Forskerarbejdspladser kræver “kritisk masse”

Ryk jeres studerende ud af storbyerne! Sådan lyder den kontante udmelding fra regeringen til universiteterne. Udflytningsplanen er blevet mødt med en storm af protester og argumenter for, hvorfor udflytningsprojektet ikke giver mening: Hundedyre etableringsudgifter, de studerende vil alligevel søge mod de store byer, og opsplitning af de videnskabelige miljøer gavner hverken forskning eller undervisning.

Men de findes allerede – satellitcampusserne med uddannelser og relativt små grupper af forskere.

På SDU findes 25 procent af de bachelorstuderende i henholdsvis Sønderborg, Kolding, Esbjerg og Slagelse – altså uden for hovedcampussen i Odense. Og med dem en række forskere, der har deres hverdag langt fra ledelsen og i nogen grad også fra institutkolleger.

“Akademikere er meget selvkørende, så på den måde er den manglende ledelse ​i sig selv ikke ​nødvendigvis noget problem. Mange kolleger synes måske sågar, at det er bedre på den måde. Men på andre områder betyder det rigtig meget, for eksempel i forhold til ressourcefordeling. Som lille forskergruppe på en satellitcampus har man bare ikke den samme mulighed for at påvirke beslutningsprocesserne. Og hvis du er juniorforsker og ikke ser din leder på ugentlig basis, mødes i kaffestuen og den slags, ​kan man hurtigt bare blive et tal på et papir. Man risikerer at ende på et sidespor i forhold til fremtidig rekruttering ​og karriere”.

Sådan fortæller Kristian Rune Hansen, TR og adjunkt ved Institut for Marketing og Management, SDU.

For få kolleger

Instituttet har sin hovedadresse i Odense, men afdelinger i både Sønderborg og Slagelse. Selv ​sad han ​før Covid-19-krisen i Slagelse sammen med fem-seks VIP-kolleger. Og det mener han selv er for lidt.

“Folk har jo undervisning, andre er til møder ude i byen, til konferencer, holder oplæg, er ude i forbindelse med forskning eller arbejder hjemme. Så hvis man er så få, betyder det i praksis, at der ikke er nogen. Jeg mener, man ​nok skal op på ​omkring en 20 ​stykker for at have et velfungerende akademisk miljø”, siger han.

Sådan har det også tidligere været. Da Kristian Rune Hansen blev ansat på SDU, var det ved Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi, der lå i Slagelse og havde omkring ​20-25 VIP’er, men ​efter en voldsom nedskæring endte det med den nuværende organisering, hvor de fleste af hans institutkolleger altså befinder sig i Odense.

“Hvis man sidder to-tre ph.d.-studerende og to fastansatte forskere – hvor måske kun den ene er til stede – jamen så får man bare ikke den faglige sparring, man kunne ønske”, konstaterer han.

Også selv om videomøder er blevet almindelig mødeform under coronaen.

“Mange vil givetvis være ​blevet bedre til det. Men rent organisatorisk er der ting, der er svære at gøre over Skype. Og vidensarbejde er noget, der ofte sker gennem løbende samtaler i løbet af en dag, for eksempel over frokosten. Det kan være svært at opretholde online”, siger Kristian Rune Hansen.

Vigtigt med lokal leder

Det handler ikke kun om forskningsmiljøet. Studiemiljøet kræver også en vis mængde fasttilknyttede VIP’er.

“Man kan ikke byde at have 800 studerende gående, uden at der er nogen at snakke med. Jeg synes, det var meget velfungerende, da vi havde vores eget institut. Vi var meget stolte af, at der var så kort fra studerende til professor. Det var meget normalt, at de studerende kom op på gangen og spurgte os om ting. Det så vi som en af de store styrker. Den fysiske afstand var ikke lang, og det gør også den sociale afstand kortere. Nu er problemet, at der ofte ikke er nogen, man kan spørge”.

I dag er planen, at instituttets Slagelse-afdeling skal styrkes med etableringen af et center og en kandidatuddannelse på campussen. Kristian Rune Hansen håber, det vil føre til et fagligt miljø med flere kolleger og synlighed i organisationen.

