar til videnskab.dk.
Også grundprincippet om at bruge 1 procent af BNP på forskning får kritiske ord med på vejen. Radikale Venstres forskningsordfører, Stinus Lindgreen, så gerne, at man skruede op for den andel.
“Det er i mine øjne ikke særlig ambitiøst at give det mindst mulige, for det er reelt det, den ene procent er. Radikale Venstre vil gerne op på 1,5 procent af BNP. Det er selvfølgelig ikke noget, der kommer fra den ene dag til den anden, det er klart – men det er målet, at vi løbende opjusterer for at komme derop”, siger han til videnskab.dk.
En ambition, som Danske Universiteter i øvrigt også anbefaler.
Også Enhedslisten ønsker en højere BNP-andel til brug for forskningen.