“Det er nødvendigt med en kritisk masse af VIP’er og så en leder, der reelt kan tage beslutninger om økonomi og rekruttering. Det vil typisk betyde, at der skal være et institut eller noget, der minder om det. Ellers er det min erfaring, at det går rigtig dårligt. Sådan noget som at ledelsen vælger at tage for mange studerende ind, fordi den ikke ved, hvor stort auditoriet er … den slags problemer opstår hele tiden”.

Én forskerkollega

Der er forskellige synspunkter på spørgsmålet om kritisk VIP-masse og ulemper ved at sidde i en mindre gruppe. Lektor Jette Thygesen har sin arbejdsplads på SDU’s campus i Kolding, hvor hun underviser på revisoruddannelsen. Hun er en del af Juridisk Institut, hvor hun er TR, men i Kolding har hun kun en enkelt juridisk forskerkollega. Det har hun det fint med.

“Det, som er lidt pudsigt, er, at vores ledelse i Odense ikke ved særlig meget om, hvad vi går og laver. Vi passer os selv, og det er vi egentlig meget godt tilfredse med”, fortæller hun.

Kolding-campussen har omkring 2.500 studerende og 156 medarbejderårsværk, og Jette Thygesen har selvsagt mange VIP-kolleger blandt de øvrige undervisere. Men den daglige juridisk-videnskabelige sparring er der altså ikke meget af på adressen.

“Hvis jeg skal være helt ærlig, så bruger jeg ikke mine kolleger. Det faglige netværk er ikke de nære kolleger, men fagfæller andre steder. Sådan er vi jo lidt specielle på et universitet – man er sin egen lille ø, og så sidder fagfællerne rundtomkring, ikke på instituttet. Men situationen er nok anderledes for de unge, der har mere brug for nogle kolleger at snakke med, for eksempel om hvordan man griber undervisningen an”.

Tager gerne turen til Esbjerg

Jette Thygesen er som udgangspunkt i Odense til institutmøde hver 14. dag. Dertil kommer eventuel undervisning på andre fag. Transporttiden, der for hende bliver en god times tid hver vej, tæller som arbejdstid.

I regeringens udflytningsplan er en af de nye uddannelser, der skal oprettes uden for de store byer, en jurauddannelse i Esbjerg. Det er en uddannelse, der længe har været på tegnebrættet på SDU, som allerede har en campus i byen.

For Jette Thygesen, der bor syd for Kolding, ville en undervisningstjans i Esbjerg ikke være et problem. Men det tror hun ikke gælder for alle kolleger på Juridisk Institut.

“En del af dem bor i København og tager turen til Odense for at undervise. Jeg tror ikke, de vil være vildt begejstrede. Men jeg går ud fra, at der også skal være nogle folk derovre. Hvis du vil have et miljø, så skal man have nogle lærere på stedet”.

Sønderborg blev dimensioneret ned

SDU’s campus i Sønderborg er domineret af ingeniøruddannelserne, men det samfundsvidenskabelige område er også repræsenteret med erhvervsøkonomiske uddannelser og bacheloruddannelsen i europæiske studier.

Her underviser lektor Martin Klatt fra Institut for Samfundsvidenskab. Han er tilknyttet Center for Grænseregionsforskning, som meget naturligt er placeret i Sønderborg nær den tyske grænse. Det faglige miljø og den videnskabelige sparring er derfor ikke langt væk. Men han oplever alligevel, at det samfundsvidenskabelige miljø er til den tynde side.

“For min nicheforskning er det jo relevant at være placeret her, og der er en fordel i, at vi undervisere er tæt på hinanden – meget tættere end i Odense. Men siden 2015 er en del medarbejdere blevet flyttet til Odense, så vi er lidt udfordrede af at være et lille sted med et snævert miljø, der ikke har fuld opbakning til at skabe udvikling”, fortæller han og henviser til, at økonomien er bedre, jo større uddannelserne er.

Ironisk nok – set i lyset af regeringens udflytningsplaner – har SDU Sønderborg været hårdt ramt af dimensioneringerne, der har ført til lukning af en uddannelse i international virksomhedskommunikation og en erhvervssproglig kandidatuddannelse i kinesisk.

“Vi har haft en positiv tendens de sidste par år, men generelt har vi haft en udfordring med at tiltrække studerende, blandt andet på grund af et meget lille studiemiljø. Det ville i sig selv skabe større tiltrækningskraft med flere uddannelser og større studiemiljø”, siger Martin Klatt.